Tekstformat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Udsnit fra logfil i tekstformat

Tekstformat er et enkelt format for computerfiler, der i modsætning til andre typer computerfiler er karakteristisk ved, at indholdet er menneskeligt læsbart og samtidigt ikke indeholder nogen skjulte formatteringskoder sådan som f.eks. en fil skabt med et tekstbehandlingsprogram. De eneste koder, der forekommer, som ikke er umiddelbart synlige, er koder til markering af linieslut, linieskift, tabulering, slutmarkering og lignende helt fundamentale ting. Disse koder ignoreres i forbindelse med maskinel fortolkning af indholdet.

Den simple form gør formatet velegnet til inspektion og udvikling samt til lagring af informationer, der skal kunne læses i og redigeres i af enhvert basalt editor-program, herunder Window's Notepad. Desuden gør simpelheden formatet velegnet til udveksling af data mellem forskellige systemer

Nogle af de vigtigste usynlige (byte-)koder, der kan forekomme i tekstfiler (ASCII) er følgende[1]:

Dec  Oct  Hex  Bin      HTML
002  002  002  0000010     STX    Start of Text               (tekststart)
003  003  003  0000011     ETX    End of Text                 (tekstslut)
009  011  009  0001001  	   HT     Horizontal Tab              (tabulering) 
010  012  00A  0001010  
   LF     Line Feed                   (ny linje) 
013  015  00D  0001101  
   CR     Carriage Return             (retur)

Nogle anvendelseseksempler (langt fra komplet liste)[redigér | redigér wikikode]

  • Systemfiler af betydning for computerens eller visse computerprogrammers organisering og opsætning.
  • Batchfiler og lignende kommandofiler vedrørende udførelse af DOS-programmer eller igangsætning af compilering af computerprogrammer.
  • Fortolkede formater
    • HTML-filer eller XHTML-filer (med en af filtypeendelserne .html, .htm eller .xhtml)
    • Javascript-kode (med filtypeendelsen .js – hvis ikke integreret i HTML-dokumenter)
    • ASP-kode og ASPX-kode (med en af filtypeendelserne .asp eller .aspx)
    • PHP-kode (med filtypeendelsen .php)
    • XML-kode (med filtypebetegnelse .xml)
    • VRML-kode (med filtypebetegnelsen .wrl)
    • include-filer af forskellig art (med filtypebetegnelsen .inc)
    • Fortolket programkode, f.eks. skrevet i Basic eller COMAL
  • Ressourcefiler
  • Kildefiler i forbindelse med systemudvikling og programmering af f.eks.

I forbindelse med programmering compileres kildekoden af en compiler til enten ren maskinkode (C og C++) eller til en komprimeret abstrakt bytekode (Java), der i modsætning til ren maskinkode er platformsuafhængig. Det man almindeligvis forstår ved software er sådan maskinlæsbar og dermed lynhurtigt eksekverbar kode.

Af de fortolkede tekstformater er XML-formatet (Expanable Markup Language) interessant ved at være så fleksibelt, at det kan benyttes til mange forskellige former for opbevaring og transmission af data, herunder bl.a. vektorgrafik.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.netexplorer.dk/DIVERSE_ARTIKLER/07-tegn.php ASCII og ISO-8859 De mest anvendt tegnsæt er latin-1 samt anvendelsen af ASCII koderne.