TDC

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
TDC A/S
TDC's logo
Virksomhedsform Aktieselskab
OMX: TDC
Grundlæggelse 1990 (1879)
Hovedsæde(r) København, Danmark
Nøgleperson(er) Carsten Dilling (Koncern direktør)[1]
Vagn Sørensen (bestyrelsesformand)
Branche(r) Tele- og datakommunikation
Produkt(er) Telefoni, bredbånd og tv
Omsætning 26,1 mia. DKK (2010)
Medarbejdere 10.423 (2010)
Hjemmeside(r) www.tdc.dk


Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se TDC (flertydig). (Se også artikler, som begynder med TDC)
TDC Erhverscenter
TDC YouSee hovedkvarter i Sydhavnen, København.
TDC Butik i Aabenraa i Sønderjylland.

TDC A/S (OMX: TDC) (tidl. Tele Danmark) er en dansk telekommunikationsvirksomhed med rødder tilbage til 1879. I dag er TDC Danmarks største teleselskab med ca. 8,9 millioner kundeforhold (2010[2]) inden for telefoni, bredbånd og tv. Hovedkvarteret er beliggende på Teglholmsgade i Københavns Sydhavn. Selvom det primære forretningsfokus er på det danske hjemmemarked, er TDC også repræsenteret som markedsudfordrer i Norge, Sverige og Finland ved forretningsenheden TDC Nordic.

TDC-koncernen består foruden moderselskabet af ti datterselskaber: CompanyMobile, Dansk Kabel TV, FastTV, Fullrate, M1, NetDesign, Onfone, Telmore, UnoTel og YouSee.

Den 2. juli 2012 tiltrådte Carsten Dilling som administrerende direktør for TDC A/S og afløste dermed Henrik Poulsen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Opfindelsen[redigér | redigér wikikode]

I 1879 etableredes Kjøbenhavns By- og Hustelegraf af telegrafingeniør Severin Lauritzen og telegrafist Th. Thaulow. Firmaet oprettede private telefonlinjer over kortere afstande, eksempelvis mellem kontorer og fabrikker. Desuden udbød det telegraftjeneste i København vha. små telegrafstationer rundt om i byen, der kunne kommunikere telefonisk.

Den 15. januar 1881 åbnede Danmarks første offentlige telefoncentral. Den havde 22 abonnenter tilknyttet – fortrinsvis erhvervskunder – og var ejet af det amerikanske telefonselskab Bell.

C. F. Tietgen så store perspektiver i telefonien og arbejdede for at få telefonnettet på danske hænder. Det lykkedes 15. marts 1881, da Kjøbenhavns Telefon-Selskab blev stiftet og overtog de to telefonselskaber. Selskabet skiftede i 1882 navn til Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, KTAS.

I årene 1883-1884 oprettedes lokale telefonselskaber i de større danske byer, og i løbet af 1890'erne var der 57 regionale telefonselskaber i Danmark. Heraf havde de 32 mindre end 100 abonnenter.

Efterhånden blev telefonen en vigtig kommunikationsform med stor samfundsmæssig betydning, og i Rigsdagen blev der hurtigt bred enighed om, at området skulle reguleres. I 1897 indførtes ved lov statslig eneret på anlæg og drift af telefoni. Eneretten blev givet videre i koncession til et antal af de større regionale selskaber.

De regionale selskaber[redigér | redigér wikikode]

I 1900 var der 11 koncessionerede selskaber samt yderligere 12 selskaber, der havde lov at fortsætte deres aktiviteter men uden at udvide dem. I årene herefter sluttede selskaberne sig sammen og overtog hinanden. Ved fornyelsen af koncessionerne i 1921-22 blev der således kun meddelt syv koncessioner, og i 1947 var der kun tre telefonselskaber i Danmark: KTAS, Fyns Kommunale Telefonselskab (fra 1991 Fyns Telefon A/S) og Jydsk Telefon-Aktieselskab. Deruden var der et antal statstelefonområder, herunder Sønderjylland og Møn, der sorterede under Post og Telegrafvæsnet. Sidstnævnte varetog desuden telefonien mellem landsdelene samt udlandstelefonien.

