Tage Lerche

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tage Lerche (født 24. oktober 1907 i København, død 19. april 1944 på Frederiksberg Hospital) var en dansk mand ansat som Amtsgehilfe ved Dagmarhus under Besættelsen. Han blev likvideret af modstandsfolk fra Holger Danske den 19. april 1944, da han, ubevæbnet og klædt i civil, kørte en civil bil fra Werner Bests (tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45) vognpark ved Dagmarhus i København).

Likvideringen[redigér | rediger kildetekst]

Klokken 14:30 den 19. april 1944 blev Tage Lerche, der var i tysk tjeneste som chauffør, likvideret i en Opel Olympia OL38 2-dørs cabriolet med diplomatplader fra Werner Bests vognpark i krydset Pile Allé/Roskildevej/Vesterbrogade i København af Holger Danskes Bent Faurschou-Hviid (med kaldenavnet "Flamme"), Jørgen Haagen Schmith (kaldenavn "Citronen"), Gunnar Dyrberg (dæknavn "Hermann") og Patrick Schultz (dæknavn "LilleBent"). Modstandsfolkene overhalede Lerche og beskød ham først fra bilens sideruder og, efter at have overhalet ham, fra bagklappen hvor endnu en modstandsmand med maskinpistol sad gemt. Det er uvist præcis hvor mange skud bilen blev ramt af, da kilderne fortæller flere forskellige tal svingende fra 25 til 45 skud[1][2][3]. I Frederiksberg Kriminalpolitis rapport fra dagen, oplyses det dog at bilen har været ramt af i hvert fald 33 skud:

"i det nævnte Gadekryds nærmest det sydlige Sporvognsspor, det nævnte Automobil, der saas at være gennemhullet af mange Projektiler. Det kunde konstateres, at det i Vognens Vindspejl fandtes 9 Huller, i Skærmene foran 6, paa venstre Skærm foran 5, og i Vognens venstre side 13 Huller. Desuden var venstre Rude ved Førersædet fuldstændig knust"[4].

Lerche var ramt i begge ben, venstre hånd og arm og havde derudover flere skudsår i kraniet[5]. I følge Berlingske Tidende blev han hjulpet ud af bilen og var ved bevidsthed og kunne støtte på benene og besvare spørgsmål ved ambulancens ankomst[6]. Han var dog død ved ankomsten til Frederiksberg Hospital[6]. Tage Lerche blev 36 år gammel.

Fra 1945 og mange år frem er denne likvidering kun blevet omtalt i meget begrænset og overfladisk, muligvis fordi det var en aktion, som man fra modstandsfolkenes og modstandsbevægelsens side ikke har været ubetinget stolt af. Dette bl.a. fordi Lerches søn og dennes kammerat også var med i bilen, hvilket modstandsfolkene kraftigt må formodes ikke at have været klar over.

I nogle aviser fremgår det at begge drenge blev hårdt såret og bragt til hospitalet, mens der andre steder står, at Lerches søn Kaj var ramt men ikke alvorligt. Sandheden som nogle aviser også har fået fat i er dog, at sønnen Kaj Lerche, som sad ved siden af sin far på sædet ved siden af førersædet, var ramt af en række skud (primært i benene, men også i den ene hånd og i lysken)[5]. Han blev indlagt på Diakonissestiftelsen hvor han døde af sine kvæstelser få dage senere d. 22. april[7]. Kaj blev 7 år gammel. Tage og Kaj Lerche blev begravet på Solbjerg Søndre Kirkegård hhv. d. 25. og 26. april[8].

Den 6-årige kammerat som sad på bagsædet, fik glassplinter fra de knuste ruder i ansigtet, men slap derudover med et strejfskud i trøjen. Glasspliterne blev senere pillet ud og efterlod nogle ubetydelige sår og rifter. Den største skade som kammeraten pådrog sig ved hændelsen var et traume for livet, og en fortsat plagende dårlig samvittighed over at han var så skræmt, at han flygtede, selvom hans hårdt sårede kammerat kaldte på ham og bad ham vente: "Preben, vent på mig". Men den 6-årige Preben Harkamp turde ikke vente. Han var overbevist om at det var tyskerne der beskød bilen, for det var jo dem der havde besat Danmark, og dem skulle han ikke i kløerne på. Så da bilen standsede, flygtede han ud af den, og løb skræmt fra vid og sans op ad Roskildevej og gennem Søndermarken hjem til sine forældre på Søndre Fasanvej. [9][10][7][11].

Efterfølgende blev Tage Lerche, som forklaring på likvideringen, fremstillet som stikker i de illegale blade. Sidenhen er det i litteraturen flere gange blevet påpeget, at der ikke er noget der tyder på, at Lerche skulle have været egentlig angiver[12][9][13][14].

Stefan Emkjær fortæller i sin bog Stikkerdrab fra 2000[12], at Tage Lerche havde været medlem af DNSAP men var blevet ekskluderet. Men i den partibefaling hvor Emkjær har fundet informationen om Lerches eksklusion fra partiet, fremgår det at der her er tale om "SA 7191 Bankfuldmægtig Lerche, København"[15]. SA 7191 Lerche kan man også finde i Henrik Asfergs "Der var gode folk iblandt"[16], hvor man kan læse, at SA 7191 er identisk med Johannes Andreas Lerche, som har været leder af flere forskellige af DNSAPs sysselkontorer og som siden er blevet ekskluderet fra partiet. Johannes Andreas Lerches medlemskab af DNSAP fremgår endvidere af Bovrup-bogen hvor hvor man kan se at han blev indskrevet omtrent ti år før sin eksklusion og, at han på datoen for indskrivelsen var bankassistent[17]. Partibefalingen med meddelelsen om eksklusionen fra partiet er i øvrigt dateret omtrent en måned efter at Lerche var blevet dræbt, hvor det vel næppe længere havde været relevant at ekskludere ham fra partiet, hvis det da i øvrigt havde været ham der var tale om. Og det var det altså ikke!

Meget tyder på at Werner Best var oprørt over attentatet på chaufføren[18][19][20][21][22] og den tyske besættelsesmagt reagerede prompte, og allerede om aftenen samme dag omkring kl. 22.55, kastede medlemmer af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", som hævn for attentatet mod Lerche, to håndbomber mod en linje 6 og en linje 15 - i krydset Vesterbrogade/Pile Allé. Den ene bombe mod linje 6 ramte ikke rigtigt og sprængtes i rendestenen uden for sporvognen. Den anden bombe sprængtes inde i linje 15[18].

Der var ingen dræbte ved attentatet, men mange sårede. 28 personer blev kørt på hospitalet med kvæstelser af forskellig art og 8 blev indlagt. Den der var kommet værst til skade havde fået brækket begge underben af eksplosionen[4].

I kølvandet på likvideringen opstod endvidere det rygte at den anden dreng i bilen var Werner Bests søn[23][24][9], og at målet for aktionen kunne have været Best og hans familie[9][14][25][19], hvilket det illegale Information nogle dage senere dementerede af frygt for at der skulle komme en endnu voldsommere hævnaktion fra nazisternes side[26]. Hvor Information d. 20. havde skrevet at rygterne om, at Tage Lerche skulde være chauffør for Dr.Best, eller at børnene skulde være den befuldmægtigedes, var forkerte, skrev bladet d. 22.:

"Apropos Best, saa viser det sig, at den dræbte Repræsentant Tage Lerche, Magnoliavej 4 II, hvis Død hævnedes med Sporvognsattentaterne, alligevel førte en Bil, der hører til Dr.Bests Vognpark. Det maa understreges, at Attentatet ikke paa nogen Maade har været rettet mod Dr.Best. Danmark ønsker ikke at gøre Czekernes Heydrich-Oplevelse om - Obergruppenføreren kan være rolig!"

D. 10. juni 1942 var den tjekkiske landsby Lidice blevet jævnet med jorden af SS-tropper efter den tjekkiske modstandsbevægelses likvidering af SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich d. 4. juni samme år[27]. Og i forhold til denne massakre var sporgvognssabotagen jo det rene vand.


