Talje (gearing)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Talje.
Talje

En talje er en mekanisk indretning, som kan forøge eller formindske en kraft. "Prisen" for at få forøget kraften på denne måde, er, at der skal trækkes over en længere strækning, end hvis man udøvede trækket direkte, dvs. uden brug af en talje. Mere generelt kan taljer lave heltallige (op- eller ned-) kraftgearinger (f.eks. løft) og fartgearinger ("vej,afstand").

I teorien her regnes der ikke med vægten af tovet og blokkene samt friktionen i disse.


Princippet i en simpel talje (klapløber)

Teori[redigér | redigér wikikode]

På illustrationen til højre ses en talje, der bruges til at løfte et lod en vis strækning s: Dette i sig selv kræver en vis kraft F, der modsvarer tyngdekraften på loddet. Taljen har et hjul (en skive), så det tov, der løber igennem den, kan rulle frit og (ideelt set) uden mekanisk modstand igennem den. Derved fordeles tyngden på loddet (og taljen selv) ligeligt på den bjælke, som tovet er bundet fast i i den ene ende og den krog, der løfter opad i tovets anden ende. Resultatet er, at krogen kun skal trække tovets frie ende opad med halvdelen af den samlede tyngdekraft.
Som det ses, er konsekvensen, at den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning opad (2·s), som loddet bliver løftet.

I princippet kunne man bruge endnu en talje til at løfte tovets frie ende opad, og derved skal der kun en fjerdedel af den oprindelige kraft til at løfte loddet. Til dette formål benytter man i praksis et system med en mere avanceret talje, hvor der sidder to eller flere hjul i modsætning til det ene hjul i den viste talje, og hvor tovet løber igennem flere gange.

Taljer kan også anvendes til det modsatte formål, nemlig at mindske den strækning, der skal trækkes, for at løfte f.eks. det viste lod en vis strækning. "Omkostningen" ved dette bliver så, at der skal trækkes med dobbelt så stor kraft.

Den viste type talje kaldes som regel en 'klapløber'.

Forskellige typer[redigér | redigér wikikode]

På billedet herunder er vist forskellige former for taljer. I alle 4 typer er den øverste blok både den 'faste blok' (den bevæger sig ikke) såvel som 'løberblok', dvs. det er den blok, hvor den ende tov man trækker i ('løberen') forlader taljen. Den nederste blok er den 'løse' blok.

Forskellige typer talje

Enkelt trisse (Nr. 1)[redigér | redigér wikikode]

Her opnås ingen gevinst. Blokken ændrer kun retningen på trækket.

To-slået talje (Nr. 2)[redigér | redigér wikikode]

I det viste eksempel opnås der to ganges forstærkning. Den øverste blok tjener kun til en omledning af trækretningen. Den nederste blok er den samme som ses i klapløberen, og giver kraftforstærkningen.

Tre-slået talje (Nr. 3)[redigér | redigér wikikode]

Her har den faste blok to skiver. Den store skive i den faste blok laver igen kun omledning af trækket, den lille skive (i praksis vil de oftest have samme størrelse) giver 3 ganges forstærkning sammen med den løse blok. En nem måde at finde forstærkningen på, er ved at tælle rebene mellem skiverne – her er der tre reb, så det giver tre gange.


Fireslået talje (Nr. 4)[redigér | redigér wikikode]

Her er der to skiver i hver blok, og vi får fire ganges forstærkning. Og der er fire reb mellem skiverne.

Yderligere forstærkning[redigér | redigér wikikode]

De fire viste taljer kan alle bringes til at give den angivne forstærkning plus een gang, ved at vende dem 'på hovedet', så den løse blok bliver løberblokken, og sørge for at trækket ligger parallelt med de øvrige reb i taljen. Altså trække opad i stedet for her nedad. Dvs at tegning 1's talje svarer til forrige tegnings talje.

Den treslåede talje vil da give fire ganges forstærkning, den firslåede fem ganges. Og trissen er blevet til en klapløber.

Den største talje, der generelt bliver brugt, er en seksskåret. En fem- eller seksskåret talje kaldes også en gie.

Praksis[redigér | redigér wikikode]

En talje med n skiver kaldes en n-skåret talje.

Friktionen i en talje regnes generelt til 5% af byrdens vægt pr. blokskive. For vores treskårne talje ovenfor, føles det som om byrden øges med 3 x 5% (3/20 gange byrden). Den nødvendige kraft F_z i løberen til at løfte byrden F_l bliver da:
F_z=(F_l+3/20*F_l)/3

En mere generel formel, der kan bruges på alle taljer bliver:
F_z=(F_l+n/20*F_l)/n

Vender vi taljen om, så den løse blok bliver løberblokken, sparer vi lidt friktion. For den samme treskårne talje bliver regnestykket:
F_z=(F_l+3/20*F_l)/(3+\frac{1}{3})

Den generelle formel bliver:
F_z=(F_l+n/20*F_l)/(n+\frac{1}{n})

At skære en talje[redigér | redigér wikikode]

(At trække tovet den rigtige vej igennem blokkene.)

I de ovenfor viste blokke (Violinblokke) giver det sig selv, men med almindelige blokke kan der nemt opstå lidt forvirring.

Start med at lægge begge blokkene på dørken, så skiverne ligger vandret. Løberen tages i højre hånd, og skæres fra højre gennem det øverste skivgat i den øverste blok. Herefter fra venstre gennem øverste skivgat på nederste blok. Og så kører man bare videre med næste 'lag' i blokkene, indtil der ikke er flere.

Når taljen er skåret fuld, sættes tampen fast i hundsvotten (øjet på den 'sidste blok) med et væverknob/enkelt flagknob.

Andre taljeeksempler[redigér | redigér wikikode]

Sko med snørrebånd.

Et simpelt hverdagseksempel på en (ineffektiv) talje, er det samlede system af snørrebånd anvendt på en sko. Når man f.eks. strammer snørrebåndet vil vejlængden blive taget fra afstandene mellem snørrebåndsøjerne, hvor det er muligt. Typisk vil den meste afstand tages fra vristområdet nærmest skinnebenet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Leif Rosendahl: Sømandskab og signalering for Yachtskippere (Direktoratet for søfartsuddannelsen 1981)
  • Jens Kusk Jensen: Haandbog i Praktisk Sømandsskab (genoptryk af 4. udg. 1924, Høst og Søns forlag 1995)