Teenage Mutant Ninja Turtles (2003)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Teenage Mutant Ninja Turtles er en amerikansk tegnefilmserie i 156 afsnit fordelt på syv sæsoner udsendt 8. februar 200328. februar 2009. Serien er produceret af Mirage Studios og delvist baseret på dennes tegneserie om Teenage Mutant Ninja Turtles fra 1984.

Der havde tidligere været lavet en tegnefilmserie om de fire padder 1987-1996. Den nye serie adskiller sig imidlertid væsenligt fra den gamle. Den nye serie er holdt i en mørkere og mere alvorlig stil, og forskellige komiske figurer er luget ud. Til gengæld er en række personer fra den oprindelige tegneserie fra 1984 kommet til, i og med at det er netop denne serie, der primært har ligget til grund. Ideen med Shredder som hovedfjende og forskellige andre detaljer er dog arvet fra tegnefilmserien fra 1987.

I første omgang blev der lavet 4 sæsoner a 26 afsnit. Derefter gik der lidt kuk i tingene, i det den planlagte sæson 6 Fast Forward (dansk: Tidsrejsen) på 26 afsnit blev rykket frem, så den sendtes på amerikansk tv i direkte forlængelse af sæson 4. Sæson 5 Ninja Tribunal på 12 af planlagt 13 afsnit udsendtes i første omgang som Video On Demand på amerikansk kabel-tv og udsendtes først senere regulært. Til sidst blev serien så afsluttet med sæson 7 Back to the Sewer (dansk: Tilbage til kloakken) på 13 afsnit.

I Danmark er ssæson 1 og 2 blevet sendt med dansk tale på DR1 og Cartoon Network mens sæson 6 er blevet sendt på DR Ramasjang.

Afsnit 1-19 og 27-70 (sæson 1-3) er udsendt med dansk tale fordelt på atten dvd'er og afsnit 20 og 24 på miniDVD af K. E. Media. Afsnit 118-156 (sæson 6-7) er tilsvarende udsendt med dansk tale fordelt på tretten dvd'er af NTC Film (tidligere On Air Video).

Sæson 4 og 5 er endnu ikke udsendt på dansk hverken i tv eller på dvd.

Sæson 1 Episode 21, 22, 23, 25, 26 er ikke udgivet på danske dvd'er.

Bifigurer

(Hovedfigurerne er omtalt i hovedartiklen Teenage Mutant Ninja Turtles)

  • Hun, Shredders håndlanger og leder af De lilla drager. Bomstærk men også kløgtig.
  • Dragefjæs (Dragon Face), næstkommanderende for De lilla drager.
  • De lilla drager (Purple Dragons eller Purple Dragon Gang), gadebande i New York City. Onde men ikke for begavede.
  • Karai, Shredders plejedatter og leder af Fodklanen. Snedig men ikke uden æresfølelse.
  • Skraldemanden (Garbageman), Ond bandeleder. Mener at skrald er magt.
  • General Blanque, leder af rumnationen Føderationen. Ond og i krig med triceratonerne.
  • Rigsleder Zanramon (Prime Leader Zanramon), herre over Det triceratonske hjemland
  • Kommandør Mozar (Commander Mozar), leder af den triceratonske rumflåde.
  • Professor Honeycut alias Flugtobotten (Fugitoid), professor hvis hjerne og sjæl er overført til en robotkrop. Opfinder af Teleportalen og derfor efterstræbt af både Føderationen og triceratonerne.
  • Traximus, triceratonsk oprører og deltager i Kamp Nexus. Ven af padderne.
  • Utrommerne, rumvæsner strandet på Jorden. Ledes af Mortu og et trepersonersråd.
  • Usagi Yojimbo, menneskelignende samuraikanin og deltager i Kamp Nexus. Godhjertet og ven af padderne. Har sin egen tegneserie.
  • Gen, menneskelignende næsehorn og deltager i Kamp Nexus. Ven af Usagi.
  • Daimyoen, herre over Kamp Nexus. Gammel ven af Splinter.
  • Den ultimative ninja (Ultimate Ninja), Daymioens søn. Stræber sin far efter livet.
  • Drako, ondskabsfuld og forræderisk drage.
  • Gyoji, den mystiske dommer i Kamp Nexsus.
  • Hamato Yoshi, myrdet ninjamester og Splinters oprindelige herre. Splinter lærte ninjitsu ved at studere ham.

Sæson 6

  • Cody Jones, Caseys og Aprils tipoldebarn og arving til O'Neil-Jones-imperiet.
  • Serling, Codys husholdningsrobot som padderne går på nerverne.
  • Starlee, praktikant i O'Neil Tech med et godt øje til Cody.
  • Darius Dun, Codys omfangsrige og luskede onkel.
  • Jammerhead, skurk og leder af den spøgelsesagtige forbryderbande Gadeånderne.
  • Biggles, den selvglade leder af politistyrken Fredsvogterne.
  • Torbin Zixx, dygtig smugler der ynder hologrammer og dobbeltspil.
  • Sh'Okanabo, rumvæsen der planlægger at gøre al liv på jorden til hans droner.
  • Viral, levende computervirus der arbejder for Sh'Okanabo.

Engelske stemmer

Danske stemmer

Sæson 1-2

Sæson 3

Sæson 6

Baggrundshistorie

15 år før seriens begyndelse var der en ninjamester ved navn Hamato Yoshi. Han blev myrdet af Shredder, men hans kælerotte Splinter slap væk. Kort efter overværede Splinter en trafikulykke. En gammel mand blev reddet fra at blive kørt over af en lastbil, men lastbilen tabte en beholder med grønt slam, og en dreng tabte fire små skildpadder. Begge dele faldt ned i kloaken, hvor Splinter fandt dem. Men slammet var et mutagen, der fik Splinter og padderne til at vokse i både størrelse og intelligens, så de efterhånden blev menneskelignende. Splinter havde lært ninjitsu ved at studere sin herre Hamato Yoshi, og nu oplærte han padderne i den. Alt gik godt, og i 15 år kendte ingen mennesker til rotten og de fire padder i kloaken. Men en dag kom der uventede gæster – serien begynder!

Afsnit

Se også