62 år efter drabet på Tage Lerche, trak Gunnar Dyrberg dele af den oprindelige beskrivelse af hændelsen tilbage og udlagde i stedet episoden som en fejltagelse. I sin nye forklaring fortalte han, at han og de andre i gruppen troede de havde likvideret den farlige stikker Arno Hammeken. Drengene i bilen, havde de ikke set[13]. Forklaringen gav Dyrberg i en samtale med Peter Birkelund i 2006 efter, at der efterhånden syntes at være bred enighed blandt historikere og historisk interesserede om, at den oprindelige forklaring ikke holdt vand. Denne nye forklaring synes sidenhen at være blevet accepteret og gentages i hvert fald vidt og bredt. Denne udlægning er imidlertid hverken blevet be- eller afkræftet af andre kilder.

Tage Lerches hustru Gerda forsøgte efter krigen, at få de illegale blade til at skrive, at Tage Lerche ikke var stikker[3], men uden held. Tage Lerche figurerer på lister over drab modstandsbevægelsen tager ansvaret for, som blev kategoriseret som krigshandlinger, og som derfor ikke skulle efterforskes yderligere. Drabet af Lerche var nok en fejl af den ene eller anden art, men det var "held i uheld" da han jo trods alt arbejdede for tyskerne, og drabet derfor alligevel kunne retfærdiggøres. Kaj Lerche må som 7årig være at regne for et helt uskyldigt offer, for nogle omstændigheder, han på ingen måde var ansvarlig for. Kaj figurerer ikke på lister over drabs som modstandsbevægelsen tager ansvaret for, måske fordi han var barn, måske fordi det var et uheld, og det ikke var ham der var målet? Trods hans uskyld er der ikke sat en mindeplade eller andet til minde om Kaj Lerche og hans uheldige og alt for tidlige død, ligesom der fx er for alle de ligeså uskyldige børn der blev dræbt ved bombardementet af Den Franske Skole. I praksis betyder det, at Kaj Lerche nærmest er forsvundet ud af historien efter et liv på kun 7 år.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Omkring klokken 12:40 samme dag likviderede samme gruppe stikkeren Svend Emil Gundel i hans radioforretning på Vesterbrogade126 i København. Få måneder tidligere havde radioforhandleren stukket en modstandsmand til det hemmelige tyske politi, Gestapo. Modstandsmanden blev sat i fængsel og tortureret. Flammen og Citronen stod for selve likvideringen, men i en rapport som Patrick Schultz har skrevet til Jens Lillelund[28], angiver Schultz også at have deltaget ved likvideringen af Gundel. Det giver anledning til at forestille sig, at de fire modstandsfolk allerede har været samlet ved likvideringen af Gundel, men, at det kun er Flamme og Citronen, der har stået for selve likvideringen i forretningen.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bundgård Christensen, Claus, Jakob Sørensen, Joachim Lund, Sofie Lene Bak (red). Turen går til besættelsestidens København. København: Politikens Forlag.
  2. ^ Rigspolitichefen, Politiets Efterretningstjeneste: B.d.o. - Information (1945-1950) R600:
  3. ^ a b Politiets Efterretningstjeneste: Centralkartoteket (1945 - 1950) CK-kort på Tage Lerche
  4. ^ a b Anmeldelse 2069 og 2076/1944. Drabs- og bombesagen den 19’ April 1944 ved hjørnet af Vesterbrogade og Pilealle. I: Frederiksberg Politi: Efterforskningssager (1940-1959), XII.f-5: 1944 1 - 3000 som findes på Rigsarkivet. Kan søges frem og bestilles i Daisy: https://www.sa.dk/daisy/daisy_forside
  5. ^ a b Københavns Universtitet, Retsmedicinsk Institut: Journaler med ekstrakter af obduktioner (1944-1979), 1: 1944 - 1946
  6. ^ a b Dramatisk Mord i Pileallé i Gaar. I: Berlingske Tidende Torsdag Morgen den 20. april 1944
