Telegrafi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Telegram" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Telegram, se Telegram (flertydig).
Telegrafo.png

Telegrafi (af græsk; tele = fjern og grapho = skrive) er instrumenter, der kan overføre en skriftlig meddelelse over længere distancer.

Røg og lys har været brugt til det fra gammel tid. I slutningen af det 18. århundrede blev den optiske telegraf opfundet i Frankrig og taget i brug især i Europa.

I 1837 blev den elektriske telegraf opfundet i to forskellige udformninger uafhængigt af hinanden: Sir Charles Wheatstone og William Fothergill Cooke tog deres system i brug i London, og Samuel Morse udtog patent på sit system i USA. Morsealfabet hører til Morses system og er stadig i brug.

I mange lande havde man et offentligt telegrafiselskab, således at borgerne kunne kommunikere ved at sende og modtage telegrammer. I Danmark blev dette varetaget af P&T Post- & Telegrafvæsenet.

Lige før det 20. århundrede var teknologien tilstrækkeligt udviklet til at revolutionere telegrafen. Radio: Guglielmo Marconi afsendte og modtog et radiosignal for første gang i 1895, og fire år senere sendte han signaler over den Engelske Kanal. Nu behøvedes der ikke længere en telegrafledning mellem afsender og modtager; skibe til havs kunne nu have en telegraf om bord. Det viste sig især nyttigt i nødsituationer.

For at sænke omkostningerne forsøgte opfindere at automatisere hele processen med at kode, overføre og afkode meddelelserne. Et sådant system kaldet telex blev i 1930'erne brugt i statens kontorer i Tyskland og var en triumf for tysk effektivitet. Samtidigt udviklede Bell laboratorierne deres eget system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). Den ASCII-kode, der bruges i computere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: