Tandplejer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En tandplejer i færd med at udføre tandrensning på en patient

En tandplejer forebygger tandsygdomme i alle aldersgrupper og vejleder i, hvordan du kan pleje dine tænder og mund, så du undgår huller i tænderne, blødende tandkød, paradentose og dårlig ånde m.v. Med en regelmæssig undersøgelse hos din tandplejer forebygger du, at problemerne opstår.

Tandplejeren undersøger tænder,tandkød,slimhinder og eventuelle fyldninger, kroner og implantater. Med røntgenbilleder afsløres huller under gamle fyldninger eller i tandmellemrum, og om din kæbeknogle er intakt. Når tandplejeren renser dine tænder, fjernes tandsten, bakteriebelægninger (plak) og misfarvninger. Med en afpudsning bliver tænder og fyldninger rene og glatte, så bakterier får sværere ved at sætte sig fast, og du får nemmere ved at holde din mund ren i hverdagen.

Endvidere rådgiver tandplejere om almen tandhygiejne, tandbørstning, kost og ernæring, rygestop og i det hele taget, hvordan du bevarer egne sunde tænder hele livet.

Tandplejere er både ansat kommunalt, regionalt, herunder hospitalsregi, i undervisningssektoren og i den private sektor, hvor de også selv fungerer som privatpraktiserende tandplejere med egen klinik. Der er mulighed for at få offentligt tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandplejere.

Tandplejerne i Danmark er samlet i fagforeningen Dansk Tandplejerforening, som er medlem af Forhandlingsfællesskabet og FTF, og er underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I 1996 tildelte Sundhedsstyrelsen tandplejere selvstændig autorisation gennem tandplejerloven (nu autorisationsloven). Den engelske betegnelse for tandplejer er dental hygienist.

Tandplejeruddannelsen

Uddannelsen til tandplejer er en Mellemlang Videregående Uddannelse (MVU), der varer 3 år.

Der er to uddannelsesinstitutioner i Danmark, som udbyder tandplejeruddannelsen:

Eksterne kilder, links og henvisninger