Tatere
Tatere var en betegnelse på sigøjnere i nogle europæiske lande her i blandt Danmark.
Betegnelsen tatere er ældre end betegnelsen sigøjnere, de blev i en periode benyttet samtidigt. Ordet tater kommer af tatar. Tidligere mente man at tatere var tatarer, der var kommet til Europa i 16 - 1700-tallet.[1]
Tater betegnede også en fattig, omstrejfende person, der ernærede sig ved dårligt betalt arbejde som for eksempel natmand.[2] Myter påstod, at tatere talte et særligt kodesprog, der var uforståeligt for andre.
I Carit Etlars berømte romaner om svenskekrigene er Gøngehøvdingens højre hånd, Ib, tater i betydningen natrenovationsarbejder og hesteslagter (natmand).
Kilder
- ^ Ordbog over det danske Sprog, bind 23, 1946: tater
- ^ Den Danske Ordbog: tater