Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) er det landsdækkende fagforbund tilknyttet LO for en række faggrupper inden for byggeriet og træ- og møbelindustrien. Den 15. december 2009 annoncerede TIB og 3F, at de arbejder frem mod en fusion i 20101.
Godt 70.000 snedkere, tømrere, gulvlæggere, maskinsnedkere, bygningssnedkere, møbelpolstrere, træindustriarbejdere, savværksarbejdere, glarmestre, orgelbyggere, sadelmagere, tapetserere og ortopædister er organiseret i TIB. Det samme gælder ca. 4.000 lærlinge inden for disse fag.
Forbundet blev dannet i 1997 gennem en fusion af Snedker- og Tømrerforbundet og Træindustriforbundet, og forbundsformanden var til 2008 Arne Johansen, hvorpå den tidligere næstformand, Johnny Skovengaard, overtog formandsposten.
Forbundet har til huse i Mimersgade 41 på Nørrebro, København. 1. januar 2007 trådte en gennemgribende ændring af forbundets struktur i kraft, som resulterede i en reduktion i antallet af lokale afdelinger, fra 31 til 10. De ti afdelinger er nu:
- Afd. 1 Nordjylland
- Afd. 2 Vestjylland
- Afd. 3 Midtjylland
- Afd. 4 Østjylland
- Afd. 5 Esbjerg-Vejle
- Afd. 6 Sydjylland
- Afd. 7 Fyn
- Afd. 8 Region Sjælland
- Afd. 9 København
- Afd. 10 Nordøstsjælland
Bornholm sorterer direkte under forbundet.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Træ-Industri-Bygs hjemmeside
- 1 Pressemeddelelse: TIB og
3F TIB og 3F arbejder frem mod en fusion i 2010.