I 1939 og 1942 overtog staten godt 50% af aktierne i de privatejede selskaber, og fik andele i det kommunalt ejede andelsseselskab Fyns Kommunale Telefonselskab.

I 1987 blev Post og Telegrafvæsenet nedlagt, og dets telefonimæssige opgaver, herunder udlandstelefoni, overgik til Statens Teletjeneste (fra 1990 Telecom A/S). Telefonien i Sønderjylland og på Møn blev overdraget til hhv. det nystiftede Tele Sønderjylland (fra 1990 Tele Sønderjylland A/S) og KTAS.

Landsdækkende teleselskab[redigér | redigér wikikode]

I 1990 besluttede Folketinget at samle de regionale teleselskaber i ét stort selskab. Formålet var at skabe et stærkt, dansk teleselskab, der kunne klare sig i international konkurrence på telemarkedet, der så småt var ved at blive privatiseret. Ultimo 1990 stiftedes derfor holdingselskabet Tele Danmark A/S som et 100 pct. statsejet selskab. Statens aktier i Tele Sønderjylland A/S, Statens Teletjeneste A/S og Fyns Telefon A/S blev indskudt i selskabet. Aktionærerne i KTAS og Jydsk Telefon blev tilbudt at konvertere deres aktier til Tele Danmark-aktier, hvilket 80 pct. tog imod. De resterende aktier blev i 1992 tvangsindløst af staten iht. selskabernes koncessionsaftaler og vedtægter, og statens aktiepost i de to selskaber kunne overdrages til Tele Danmark, der nu var eneejer af de fire regionale selskaber og Telecom A/S.

I 1994 blev statens ejerandel reduceret til 41% i forbindelse med verdens hidtil største internationale aktieemission uden for eget marked, der indbragte 19,3 mia. kroner.

I 1995 fusionerede datterselskaberne i Tele Danmark og dannede et stort, nationalt teleselskab, som i dag kendes som TDC.

Liberalisering af markedet[redigér | redigér wikikode]

I 1996 blev markedet for fastnettelefoni liberaliseret, hvormed Tele Danmark mistede den hidtidige eneret. En ny lovgivning om samtrafik skulle sikre nye aktører på markedet lige konkurrencevilkår. De nye selskaber skulle kunne indgå aftaler om engroskøb af abonnementer og taletidminutter hos Tele Danmark, og Tele Danmark blev pålagt at give konkurrenterne adgang til det rå kobber, dvs. kobberkablerne i jorden, der forbinder hver enkelt husstand med de lokale telefoncentraler. Tele Danmark blev også pålagt forsyningspligt på en række ydelser, dvs. pligt til at etablere f.eks. telefonforbindelser selv til fjerntliggende egne af landet. Det var dette år at Tele Danmark etablerede sig som internetudbyder for private med satsningen Opasia.

I 1997 indgik Tele Danmark samarbejde med Vodafone. De samarbejdede om at udvikle og markedsføre internationale produkter og tjenester til rejsende og internationale forretningskunder.

I 1997 solgte staten 42% af Tele Danmark til det amerikanske teleselskab Ameritech. Året efter blev resten af statens aktier i Tele Danmarks solgt, og dermed var privatiseringen af selskabet gennemført. Samtidig blev Ameritech overtaget af SBC.

TDC ser dagens lys[redigér | redigér wikikode]

I 2000 skiftede Tele Danmark navn til TDC, som er en forkortelse for Tele Danmark Communications[3]. Nye selvstændige datterselskaber og en ny struktur blev dannet bl.a. for at øge kundefokus, skabe større gennemsigtighed og dermed sikre en fremtid med vækst, som også skulle ske uden for landets grænser

SBC solgte sin aktiepost i 2004, hvilket betød, at TDC ikke længere havde en enkelt dominerende aktionær. Kapitalfonden Blackstone tilbød i den forbindelse at købe aktieposten, hvilket blev afslået.

