Tøjhusmuseet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Tøjhusmuseet
Arsenal Museum Copenhagen backend.jpg
Tøjhusmuseet set fra Christians Brygge
Etableret 1928
Adresse Tøjhusgade 3, København K
Type Kulturhistorie
Direktør Jens Carl Kirchmeier-Andersen
Hjemmeside Thm.dk

Tøjhusmuseet er en del af Nationalmuseet. Museet er beliggende på Slotsholmen i København. Nærmere bestemt mellem Christiansborg og Søren Kierkegaards Plads i Christian 4.s Tøjhus fra 1604. Det er oprettet i 1928/37.

Museet er et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie. Tøjhusmuseet har en samling på flere tusind håndvåben og flere end hundrede kanoner. Hertil kommer en stor samling køretøjer – kampvogne, jeeps, lastbiler, motorcykler m.m. – og flyvemaskiner. Ud over alt dette har museet en enorm samling uniformer fra såvel Danmark som udlandet. Endelig har museet også store mængder af andre genstande beregnet til brug i krig.

Tøjhusmuseet har været under Kulturministeriets ressortområde siden 1960. Før dette lå museet under Krigsministeriet og Forsvarsministeriet. I 2004 blev museet lagt sammen med et andet forsvarshistorisk museum i København – Orlogsmuseet – som er beliggende på Christianshavn og formidler Søetatens og Søværnets historie fra 1500 til i dag. Disse blev tilsammen kaldt Statens Forsvarshistoriske Museum. Pr. 1. januar 2014 blev Tøjhusmuseet (sammen med Orlogsmuseet) lagt ind under Nationalmuseet.

I Tøjhusmuseets gård lå efter 2.verdenskrig og ind til maj 2005 et af de fire kanonrør, der skulle bruges i Tirpitz-stillingen. Det 111 tons tunge kanonrør blev flyttet til Museumscenter Hanstholm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Udstillingerne[redigér | redigér wikikode]

Opstillingen i Tøjhuset, da det var Den Historiske Vaabensamling, der havde til huse der.

I 1928 blev museet under ledelse af Kaptajn Stöckel oprettet som en selvstændig institution under Krigsministeriet. Det var hensigten, at museet skulle formidle den danske våben- og krigshistorie samt fremvise nogle af de unikke samlinger[Kilde mangler], som var på stedet.[1]

Der har nemlig helt tilbage til kong Christian 4.s tid været våben i Tøjhuset. Tøjhuset er jo bygget som en arsenalsbygning til Søetaten, men her var ikke kun våben til brug i de konflikter, kongen konstant var i, men også curiosavåben og kunstgenstande fra tidligere royale og fyrstelige samlinger fra middelalderen. Christian 4. selv var nemlig meget interesseret i gamle våben og spændende genstande fra tidligere tider. Således var det museum, der blev oprettet i 1928, ikke den første samlingsudstilling i Tøjhusets store bygning. Fra 1830’erne havde en del af våbensalen været indtaget af Den Historiske Vaabensamling. Her havde rustmester Georg Christensen opstillet og ophængt en stor mængde gamle våben i kunstfærdige mønstre på væggene.

Det var denne ophængning af museumsgenstande i kunstfærdige, uvidenskabelige mønstre, som Stöckel skulle lave om på. Dette skete på et tidspunkt, hvor museer generelt gik mere og mere over til at være videnskabelige, fagligt forankrede institutioner. Tidligere havde museer først og fremmest været raritetskabinetter, hvor fokus nærmere lå på besynderligheder i naturen end på en folkeoplysende, institutionel ”opdragelse” af folket.

Den Historiske Vaabensamling og personalet herfra fik dog stor indflydelse på, hvordan det nye museum og de nye udstillinger skulle tage sig ud. Derfor blev museet helt fra de allerførste år et decideret våbenmuseum snarere end et krigs- eller forsvarsmuseum. Mange af de våben og genstande, som Christensen havde hængt op i forskellige mønstre, blev genbrugt i Stöckels genopstilling af genstandene. Forskellen var dog, at nu var de ikke længere tilfældigt placeret dér, hvor de passede ind i mønstret, men derimod opstillet efter et videnskabeligt forbillede – våbnene blev opstillet i kronologisk rækkefølge og i typer.

Stöckel færdiggjorde opsætningen af det nye museum i 1937. Da han var færdig, var Våbensalen (dvs. 1. sal) i Tøjhuset fyldt med række efter række af skyde- og blankvåben. En næsten komplet kronologisk samling af håndvåbnenes historie. I stueplanet – Kanonhallen – havde Stöckel fået opstillet en lang række artilleripjecer. Der var kanoner af de allertidligste typer fra starten af 1500-tallet og frem til de kanoner, som hæren benyttede sig af på Stöckels egen tid. Denne udstilling har med ganske få ændringer (der er blevet lagt flere våben til, som våbenudviklingen har dikteret det) stået urørt siden.

