Ternet Ninja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ternet Ninja
Overblik
Dansk titel Ternet Ninja Rediger på Wikidata
Genre Komediefilm Rediger på Wikidata
Instrueret af Thorbjørn Christoffersen,
Anders Matthesen Rediger på Wikidata
Manuskript af Anders Matthesen Rediger på Wikidata
Medvirkende Anders Matthesen
Alfred Bjerre Larsen
Emma Sehested Høeg
Fotografering Niels Grønlykke Rediger på Wikidata
Klip Kristian Håskjold
Musik af Christian Vinten Rediger på Wikidata
Produceret af Anders Mastrup,
Trine Heidegaard,
Cemille Matthesen Rediger på Wikidata
Filmstudie A. Film
Pop Up Production
Sudoku ApS
Distributør Nordisk Film Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato 25. december 2018 (Danmark),
24. maj 2019 (Norge) Rediger på Wikidata
Censur 11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde 81 min.
Oprindelsesland Danmark Rediger på Wikidata
Sprog Dansk Rediger på Wikidata
Fortsættes i Ternet Ninja 2 Rediger på Wikidata
DVD 12. april 2019
Blu-ray 12. april 2019
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ternet Ninja er en dansk animeret komediefilm fra 2018. Filmen er instrueret af Thorbjørn Christoffersen og Anders Matthesen. Ternet Ninja er en filmatisering af Anders Matthesens bog af samme navn. Filmen blev udgivet den 25. december 2018 og blev godt modtaget af anmelderne.

Filmen solgte 222.760 billetter (inkl. snigpremierebilletter) på de fire første dage, hvilket var den bedste åbningsperiode for en dansk film nogensinde, men blev i 2021 overgået af fortsættelsen Ternet Ninja 2, som solgte 246.684 biografbilletter i sin åbningsperiode.[1] Ternet Ninja rundede i marts 2019 926.256 solgte billetter.[2] I maj samme år havde den solgt 940.000 billetter, hvilket gør det til den femte mest sete danske film nogensinde.[3]

I marts 2019 kom det frem at Anders Matthesen har modtaget 238.052 kroner i udviklings-støtte fra Det Danske Filminstitut til en efterfølger til Ternet Ninja.[2] Ternet Ninja 2 udkom den 19. august 2021.[4]

Handling[redigér | rediger kildetekst]

Filmen handler om Aske, der går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. klasse. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og stedfar, og bliver mobbet af skolens bølle. Dette ændrer sig, da Stewart, onkel til Askes gran-fætter Terkel, forærer Aske en levende ninjadukke der er "dødsensfarlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn".[1][5]

Medvirkende[redigér | rediger kildetekst]

Temaer[redigér | rediger kildetekst]

Matthesen har kaldt filmen for "en meget moralsk film" hvor budskabet er, "at man skal tro på sig selv og tage sig sammen og ikke lade stå til, bare fordi andre gør det".[6] Matthesen mener, at "det er vigtigt selv at tage affære, hvis der er noget, man er utilfreds med", hvilket i filmen kommer til udtryk gennem selvtægt.[7] I modsætning til Terkel i knibe hvor Anders Matthesen bevidst provokerede med filmens grovkornede humor, er Ternet Ninja også en moraliserende film med "en ond og en god".[7]

Filmen betragtes som en spirituel efterfølger til Terkel i Knibe.[8] Filmen foregår i samme kommune (baseret på Albertslund) som i Terkel i Knibe. Derudover er der gæsteoptrædener fra karaktererne Onkel Stewart, Terkel (som er Askes fætter), Arne og Jason, der ligeledes var med i Terkel i Knibe.[9][10]

Soundtrack[redigér | rediger kildetekst]

# TitelSangskriver(e) Længde
1. "Jessicas sang"    1:00
2. "Pesto"    2:56
3. "Taiko Nakamura"    3:36
4. "Verdens bedste"    1:23
5. "Skubber det sne"    2:54
6. "Askes farvelsang"    1:25

[11]

Sangen "Pesto" blev et hit og nåede nummer 10 på tracklisten.[12]

Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]

Anmeldelser[redigér | rediger kildetekst]