  7. ^ a b Frederiksberg Politi: Efterforskningssager (1940-1959), XII.f-5: 1944 1 - 3000
  8. ^ Københavns Universtitet, Retsmedicinsk Institut: Morgueprotokoller (1921-1980), 6-7: 1942 2 11 - 1945 6 21
  9. ^ a b c d Øvig Knudsen, Peter (2001). Efter Drabet - beretninger om modstandskampens likvideringer. København: Gyldendal.
  10. ^ Øvig Knudsen, Peter (2014). Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden. København: Gyldendal
  11. ^ Private samtaler med Preben Harkamp, hvor han gentagne gange har fortalt mig om oplevelsen. Der skal nok komme en lydoptagelse eller en transskription af et interview på et tidspunkt. Indtil da er hans forklaring i 2.udgaven af Øvigs Efter drabet i tillægget Efter bogen en glimrende gengivelse og fuldstændig enslydende med hvad han altid har fortalt mig.
  12. ^ a b Emkjær, Stefan (2000). Stikkerdrab - modstandsbevægelsernes likvidering af danskere under besættelsen. København: Aschehoug.
  13. ^ a b Birkelund, Peter (2008). Holger Danske - Sabotage og Likvidering 1943-45. Bd. 1. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
  14. ^ a b Danielsen, Niels-Birger (2015). Modstand - 1943-1944 Den skærpede kamp. København: Politikens forlag.
  15. ^ 20.-5. Partibefaling Nr. 8 — 1944 angaaende Udstødelse af Partiet. I: Alkil, Niels (red). (1945). Besættelsestidens Fakta : Dokumentarisk Haandbog med Henblik paa Lovene af 1945 om landsskadelig Virksomhed m.v. Bd. 1. København: J. H. Schultz Forlag
  16. ^ Asferg, Henrik (2022). Der var gode folk iblandt: DNSAP's sysler og sysselledere 1936-45 - og derefter. Bd. 2: Sjælland og Bornholm. Odense: Forlaget Mellemgaard.
  17. ^ Bovrup-Kartoteket (1946). København: Forlaget af 1946. Dele af kartoteket er digitaliseret og offentliggjort på: https://slaegtsbibliotek.dk/databaser/bovrup-kartoteket
  18. ^ a b Bøgh, Frank (2012). Petergruppen. Himmlers hævnere. Tysk terror i Danmark 1944-45. København: People's Press
  19. ^ a b Birkelund, Peter (2015). Sabotør i Holger Danske. København: Lindhardt & Ringhof.
  20. ^ Lauridsen, John T. (2012). Werner Bests Korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945, Bd. 6. København: Det Kongelige Bibliotek og Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie
  21. ^ Lauridsen, John T. (2006). Werner Best og den tyske sabotagebekæmpelse i Danmark 1942-45. I: Lundtofte, Henrik (red.). Samarbejde og sabotage: seks mænd 1940-45. Esbjerg: Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-1945.
  22. ^ Frisch, Hartvig, V. Buhl, Hans Hedtoft & Eiler Jensen (red). (1958). Danmark besat og befriet III: den politiske historie fra 29. August 1943 til Danmarks befrielse. København: Forlaget Fremad.
  23. ^ Blodige Dage - Dr. Bests Sön saaret ved strejfskud. I: Frit Danmark London 4. Aargang Nr. 17, 28. april 1944
  24. ^ Information 20. april 1944. Kan læses på:http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf
  25. ^ Danielsen, Niels-Birger (2013). Werner Best - tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-1945. København: Politikens Forlag
  26. ^ Information 22. april 1944. Kan læses på: http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf
  27. ^ Nygaard, Anders & Ole Ventegodt (senest ændret 22. november 2023). Lidicie. I: Den store danske. Lokaliseret d. 26. marts på: https://denstoredanske.lex.dk/Lidice.
  28. ^ Schultz, Patrick. (1945). Skriftlig fremstilling over arbejde til Jens Lillelund. I: Lillelund, Jens, direktør: Korrespondance fra besættelsestiden m.m. (1944-1946). 1: som findes på Rigsarkivet. Kan søges frem og bestilles i Daisy: https://www.sa.dk/daisy/daisy_forside

