Terschelling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Terschelling (vestfrisisk: Skylge) er en vadehavsø og en kommune i den nederlandske provins Frisland. Nord for Terschelling ligger Nordsøen, syd for øen ligger Vadehavet. Vest for Terschelling ligger Vlieland og i øst Ameland. Øen, der i 2008 havde 4.739 indbyggere, ligger ca. 15 km nord for den nederlandske fastlandskyst. De vigtigste indtægtskilder er turisme og landbrug. I højsæsonen er der tre gange så mange mennesker på øen som resten af året.

På Terschelling taler man enten nederlandske- (West-Terschelling) eller frisiske dialekter. (Midsland, Hoorn, Oosterend). På frisisk hedder øen Skylge.

Der er færgeforbindelse fra hovedbyen West-Terschelling til Harlingen og Vlieland.

Terschelling 5.35765E 53.40913N.jpg

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Øens placering

Øen er 28 km lang og 2–5 km bred. Der er høje klitter mod vest og et frugtbart inddiget landbrugsområde mod øst, men den største del af øen er siden 1972 udlagt som naturreservat. For at beskytte klitterne beplantede man dem i begyndelsen af det 20. århundrede, og de udgør grundlaget for øens nuværende blandede skovbeplantning. Der er ca. 600 vilde plantearter og mange fuglearter benytter øens klitter og saltenge til yngle- og rasteplads.

Terschelling har 3 store veje og 83 km cykelsti. Hovedvejen, der forbinder de fleste landsbyer, er 16 km lang og betjenes af en buslinje fra havnen i West-Terschelling i vest til Oosterend i øst. De øvrige to veje er 2 km lange og her kan man køre med bil til West aan Zee og Midsland aan Zee, hvor man kan komme til stranden. De fleste turister bruger derfor cykler, som kan lejes i alle byer.

Flag[redigér | redigér wikikode]

Flag of Terschelling.svg

Rood zijn de daken
Blauw is de lucht
Geel zijn de halmen
Groen is het gras
Wit is het zand
Dat zijn de kleuren van Terschellinger land

Oversat: "Røde tage, blå luft, gul hø, grøn græs, hvidt sand. Dette er farverne fra Terschellinger land"

Kendte Terschellinger[redigér | redigér wikikode]

  • Søfareren Willem Barentsz (1550-1597) fra landsbyen Formerum, er uden tvivl den mest berømte person fra Terschelling. Han har givet navn til Barentshavet, Barentsz døde på Nova Zembla i sit forsøg på at finde den nordøstlige Passage. I Formerum er der rejst en statue til hans minde og i West-Terschelling findes Museum Het Behouden Huys, opkaldt efter hytten, som Barentsz byggede på Nova Zembla fra sit forliste skib.
I West-Terschelling ligger Willem Barentsz Maritime Institute. Denne Maritime Skole er en del af Universitetet i Leeuwarden, og uddanner søofficerer for handelsflåden. Skolen tilbyder også undervisning i hydrografi. Skolen blev etableret i 1875.
  • Hessel van der Kooij er øens mest kendte sanger.

Tranebær[redigér | redigér wikikode]

Cranberries (Amerikansk Tranebær)

Terschelling er kendt for sine forekomster af amerikanske tranebær (Cranberry). I 1845 skyllede en tønde amerikansk tranebær i land på Terschelling. Dette var tænkt som et middel mod skørbug blandt søfolkene. de lokale beboere dyrkede dem, for at bruge dem til deres egne søfolk. I 1868 fik biolog Francis Holkema bevilling til at dyrke amerikansk tranebær på Terschelling. I dag anvendes de i de lokale mad og drikke tilbud, og sælges til turister. På Terschelling kaldes tranebær "Pieter Sipkesheide" efter Pieter Sipkes Cupido, der fandt den omtalte tønde. Amerikansk tranebær vokser på et areal på 0,48 m², og ejes af selskabet: Cranberry Cultuur Skylge.

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Brandaris. Nederlandenes ældste fyrtårn står på Terschelling

Nederlandsk ældste fyrtårn er bygget i 1594 og hedder Brandaris. Navnet er en afledning af "Sankt Brandarius". Det første Brandaris blev bygget i 1323, men som følge af stormafslag, hvor en stor del af øen forsvandt i havet, kollapsede det første Brandaris i havet omkring 1570. I 1592 blev det forsøgt at bygge Brandaris op igen, men det kollapsede før det blev afsluttet. Det nuværende tårn stammer fra 1594. I 1873 blev dette fyr forsynet med en roterende Fresnel linse, og blev elektrificeret i 1907 og er i dag automatiseret. I 1994 fejredes 400-års jubilæuet, blandt andet med egen "rijksdaalder" (2,5 gylden mønt), der havde "Brandaris" som motiv. Brandaris er 54 meter høj, og er bygget af gule teglsten. Fyrtårnet er bemandet, og har været fredet siden 1965.

  • Den eneste mølle, der findes på øen, står i Formerum. Den bruges ikke mere brugt som mølle, men er indrettet som kaffehus.

Festival[redigér | redigér wikikode]

  • Hvert år i juni finder teaterfestivalen Oerol sted. I to uger kommer teatergrupper, musikanter, skuespiller o.l. til øen for at give opvisning. Som regel bruger man scener, der findes i naturen, som fx stranden, åen, diget, havnen, osv.
  • I Midsland afholdes Rock&Roll-Festivalen, som hver år finder sted i 2. uge i september.

Færge[redigér | redigér wikikode]

Ms Friesland
MS Koegelwieck

Man er nødt til at tage færgen for at komme til øen. Ms Friesland og Ms Midsland sejler turen på 2 timer mens sejlturen med katemaranen Ms Koegelwieck tager i 45 minuter.

Byer og landsbyer[redigér | redigér wikikode]

Terschellings byer på henholdsvis nederlandsk, lokalt navn og frisisk.

Byer[redigér | redigér wikikode]

Nederlandsk navn Lokalt navn Frisisk navn Innbyggertall
West-Terschelling West West-Skylge 2520
Midsland Meslôns Midslân 700
Hoorn Hôane Hoarne 450
Formerum Femearum Formearum 200
Lies Lies Lies 160
Oosterend Aastrein Aasterein 120

Landsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nederlandsk navn Lokalt navn Frisisk navn
Baaiduinen Baaidunen
Hee Hee
Horp ukjent
Kaart Kaad
Kinnum Kinum
Landerum Janderum Landerum
Midsland aan Zee Midsland Strand Midslân oan See
Midsland noord Noord ukent
Seerijp Striep Stryp
West aan Zee West ukent


Holland Stub
Denne artikel om nederlandsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi


Koordinater: 53° 23′ 59″ N, 05° 20′ 17″ Ø