Politiken gav fem ud af seks mulig stjerner.[13] Jyllands Posten kaldte den "et helstøbt mesterværk".[14] Filmmagasinet Ekko gav fem ud af seks stjerner[15] og det samme gjorde Soundvenue.[16]

Priser[redigér | rediger kildetekst]

Pris Kategori Modtager(e) Resultat
Bodilprisen 2019 Bodilprisen for bedste danske film Ternet Ninja Nomineret
Robert 2019[17] Robert for årets børne- og familiefilm[18] Ternet Ninja Vundet
Årets adapterede manuskript[18] Anders Matthesen Vundet
Årets sounddesigner Oskar Skriver og Bo Asdal Nomineret
Årets originale sang[19] "Skubber det sne" Vundet
Blockbuster Publikumspris Ternet Ninja Nomineret
Zulu Awards 2019 Årets danske film[20] Ternet Ninja Vundet

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b West Madsen, Fie (3. januar 2018). "Anders Matthesen slår vild rekord: 'Ternet Ninja' får bedste start nogensinde for en dansk film". BT. Hentet 5. januar 2018.
  2. ^ a b "Anders Matthesen får økonomisk rygstød til Ternet Ninja 2". ritzau. BT. 22. marts 2019. Hentet 23. marts 2019.
  3. ^ TERNET NINJA blev set 940.000 gange biografen og nu har du mulighed for at se den igen. Nordisk FilmFacebook. Hentet 16/5-2019
  4. ^ Ternet Ninja 2 Arkiveret 30. august 2021 hos Wayback Machine. panorama-slagelse.dk. Hentet 30/8-2021
  5. ^ ""Andens" TERNET NINJA historisk flot fra start!". Nordisk Film. 2. januar 2019. Hentet 5. januar 2019.
  6. ^ Mejdahl Buhl, Christian (25. december 2019). "Anders Matthesen er tilbage med grov film: Vi er blevet mere sarte". DR. Hentet 5. januar 2019.
  7. ^ a b Dam Johansen, Kristine (23. december 2019). "Anders Matthesen: Husk at opdrage dig selv". Avisen.dk. Hentet 5. januar 2019.
  8. ^ 'ANDEN' KLAR MED EN OPFØLGER TIL TERKEL I KNIBE - DENNE DATO UDKOMMER DEN. mmm.dk. Hentet 5/1-2019
  9. ^ Poulsen, Bo (14. december 2018). "Anders Matthesen: Folk tager fejl - jeg er ikke perfektionist". BT. Hentet 5. januar 2019.
  10. ^ Dam Nygaard, Kristian (12. september 2017). "Anders Matthesen arbejder på opfølger til Terkel i knibe". BT. Hentet 5. januar 2019.
  11. ^ "Ternet Ninja (Soundtrack)". Spotify.
  12. ^ ANDERS MATTHESEN - PESTO (SONG). Danish Charts. Henett 5/2-2019
  13. ^ Anders Matthesens nye film lærer dit barn at sige "fuck dig" på den helt rigtige måde". Politiken. Hentet 28/12-2018
  14. ^ hylder Andens nye film: - Et mesterværk Arkiveret 14. januar 2022 hos Wayback Machine. TV 2. Hentet 28/12-2018
  15. ^ Ternet Ninja. Filmmagasinet Ekko. Hentet 28/12-2018
  16. ^ ’Ternet Ninja’: Anders Matthesens nye film er fuld af WTF-øjeblikke. Soundvenue. Hentet 28/12-2018
  17. ^ Årets nominerede til Robert Prisen 2019 Arkiveret 23. januar 2019 hos hos Archive.is. Danmarks Film Akademi. Hentet 8/2-2019
  18. ^ a b Ritzau (3. februar 2019). "'Den Skyldige' blev den store Robert-vinder". DR.
  19. ^ "Robert Vindere Arkiv". filmakademiet.dk. Arkiveret fra originalen 13. december 2017. Hentet 9. februar 2019.
  20. ^ Ritzau (7. februar 2019). "Rørt Sofie Linde snupper fornem pris sammen med gemalen". BT.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]