Tatere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tatere var en betegnelse på sigøjnere i nogle europæiske lande her i blandt Danmark.

Betegnelsen tatere er ældre end betegnelsen sigøjnere, de blev i en periode benyttet samtidigt. Ordet tater kommer af tatar. Tidligere mente man at tatere var tatarer, der var kommet til Europa i 16 - 1700-tallet.[1]

Tater betegnede også en fattig, omstrejfende person, der ernærede sig ved dårligt betalt arbejde som for eksempel natmand.[2] Myter påstod, at tatere talte et særligt kodesprog, der var uforståeligt for andre.

I Carit Etlars berømte romaner om svenskekrigene er Gøngehøvdingens højre hånd, Ib, tater i betydningen natrenovationsarbejder og hesteslagter (natmand).

Kilder[redigér | redigér wikikode]