Teosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Teosofi er et spirituelt, religiøst-filosofisk system udviklet fra skrifter forfattet af Helena Petrovna Blavatsky, T. Subba Row, A. P. Sinnett og andre. Sammen med Henry Steel Olcott, William Quan Judge m.fl. grundlagde Blavatsky Det Teosofiske Samfund i New York i 1875. Tilhængere af teosofi kaldes i dag almindeligvis for teosoffer.

Teosofien er en esoterisk, spiritualistisk lære, som mener, den giver sine tilhængere dybere indsigt i åndelighedens natur. Teosofien beskæftiger sig bl.a. med en række parapsykologiske fænomener, såsom clairvoyance, telekinese og astrallegemer, og teosofi indgår ofte som ingrediens i new age-lignende trossystemer og andre nyreligiøse strømninger. En vigtig antagelse i teosofien, er at alle religioner er variationer over menneskelige forsøg på at nå frem til samme universelle visdom.

Teosoffer anser ikke selv teosofien for at være en religiøs tro, men for at være "åndelig videnskab", dvs. en lære, der bygger på direkte spirituel udforskning af tilværelsens åndelige realiteter. Et citat fra Teosofisk Samfunds medstifter Blavatsky til illustration:

Teosofi er Guddommelig Viden eller Videnskab. Den teosofiske lære følger mottoet: Der er ingen religion højere end sandheden. Det som ikke kan verificeres kan højest antages som en hypotese og aldrig som et dogme. Netop fordi teosofien har til hensigt at arbejde (religions-filosofisk) videnskabligt, afviser den enhver brug af dogmer blandt sine medlemmer, og modsætter sig ligeledes materialisme. Teosofiens system havde til hensigt at forene alle religioner, sekter og nationer under et fælles etisk system, baseret på evige sandheder.[1]

Teosofien opfatter ikke sin lære som en ny åbenbaring, men som et system, der er i tråd med ældgamle sandheder, som i et vist omfang allerede har været fremlagt gennem utallige århundreder af verdens vise. Teosofien ser det som sin mission at organisere disse sandheder i et samlet system og udbrede spirituel viden mere åbent, end det tidligere er sket.[2] I sidste reference fastlægges det også at teosofi ikke er andet en hver enkelte persons eller medlems helt egen frit fremlagte teori om livet og om det guddommelige. Med andre ord var teosofi, ikke en fastlagt Bibelsk lære indenfor Det Teosofiske Samfund, men ethvert menneskes lære om sandheden om livet sådan som ethvert menneske, hver for sig så den eller ser den. Teosofi er derfor ikke en sekterisk lære for hvert menneske har sin egen opfattelse af og teori om livet, sin egen teosofi. I Det Teosofiske Samfund blev der i de første år ikke påtvunget nogle medlemmer en bestemt lære af dets grundlæggere eller af andre medlemmer. Og Det Teosofiske Samfund havde medlemmer som kom fra alle mulige religioner, både Kristne, Hinduer, Buddhister, Jainister, Zoroaster tilhængere, Jøder, Muslimer osv. var medlemmer i de tidlige år af Det Teosofiske Samfunds eksistens. [3][4][5]

Disse forhold med hensyn til hvad "teosofi" kunne siges at være og blevet antaget at være – kan siges at være blevet ændret mærkbart i perioden år 1908-1911, hvor Det Teosofiske Samfund fik en anden organisations-struktur via dets nye formand (Præsident) som hed Annie Besant, og hvor den påståede kommende Messias-avatar J. Krishnamurti blev ført frem, på tilsyenladende sekterisk vis i december år 1911 på det Teosofiske Konvent i benares i Indien.[6][7][8] Og ind til nutidens Det Teosofiske Samfund har disse her sidstnævnte ændringer påvirket Det Teosofiske Samfund og været fastholdt af senere ledelesgrupper, i den nye ledelses-struktur som blev formet den gang i perioden 1908-1911. Andre grupper har en anden opfattelse. Det Teosofiske Samfund fastholder f.eks. officielt stadig i dag, at ordet teosofi indebærer en ikke-sekterisk fremlæggelse af den enkeltes egne opfattelser af det guddommelige og livet. Men offentligheden fik derefter generelt en anden opfattelse som f.eks. også kan spores i avisartikler fra tiden efter år 1911 og videre ind til i dag.

I teosofien skelnes mellem eksoterisk (ydre, almenfattelig) og esoterisk viden (indre, for de indviede). Eksoterisk viden er f.eks. almen videnskabelig viden, hvor esoterisk viden er den form for spirituel viden, som Teosofien beskæftiger sig med.

Som nævnt har Teosofien været en (af flere) inspirationskilder for forskellige new age / nyreligiøse strømninger, og er derfor blevet indoptaget og omformet på forskellige måder, der i større eller mindre omfang afviger fra grundlæggerne H. S. Olcott og H. P. Blavatsky oprindelige ideer.


Se også

Andre eksterne kilder og henvisninger

H. P. Blavatsky Nøglen til Teosofien, 2udg. 1890 – (dansk overs. 2009 ved M. Sufilight)

H. P. Blavatsky's Collected Writings, 15 bind online.

Eksterne henvisninger

Referencer