I efteråret 2005 dannede fem kapitalfonde (Apax, Blackstone, KKR, Permira og Providence) selskabet Nordic Telephone Company ApS (NTC) med det formål at købe TDC. NTC tilbød at købe mindst 90 pct. af aktierne i TDC A/S til en pris på 76 mia. kr. Klausulen blev dog frafaldet og NTC overtog i stedet 87,9 pct. af aktierne, hvormed Danmarks største enkelthandel med aktier den gang blev en realitet. I 2005 havde TDC mere end 13 mio. kunder i Europa.

Den 5. april 2006 udbetaltes 219,50 kr. i udbytte pr. aktie[4]. I alt 43,5 mia. kr. TDC's egenkapital er dermed svundet fra 44 milliarder kroner til 2 mia. i 3. kvartal 2006[5].

Den 6. juli 2007 meddelte TDC at have solgt 3 udenlandske selskaber og 224 af sine danske ejendomme[6]. Salget indbragte 8.2 mia. kr.

Den 13. december 2010 solgte hovedaktionæren NTC 28,8 pct. af aktierne i TDC i det, der er blevet betegnet som en af de største aktietransaktioner i Europa på den tid. Hele 210 millioner aktier blev handlet verden over gennem Fondsbørsen i København (Nasdaq OMX Nordic).

27. juni 2012 vandt de auktionen om at bruge 2 x 10 MHz i 800 MHz-frekvensbåndeten, prisen bliv 628 millioner kroner, og frekvensbåndet skal bruges til LTE netværket.(4G) [7]

Trods liberaliseringen på telemarkedet i Danmark er TDC fortsat markedsleder inden for fastnettelefoni og står ligeledes stærkt inden for mobiltelefoni, bredbånd og kabel-tv.

Opkøb af firmaer[redigér | redigér wikikode]

  • Den 9. december 2003 TDC køber Telmore for 400 mio. kroner[8]
  • Den 27. oktober 2004 TDC køber Song Networks A/S for 4,56 milliarder kroner

[9]

  • Den 1.december 2004 TDC køber NetDesign for 350 mio. kroner[10]
  • Den 29. juni 2007 TDC opkøber 20% af UnoTel, prisen er ikke oplyst[11]
  • Den 13. marts 2009 TDC køber Fullrate for 400 millioner kroner[12]
  • Den 17. november 2009 TDC køber Dong's fiber for 325 millioner kroner [13]
  • Den 11. december 2009 TDC køber resten(80%)af UnoTel og få total kontrol med fimaet([14]
  • Den 16. december 2009 TDC's datterselskab telmore køber M1, for 170 mio. kroner[15]
  • i 2010 TDC's datterselskab yousee køber Nordit( [16]
  • Den 11. maj 2011 TDC køber mobilselskabet Onfone for et beløb i omegnen af 300 millioner kroner [17]

Frasalg af udenlandske firmaer[redigér | redigér wikikode]

  • Sunrise, (Schweiz)solgt til omtrent 18,6 mia. kroner til CVC Capital Partners i 2010 [18]
  • Invitel, (Ungarn) tdc sælger sine 64,6% for ca. 54,9 mio. kroner til Mid Europe Partners i 2009

[19]

  • Polkomtel, (Polen) i 2008 sælge TDC sine 4,8% selskabet for 5,4 mia. kroner, 25% til vodafone og resten til aktionæren[20]
  • One (Østrig) sælge sine 15 % af selskabet til 1,4mia euro til Mid Europe Partners og France Telecom i 2007 [21]
  • Talkline (Tyskland)solgt for 560 mio euro til Debitel AG i 2007[22]
  • Bité (Letland & Litauen) solgt for 3,4 mia. kroner til Mid Europa Partners i 2007 [23]

Fusion[redigér | redigér wikikode]

[24]

Samfundsansvar[redigér | redigér wikikode]

TDC har gennem tiden indgået samarbejdsaftaler med en lang række organisationer om støtte til humanitære katastrofeområder og sikkerheds- og sygdomskampagner, som en del af arbejdet med samfundsansvaret.