Museet i dag – ny permanent udstilling (2010-2012)[redigér | redigér wikikode]

Museets ledelse har dog besluttet, at en gennemgribende opdatering af såvel udstillingen som de museologiske principper bag er nødvendig. Derfor er museets ansatte i disse år (indtil ultimo 2012) i gang med at lave den permanente udstilling om. Indtil videre er det kun 1. salen, der bliver lavet om, men tanken er, at hele museet skal fremstå som et moderne kulturformidlende museum i løbet af de næste par år.

Projektgruppen til den nye udstilling arbejder under titlen ”Krig og Menneske”, og der er dermed – i den nye permanente udstilling – et større fokus på de menneskelige aktører i krigen. Det store fokus på våben og våbenudvikling igennem århundrederne skal ændres til et altoverskyggende fokus på Danmarks rolle som krigsdeltager og på de folk, som besluttede, udkæmpede, vandt eller tabte krigene.

På grund af det store ombygningsprojekt er museets håndvåbensamling lukket, indtil den nye udstilling åbner. Dette forventes at ske i slutningen af 2012.

Samlingerne[redigér | redigér wikikode]

Hertug Adolfs pragtrustning. En af de fineste rustninger i museets samling.

Tøjhusmuseets samling er en blanding af omkring 40 større og mindre samlinger fra nær og fjern, og det er en af Europas største samlinger af hånd- og pragtvåben. Det er dog langt fra udelukkende samlinger af danske krigsvåben og -materiel, der udgør museets samlede genstande. Der er også faner, medicinsk udstyr, diverse tilbehør til krig, køretøjer og flyvemaskiner, jagtvåben, frit lejde-våben, asiatiske våben, uniformer fra nær og fjern, samt en samling af feltsenge og andet.

En af de absolut fornemste dele af museets samlinger er den Gottorpske Våbensamling. Samlingen består af en stor mængde rustninger og våben samt andet krigsmateriel fra de Gottorpske fyrsters arsenal. Der er et utal af unikke[Kilde mangler] jagt- og pragtbøsser, samt rustninger med guld- og sølvridsninger.

Ud over denne samling er museets samling af pragtuniformer fra den russiske zartid også helt unik.[Kilde mangler] Flere af uniformerne er næsten unikaer[Kilde mangler], efter at den bolsjevikiske revolution omstyrtede zarvældet og ændrede landet og militæret meget grundlæggende. Disse uniformer blev udstillet i en særudstilling fra den 15.1.2003 til den 31.12.2003.[2]

De russiske uniformer var ikke enestående i den måde, de blev fremvist på. Mange af disse genstande har kun set dagens lys i forbindelse med en af de mange særudstillinger, som museet har præsenteret i løbet af årene. Den permanente udstilling har først og fremmest omhandlet våbnene, som har med den danske krigshistorie at gøre. I den nye udstilling vil man forsøge at inddrage nogle af de uendeligt mange interessante genstande, som tidligere har været berøvet en plads i rampelyset. Samtidig indgår der i planerne med den Permanente Udstilling et projekt med nogle samlingsmontrer, en række store montrer med et udvalg af nogle forskellige samlinger. For eksempel Curiosa- og kitchsamlingen, den Asiatiske Samling og det Gottorpske Våbenkammer.

Særudstillinger før og nu[redigér | redigér wikikode]

Tøjhusmuseet har løbende særudstillinger, hvor det er museets mål at fortælle nogle af de historier, som ikke bliver fortalt så tit. Tøjhusmuseets lokaler har også flere gange været brugt som et udstillingslokale for kunst – senest i 2007, med udstillingen PopGun.

Liste over de sidste særudstillinger på Tøjhusmuseet:

  • Vaagen Mand er Ond at Vække – Svenskekrigene 1563-1720 5. oktober 2001 – 20. november 2003.
  • En Pragtfuld Tid – Russiske galauniformer på kejserinde Dagmars tid 1866-1917 15. januar 2003 – 31. december 2003.[3]
  • Danmarks Skæbnetimer – Historiens Myter – Svenskekrigene i 1800- og 1900-tallets fremstillinger 23. maj 2003 – 2. november 2003.
  • Maskingeværets Kulturhistorie 1860-1920 27. januar 2004 – 27 februar 2005.
  • Sovjetiske Specialstyrker i Afghanistan i 1980’erne – En udstilling om specialstyrker og den asymmetriske krig 11. juni 2004 – 15. august 2005.[4]
  • Tøjhusmuseets fyrværkeriudstilling 26. november 2004 – 29. december 2004.
  • RØD – den menneskelige konflikt 5. marts – 15. august 2005.
  • Rødkjoler – fra den hvervede hærs tid 10. juni 2005 – 19. august 2007.[5]
  • Renæssancens krigskunst – fra fyrstekammer til slagmark 1. april – 30. december 2006[6]
  • PopGun 5. oktober – 30- december 2007.[7]
  • Den Fjerne Krig - Dansk Soldat i Afghanistan - 2010 - 2016.[8]
  • 1864 - Afslutning og Begyndelse - marts 2014 - 30. december 2014.[9]

Bygningens og områdets historie[redigér | redigér wikikode]

Tøjhuset efter en ombygning som er fjernet igen (de små tårne). Billedet er taget fra søsiden - i dag Søren Kirkegaards Plads.
Christian 4. Konge af Danmark 1588-1648. Byggede Tøjhuset i København.

