Tarmflora

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tarmfloraen, på moderne dansk også tarmens mikrobiom (på engelsk the gut microbiome eller the gut microbiota) er de mikroorganismer, protister, bakterier og svampe, der befinder sig i mave-tarm-kanalen. Hos mennesker etableres tarmfloraen ved fødslen igennem munden og vedligeholdes gennem livet ved indtagelse af føde m.m..[Kilde mangler] Tarmfloraen deltager aktivt i fordøjelsen af føden vi spiser, stimulerer immunsystemet og bekæmper patogene organismer.

Tarmfloraen udgør en betydelig del af det humane mikrobiom, dvs. de mikroorganismer, der lever på og i den menneskelige organisme. Mave-tarm-kanalen indeholder normalt op til 1,5 kg bakterier svarende til 100 billioner bakterie-celler, ca 10 gange det antal celler som mennesket består af.

Der er i den seneste tid (2013) blevet fokus på tarmfloraen som en stor kemikalie-fabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormon-aktive stoffer, men som også spiller en rolle i sygdomme og fedme.[1][2] Der er store individuelle forskelle mellem menneskers tarmflora, men der kan skelnes mellem tre forskellige typer tarmflora, der også kaldes "økosystemer" eller "enterotyper".[3] Hver enterotype er karakteriseret af et højt indhold af en bestemt bakterie-art, for enterotype 1 er det Bacteroides, for enterotype 2 Prevotella og enterotype 3 Ruminococcus, der er den dominerende.

Danske forskere har gjort en stor indsats for at kortlægge europæernes tarmflora.[4]

Tarmfloraens typiske eksempler[redigér | redigér wikikode]

Tarmfloraen består af mange forskellige arter, og ved analyser er der identificeret ca. 2000 arter, hvoraf et menneske har ca. 500 forskellige arter. Nogle af tarmfloraens typiske eksempler er

Enterobakterier:

Hos småbørn:

I maven:

Gærsvamp:

Enterotyper[redigér | redigér wikikode]

Menneskets tarmflora kan stort set inddeles i tre enterotyper[5][6]

Type 1 er udpræget hos vesterlændinge der spiser meget protein og dyrisk fedt, hvorimod Type 3 er udpræget hos mennesker der spiser fiberrig kost med kulhydrater.[7] Enterotyperne menes at have betydning for en persons sygdomsrisiko og for responset overfor antibiotika og andre farmaka[8]

Tarmfloraen og sundhed[redigér | redigér wikikode]

Stimulering af immunsystemet

Bekæmpelse af patogene mikroorganismer

Produktion af vitaminer (K-vitamin og B-vitaminerne biotin og pantotensyre), hormoner og hormonlignende stoffer

Nedbrydning af føden

Der er også tegn på at tarmens mikrobiom kan hænge sammen med autisme, idet den ualmindelige bakterie Sutterella er fundet hos autistiske børn.[9]

Antibiotikabehandling slår også "venligtsindede" bakterier ihjel og åbner mulighed for skadelige mikroorganismer kan brede sig.[10][11]

Tarmsygdomme[redigér | redigér wikikode]

Crohns sygdom

Colitis ulcerosa

Tarmflora-transplantation[redigér | redigér wikikode]

Tarmflora-transplantation (engelsk fecal transplantation). Se her[12][13][14]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Enterotypes of the human gut microbiome. Nature 2011
  2. Fire bakterier i dine tarme kan afsløre, om du bliver fed. Videnskab.dk 2013
  3. Bacterial Ecosystems Divide People Into 3 Groups, Scientists Say. Science. The New York Times 2011
  4. Dansk gennembrud: Forskere finder 500 nye tarmbakterier. Videnskab.dk
  5. Gut-Bacteria Mapping Finds Three Global Varieties. Wiredscience
  6. Coghlan, Andy (20 April 2011). "Each human has one of only three gut ecosystems". New Scientist. http://www.newscientist.com/article/dn20401-each-human-has-one-of-only-three-gut-ecosystems.html. Hentet 21 April 2011. 
  7. Wu GD, Chen J, Hoffmann C, Bittinger K, Chen YY, Keilbaugh SA, Bewtra M, Knights D, Walters WA, Knight R, Sinha R, Gilroy E, Gupta K, Baldassano R, Nessel L, Li H, Bushman FD, Lewis JD (October 7, 2011). "Linking long-term dietary patterns with gut microbial enterotypes". Science 334 (6052): 105–8. doi:10.1126/science.1208344. PMID 21885731. 
  8. Gut microbial 'enterotypes' become less clear-cut. Communities of gut bacteria may form a spectrum rather than falling into distinct groups. Nature 2012
  9. Autistiske børn havde særlige bakterier i kroppen. Videnskab.dk
  10. Antibiotika smadrer kroppens forsvarsbakterier. Videnskab.dk 2013
  11. NYU Langone Medical Center. (2014, November 19). Natural gut viruses join bacterial cousins in maintaining health and fighting infections. ScienceDaily Citat: "...In a series of experiments in mice that took two years to complete, the NYU Langone team found that infection with the common murine norovirus, or MNV, helped mice repair intestinal tissue damaged by inflammation and helped restore the gut's immune defenses after its microbiome had been wiped out by antibiotic therapy. In a report on their work to be published in the journal Nature online Nov. 19, researchers say they also found that MNV bolstered the immune system in fighting off tissue damage..."
  12. Andres afføring kan blive din medicin. Videnskab.dk september 2013
  13. Bæ-transplantation helbreder modbydelig diarré. Videnskab.dk 2011
  14. Bacterial transplants. Tending the Body’s Microbial Garden, Science, New York Times

Eksterne links og henvisninger[redigér | redigér wikikode]