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Artikler:

Best truer. I: Frit Danmark. 1944, 26. april

Birkelund, Peter (2008). Sabotage og Likvidering - Modstandsbevægelsens terror. I: Siden Saxo: Magasin for dansk historie, Nr, 2, 25. årgang 2005.

Blodige Dage - Dr. Bests Sön saaret ved strejfskud. I: Frit Danmark London 4. Aargang Nr. 17, 28. april 1944

Blüdnikow, Bent & Steen Ousager. Opgør med retopgøret - Interview med Ditlev Tamm. (1985). I: Siden Saxo: Magasin for dansk historie Nr. 1, 2. årgang 1985.

Bundgård Christensen, Claus, Jakob Sørensen, Joachim Lund, Sofie Lene Bak (red). Turen går til besættelsestidens København. København: Politikens Forlag.

Dramatisk Mord i Pileallé i Gaar. I: Berlingske Tidende Torsdag Morgen den 20. april 1944

Snigmorderne i den Blaa Bil. I: Fædrelandet 1944, 20. april

Information 20. april 1944. Kan læses på:http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf

Information 22. april 1944. Kan læses på: http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf


Bøger og bidrag i bøger:

Alkil, Niels (red). (1945). Besættelsestidens Fakta : Dokumentarisk Haandbog med Henblik paa Lovene af 1945 om landsskadelig Virksomhed m.v. Bd. 1. København: J. H. Schultz Forlag

Asferg, Henrik (2022). Der var gode folk iblandt: DNSAP's sysler og sysselledere 1936-45 - og derefter. Bd. 2: Sjælland og Bornholm. Odense: Forlaget Mellemgaard.

Birkelund, Peter (2008). Holger Danske - Sabotage og Likvidering 1943-45. Bd. 1. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Birkelund, Peter (2008). Holger Danske - Sabotage og Likvidering 1943-45. Bd. 2. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Birkelund, Peter (2015). Sabotør i Holger Danske. København: Lindhardt & Ringhof.

Bovrup-Kartoteket (1946). København: Forlaget af 1946. Dele af kartoteket er digitaliseret og offentliggjort på: https://slaegtsbibliotek.dk/databaser/bovrup-kartoteket

Brøndsted, Johannes & Knud Gedde (1946). De fem lange år - Danmark under besættelsen 1940-1945. København: Gyldendal

Bøgh, Frank (2011). De dødsdømte - Henrettelsen af 46 danskere under besættelsen. København: People’s Press.

Bøgh, Frank (2012). Petergruppen. Himmlers hævnere. Tysk terror i Danmark 1944-45. København: People's Press

Danielsen, Niels-Birger (2013). Werner Best - tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-1945. København: Politikens Forlag

Danielsen, Niels-Birger (2015). Modstand - 1943-1944 Den skærpede kamp. København: Politikens forlag.

Dyrberg, Gunnar (1946). Sabotageorganisationerne: Holger Danske. I: Refslund, Christian & Max Schmidt (red). Fem aar - Indtryk og oplevelser: Bind II 29. august 1943 - 5. maj 1945. København: H. Hagerups forlag - Slesvigsk forlag.

Dyrberg, Gunnar (1989). Kom Maj. København: Samleren.

Dyrberg, Gunnar (2009). De ensomme ulve. København: Gyldendal.

Emkjær, Stefan (2000). Stikkerdrab - modstandsbevægelsens likvidering af danskere under besættelsen. København: Aschehoug.

Fenger, Anders (2 April 2008). - Jeg så Flammen skyde. Dagbladet Arbejderen. Lokaliseret d. 29. februar 2024 på: https://arkiv.arbejderen.dk/artikel/2008-04-02/jeg-s-flammen-skyde

Frisch, Hartvig, V. Buhl, Hans Hedtoft & Eiler Jensen (red). (1958). Danmark besat og befriet III: den politiske historie fra 29. August 1943 til Danmarks befrielse. København: Forlaget Fremad.

Jakobsen, Frode (1956, 29 august). En redegørelse. Intet forlag.

Jespersen, Jørgen (2002). KK og krigen. København: Forlaget Per Mortensen.

Larsen, Henning N. (2017). Hængt ud: De illegale blade under besættelsen. Sønderborg: Forlaget Vin-Novation

Larsen, Leif (1982). BOrerlige PArtisaner. København: Gyldendal

Lauridsen, John T. (2007). Over stregen - under besættelsen. København: Gyldendal.

Lauridsen, John T. (2012). Werner Bests Korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945, Bd. 6. København: Det Kongelige Bibliotek og Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

Lauridsen, John T. (2006). Werner Best og den tyske sabotagebekæmpelse i Danmark 1942-45. I: Lundtofte, Henrik (red.). Samarbejde og sabotage: seks mænd 1940-45. Esbjerg: Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-1945.

Lauridsen, John T. (2013). Tysk besættelsespolitik i Danmark 1940-1945. En introduktion til kilder og litteratur. København: Det kongelige bibliotek og John T. Lauridsen.