Allerede ved Christian 4.s kroning i 1596 var der tale om, at der skulle bygges et nyt tøjhus til de danske styrker. Og den unge konge går allerede i 1598 i gang med det enorme projekt. Tøjhuset i København var, da det stod færdigt, den største bygning der eksisterede i byen. Den har sandsynligvis også været det største, eller et af de største, tøjhuse i verden på sin tid.

Christian 4. byggede tøjhuset for at styrke sin flåde. Af denne årsag var Tøjhusanlægget oprindeligt bygget rundt om et stort havnebassin. Et cirka 4 meter dybt bassin, hvori de store trækrigsskibe kunne blive trukket ind. Herinde kunne skibene så udrustes med reb, kanoner, krudt, håndvåben, sejl og øl fra Kongens Bryghus. Her var alle de vigtigste funktioner samlet, så skibene ikke behøvede sejle rundt på hele havnefronten for at få de ting om bord, som var nødvendige.

Slotsholmen[redigér | redigér wikikode]

Tøjhusanlægget blev anlagt på Slotsholmen, lige bag ved kongeslottet. Slotsholmen var et af magtens absolutte centre i Danmark dengang (som i dag). Her var store dele af den kongelige magt samlet, og derfor var det også naturligt, at kongen ønskede sit våbenlager tæt på.[10]

Istedløven[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Istedløven

Foran Tøjhuset, ud mod vandet på Søren Kirkegaards Plads, har der i mange år stået en stor statue af en løve. Løven kaldes på dansk Istedløven.

Den har stået på pladsen siden Anden Verdenskrig, hvor den på initiativ af Henrik V. Ringsted blev kørt til Danmark af amerikanske tropper. Indtil da havde den stået i Berlin, hvortil den blev ført efter nederlaget i 1864.. Løven var oprindeligt et monument over Slaget ved Isted og udført af den danske billedhugger H.W. Bissen rejst på Flensborg Kirkegård i 1862.[11]

Der har igennem tiden været meget diskussion om, hvorvidt løven skulle blive stående i København eller flyttes tilbage til sin oprindelige placering i Flensborg. I 2009 blev det politisk besluttet, at den skulle tilbage til Tyskland, og den 26. marts 2010 blev den flyttet fra sin sokkel på Søren Kierkegaards Plads ind i Tøjhusmuseets gård, hvor den fik udbedret skader og blev gjort klar til transporten til Tyskland. Den blev overført til Flensborg i 2011.

Andre aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

Billede af nogle af ridderne fra et riddershow i Tøjhusmuseets Gård

Middelaldermarked[redigér | redigér wikikode]

En af Tøjhusmuseets største attraktioner er et middelaldermarked i efterårsferien. Markedet bliver traditionelt åbnet til Københavns Kulturnat fredagen på til ferien. Markedet foregår i gården bag museet og har flere stadeholdere og aktiviteter for børn. I flere år har man haft ridderturneringer, hvor bl.a. frilandsmuseet Middelaldercentret ved Nykøbing Falster har udført turneringerne i flere år og deltaget med boder.[12][13]

Skoler[redigér | redigér wikikode]

Skoleelever på omvisning i museets skoletjeneste.

Museet har siden 1995 haft en skoletjeneste. I skoletjenesten har skoleklasser fra børnehavealderen og op til gymnasieniveau mulighed for at få en rundtur på et af de museer eller på skibene på Holmen, som hører under Statens Forsvarshistoriske Museum.

Skoleklasserne kan vælge mellem flere forskellige ture med fokus på forskellige dele af den danske krigshistorie.

Udgivelser fra museets forlag[redigér | redigér wikikode]

Statens Forsvarshistoriske Museum udgav en række værker om dansk og international våben- og krigshistorie. Herunder publikationsrækken Forsvarshistoriske Skrifter samt diverse individuelle udgivelser og hæfter.

De fleste af udgivelserne kan købes i museets kiosk eller bestilles hos lokale boghandlere. Mange af bøgerne er ligeledes tilgængelige på de lokale biblioteker.

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Dansk Stub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 55° 40′ 27,6″ N, 12° 34′ 48,8″ Ø