TBE

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 1. apr. 2015, 14:27 af Cgtbot (diskussion | bidrag) Cgtbot (diskussion | bidrag) (Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/ +taxonomicon.taxonomy.nl/))
tick-borne encephalitis virus
Videnskabelig klassifikation
Domæne Vira (Virus)
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Familie Flaviviridae
Slægt Flavivirus
Art tick-borne encephalitis virus
Hjælp til læsning af taksobokse

TBE (Tick-Borne Encephalitis "flåtbåret hjernebetændelse") eller centraleuropæisk hjernebetændelse er en sygdom, som skyldes angreb af TBE-virus (tick-borne encephalitis virus), som endnu er ret sjældent hos hjortevildt. Virussen overføres til mennesker ved bid af skovflåt.

Årsag

Sygdommen skyldes en virus fra familie flavivirus.[1] Virusen overføres ved bid af skovflåter, Ixodes persulcatus eller Ixodes ricinus.[2] Rådyr, mus og husdyr som for eksempel katte kan have virusen. Smitten sker ikke fra menneske til menneske.[1]

Forekomst

Sygdommen forekommer i TBE-inficerede egne (Europa, Nordamerika, Asien og Australien).[kilde mangler] I Europa er den især i Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Litauen, Polen og Sydtyskland, men også i Sydsverige.[3] Virusens forekomst blandt skovflåter kan variere en del, i Europa fra 0.1% og 5%.[3]

I Danmark har TBE været begrænset til Bornholm og på øen bliver registreret omkring 3 tilfælde om året.[1] Men 20% af bornholmske skovarbejdere har været smittet. Sygdommen har spredt sig til andre områder i Danmark: I sommeren 2009 blev en mand bidt i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland og fik et alvorligt sygdomsforløb.[4] Flåterne har højsæson fra juli til september.[1]

Symptomer og sygdomsforløb

Mange oplever ikke symptomer på infektionen. Omkring 25% får en influenza-lignende sygdom: "sommerinfluenza" og 25% til 33% af dem udvikler hjernebetændelse.[1]

Inkubationstiden er cirka en uge, men der kan gå op til flere uger.[3]

I Skandinavien har sygdommen ofte et to-faset forløb: Første stadie på omkring 5 dage med influenzaagtige symptomer med feber, hovedpine, muskelsmerter og mathed.[3] Derefter et symptomfrit mellemstadie på få dage til få uger.[1] Andet stadie er med hjernebetændelse med feber, hovedpine og lammelser.[1]

Der kan i nogle tilfælde udvikles kroniske eftervirkninger i form af migræne, koncentrationsbesvær, depression, høreproblemer, balanceproblerer m.v.[kilde mangler]

En patient har beskrevet sygdommen ved et alvorligt tilfælde på følgende måde:[4]

Den bedste måde jeg kan beskrive oplevelsen på, er vel at sige, at jeg var en tur i helvede. Jeg oplevede simpelthen min egen tilintetgørelse både mentalt og fysisk. Hele ens system bliver lukket ned.

Dødelighed er 1-2%.[1]

Andet

  • Diagnose: Måling af antistoffer mod TBE efter ca. 2 ugers infektion.
  • Immunitet: Livsvarig
  • Behandling: Kan undgås med vaccination. Personer der har været smittet, er immune resten af livet.

Forebyggelse mod TBE kan ske med vaccination og ved at undgå bid af skovflåt.

Kilder

Henvisninger

  1. ^ a b c d e f g h "TBE (Tick Borne Encephalitis)". SSI.
  2. ^ Taxon: tick-borne encephalitis virus ICTV 7th Report (2000)
  3. ^ a b c d Søren Thybo. "Centraleuropæisk hjernebetændelse (Flåt-overført Encephalitis; eng.:Tick-borne Encephalitis , TBE)". Netdoktor.
  4. ^ a b Jacob Damkjær Nielsen (9. Marts 2012). "Jens overlevede dødelig virus: "Jeg var i helvede"". Lokalavisen.dk. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)

NB: Læs Wikipedia:Lægelige forbehold