Lundtofte, Henrik (2014). Håndlangerne: Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945. København: Politikens Forlag

Poulsen, Henning (1983-85). Opgør om retsopgøret i 1945. I: Gejl, Ib (red). Historie - Jyske Samlinger, Ny række XV.  Århus: Jysk Selskab for Historie.

Røjel, Jørgen (1993). Holger Danske rejser sig. København: Samleren.

Øvig Knudsen, Peter (2001). Efter Drabet - beretninger om modstandskampens likvideringer. København: Gyldendal.

Øvig Knudsen, Peter (2014). Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden. København: Gyldendal


På Rigsarkivet:

Fauerschou-Hviid, Bent (Flammen)?. Henrettelsen af stikkeren Tage Lærche (1944?). I: Lillelund, Jens, direktør: Korrespondance fra besættelsestiden m.m. (1944-1946) 1: som findes på Rigsarkivet. Kan søges frem og bestilles i Daisy: https://www.sa.dk/daisy/daisy_forside.

Frederiksberg Politi: Efterforskningssager (1940-1959), XII.f-5: 1944 1 - 3000

Frederiksberg Politi: Protokol over anmeldte forbrydelser (1875-1959), XII.b-65: 1944 januar 24 391 - maj 31 2760

Frode Jakobsen, minister UPF, Journalsager (1945 - 1947) 13: O 60 - 79

Jakobsen, Frode, politiker: Materiale vedr. modstandsbevægelsen, efterkrigstiden m.m. (1943-1992) 5:

Københavns Universtitet, Retsmedicinsk Institut: Journaler med ekstrakter af obduktioner (1944-1979), 1: 1944 - 1946

Københavns Universtitet, Retsmedicinsk Institut: Journalprotokoller (1941-1980), 3 - 4: 1943 - 1944

Københavns Universtitet, Retsmedicinsk Institut: Morgueprotokoller (1921-1980), 6-7: 1942 2 11 - 1945 6 21

Leuning, Erik og hustru Inger: Erik Leunings personlige papirer (1897-1964) 133: m.m.

Lillelund, Jens, direktør: Breve og korrespondance (1943-1953), 1: m.m.

Lillelund, Jens, direktør: Korrespondance fra besættelsestiden m.m. (1944-1946), 1:

Politiets Efterretningstjeneste: Centralkartoteket (1945 - 1950)

Rigsadvokaten: Seddelregister til P-journalen (1945-1952) 223: G mm.

Rigspolitichefen, Politiets Efterretningstjeneste: B.d.o. - Information (1945-1950) R600:

Rigspolitichefen, Kriminalteknisk afdeling: Journal (1924-1948) , 20: 1944 1 - 5135

Rigspolitichefen, Kriminalteknisk afdeling: Rids (1940-1945), 23: 1944 1351 - 2600

Statsadvokaten for Særlige Anlig.: Mangellister til AS-sager (1945-1965), 1:

Statsadvokaten for Særlige Anliggender: AS-sager for provinsen (1940-1944) 3: 1 Frederiksberg Birk 370 mm. (på æsken står 370-569)

Statsadvokaten for Særlige Anliggender: Navnekartotek I (1941-1944), 174: Lauritzen, I - Lindem

Sundhedsstyrelsen: Dødsattester. København (1840-1980), 567: 1944 april

Sundhedsstyrelsen: Dødsattester, Øerne (1858-1980), 767: Byer København 1944 1 - 1944 6


På Frihedsmuseets dokumentarkiv:

Gunnar Dyrbergs privatarkiv


Websider:

Dalsager, Anders (uå). Modstandens blodige byrde. Natmus.dk. Lokaliseret 29. februar 2024 på: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/flammen-og-citronen/modstandskampens-blodige-byrde/.


Film:

Madsen, Ole Christian og Lars K. Andersen (2008). Flammen & Citronen. København: Nimbus Film.

Henriksen, Morten & Peter Øvig Knudsen (2003). Med ret til at dræbe. København:

Podcasts:

Sørensen, Jakob (2020, 28. august). Historiebunkeren #15 - Likvideringen af Tage Lerche. Lokaliseret 29. februar 2024 på: https://historiebunkeren.podbean.com/e/historiebunkeren-15-likvideringen-af-tage-lerche/.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tage_Lerche&oldid=11750116"