Tegneserie
En tegneserie består af mindst to billeder, der indbyrdes hænger sammen og er afhængige af hinanden, og som fortæller en fremadskridende handling.
- Billederne kan være med eller uden ramme.
- En tegneserie kan være uden tekst (f.eks. Ferd'nand), men som oftest indeholder den tekst i talebobler og i forklarende tekstrammer (f.eks. Anders And). Den kan i enkelte tilfælde være uden talebobler og kun indeholde forklarende og fortællende tekstrammer (f.eks. Prins Valiant).
- En tegneserie kan gøre brug af forskellige effekter for at tydeliggøre meningen. Den kan benytte sig af lydord eller af et efterhånden alment kendt billedsymbolsprog.
- Den enkleste form for tegneserie er den afsluttede, humoristiske avisstribe, men formen er blevet udviklet til den mere komplicerede hæfte- og albumform. En kunstnerisk videreudvikling af den almindelige tegneserie kaldes også en graphic novel (eng.: "grafisk roman"), som især Will Eisner er kendt for.
Den spæde barndom
Det er usikkert, hvilken der egentlig var den allerførste tegneserie. Noget lignende tegneserier har ganske givet eksisteret gennem hele historien. Gennem kunst- og kulturhistorien har vi haft flere eksempler på de samme virkemidlene som tegneseriene bruger. Nogen eksempler er gamle hulemalerier, ægyptiske malerier og broderier fra Middelalderen, som Bayeux-tapetet.
I dens spæde barndom blev tegneserierne ikke opfatttet som et seriøst medium. Derfor blev de aldrig registreret noget sted. Knold og Tot, der startede 1896, bliver ofte opfattet som første tegneserie, men samme år kørte serien The Yellow Kid og kunstneren Rodolphe Töpffer havde allerede i 1820-erne lavet illustrerede fortællinger. I 1896 fik Richard Outcault trykt en serie i New York Journal som hed Hogans Alley. Dette var den første tegneserie som havde et fast persongalleri, med personer som The Yellow Kid. Hvilken den første tegneserie var, vil alligevel afhænge af, hvordan man definerer fænomenet.
De første år var der ikke de senere så velkendte talebobler, man skrev personernes replikker under billedet præcis som vittighedstegninger. Men lydordene begyndte deres indtog tidligt på billederne, og de har siden været en af grundene til, at man ofte har opfattet tegneserien som et barnligt medium.
Stilarter
Der er som udgangspunkt tre stilarter ligne claire, comic-Dynamic og realisme.
Realisme
Realismen fokuserer på at være meget detaljeret og realistisk i proportioner, farver og skyggelægning/skravering. Der forekommer som regel ikke fartstriber i denne stilart, hvilket der f.eks. ofte gøres brug af i de to andre. Kendte eksempler på denne stil er Jerry Spring, Blueberry og Thorgal.
Ligne claire
La ligne claire er fransk for "den rene linje". Det er et begreb for en tegnestil der bliver brugt i mange af de belgiske tegneserier, der netop har en ren og præcis streg. Stilen er mestret og forfinet af Hergé op igennem 1940'erne, og mange andre tegnere blev inspireret og fulgte i hans fodspor.
Stilen er karakteriseret ved at stregerne generelt har den samme tykkelse, hvorved alle genstande i billedet får samme betydning, i modsætning til f.eks. en mere kaligraferet liniestil, hvor linjens varierende tykkelse bruges til at angive mere tyngde eller fokus på genstande. Ligne claire karakteriseres yderligere ved, at der ofte bruges klare, flade farver, samt en kombination af karikerede figurer på en ret realistisk baggrund. Brugen af skygger er sparsom og alle elementer i et panel er tegnet op med sort streg.
Stilen havde størst udbredelse i de sene 40'ere og 50'erne, men dens popularitet faldt op igennem 60'erne, og blev snart set som gammeldags af nyere tegnere. Stilen blev navngivet Ligne claire af den hollandske tegneserieskaber Joost Swarte i 1977.
Comic-Dynamic
Comic-Dynamic er betegnelsen for en tegnestil der, som navnet antyder, er mere dynamisk orienteret end f.eks. Ligne claire. Stilen er tydelig i serier som Splint & Co., Lucky Luke, Henrik og Hagbart o.lign. Tegningerne er meget dynamiske, med en spændstig streg der ofte er varierende i tykkelse, hvilket giver vægt og accent til figuren eller billedet.
Tegnere der arbejder med denne stil, bliver nogle gange beskrevet som tilhørende Marcinelle skolen efter den belgiske by Marcinelle, hvor forlaget Dupuis havde sit hovedkvarter, bladet Spirou blev produceret, og mange tegnere der arbejdede for bladet tegnede i denne stil.
Tegneseriekunstnere
- Robert Crumb
- Will Eisner
- Franquin
- Jean Giraud
- Erich von Götha
- Hergé
- Milo Manara
- Michael Manning
- Morris
- Peyo
- Georges Pichard
- Gary Roberts
- Tom Sutton
- Marten Toonder
- Albert Uderzo
Tegneserieskabere
- Charles Addams
- J.M. Charlier
- René Goscinny
- Carl Barks
- Pierre Christin og Jean-Claude Mézières – (science fiction-tegneserien Linda og Valentin)
- François Bourgeon
Se også
- Tegneserie-stilarter
- Onlinetegneserier
- Manga
- Seriehæfte, tidsskrift, ugeblad
- Druuna
- Jenny Everywhere
- Sweet Gwendoline
Litteratur
- Dansk tegneseriebibliografi 1847-2005. Den store komiklex, 5. udgave. Forlaget Pegasus, 2006. ISBN 87-987162-1-2. Alt om danskudgivede tegneserier i perioden 1847-2005.