Sikker trafik[redigér | redigér wikikode]

I 2011 blev der indgået en aftale med Rådet for Sikker Trafik om støtte til trafiksikkerhedskampagnen 'Kør bil, når du kører bil'. Med mere end 1.000 kørende teknikere samt ansatte, der rejser mellem landsdelene, har TDC hver dag mange medarbejdere på vejene. Som televirksomhed kan det virke kontroversielt at støtte en kampagne, der bl.a. sigter efter, at folk lader mobiltelefonen ligge, når de kører bil. Men netop denne risiko var en af begrundelserne for at indgå samarbejdet. TDC gik samtidig forrest med informationsarbejde rettet mod egne medarbejdere[25]

International nødhjælp[redigér | redigér wikikode]

TDC og Røde Kors har i flere år haft et tæt samarbejde[26], som bl.a. betyder, at TDC har doneret lagerplads i hovedkontorets lagerbygninger. Placeringen giver en strategisk fordel ift. at ligge tæt på Københavns Lufthavn. Dermed kan nødhjælpen med kort varsel distribueres ud i verden. Derudover står TDC's call-centermedarbejdere hvert år til rådighed som indsamlere til Landsindsamlingen. I 2010 blev to medarbejdere udstationeret til det jordskælvshærget Haiti som en del af Røde Kors' katastrofeteam. Medarbejdernes opgave var at hjælpe til med at genopbygge den kommunikative infrastruktur i landet.

Ejerkreds[redigér | redigér wikikode]

TDC A/S hovedaktionær er fortsat det kapitalsfondejet NTC, som ejer 59,1 pct. af aktiekapitalen efter et frasalg i december 2010 på 28,8 pct. Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Nordic. De øvrige aktier ejes af private investorer.

Administrerende direktører[redigér | redigér wikikode]

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Nye ejere til debat[redigér | redigér wikikode]

Det nye ejerforhold i TDC skabte en efterfølgende debat om kapitalfondes metoder og hensigten med opkøbet. Kritikere mente, at overtagelsen vil betyde, at værdien trækkes ud af virksomheden, via rationaliseringer, frasalg af de mest profitable dele af forretningen, samt en massiv gældsoptagelse. Ifølge eksperter skulle TDC være særlig interessant for kapitalfondene grundet den meget store omsætning. Det ville give mulighed for, at der kunne optages betydelig gæld. Et lånefinanseret opkøb ville have betydning for ejere af TDC-obligationer. For en øget gældsbyrde ville resultere i at TDC-obligationerne mister værdi, fordi de bliver presset længere ned ad kreditorlisten og ville være i større risiko for at miste penge. Børsen vurderede[Kilde mangler] at en rationalisering af TDC ville betyde, at der skulle skæres mellem 5000 og 10.000 stillinger af den danske del af koncernen.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Thorud et. al. (red.), Fra KTAS til Tele Danmark – Kjøbenhavns Telefon Aktie Selskab, Tele Danmark, 1995. ISBN 87-983194-2-6.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

 s·d·r 
OMXC20CAP-selskaber (juli 2014)

A.P. Møller - Mærsk A • A.P. Møller - Mærsk B • Carlsberg • Chr. Hansen Holding • Coloplast • Danske Bank • DSV • GN Store Nord • FLSmidth • Genmab • H. Lundbeck • ISS • Nordea • Novo Nordisk • Novozymes • Pandora • TDC • Tryg • Vestas Wind Systems • William Demant