Tethyshavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mediterranean Rupelian.jpg

P a r a t e t h y s
T e t h y s
Anatolia
E u r a s i a
A f r i k a
Tethyshavets paleogeografi i rupelium (33,9-28,4 millioner år siden).
Sorte linjer indikerer dagens kystlinjer.[1]
Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangaea deles i to dele, Laurasia og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem.

Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasia før Indiahavet åbnede sig.

Historisk teori[redigér | redigér wikikode]

I 1893 fremlagde Eduard Suess, med baggrund i fossiler fra Alpene og Afrika, en teori om at et indlandshav en gang havde eksisteret mellem Laurasia og kontinenterne som havde udgjort Gondwana II. I dette øjeblik i Jordens historie var disse to kontinentene forenet i et enkelt superkontinent kaldet Gondwana III - eller Pangaea. Han kaldte det «Tethyssøen» efter den græske havgudinde Tethys. Da pladetektonik-teorien blev etableret på 1960'erne blev det klart at Suess' «sjø» faktisk havde været et hav. Pladetektonikken bidrog også med en mekanisme som forklarede hvordan det tidligere hav havde forsvundet, ved at havbunden gennem subduktion kunne skydes ned under kontinenterne.

Moderne teori[redigér | redigér wikikode]

Under trias, omkring 250 millioner år siden,[2] begyndte et nyt hav at dannes i den sydlige ende af Paleo-Tethyshavet. En rift opstod langs den nordlige kontinentalsokkel af syd-Pangaea (Gondwana). Over de næste 60 millioner år, bevægede denne sokkelstykke, som også kaldes Cimmeria, sig mod nord, og skød havbunden i Paleo-Tethyshavet under den østlige ende af Nord-Pangaea (Laurasia). Tethyshavet dannedes mellem Cimmeria og Gondwana, direkte over dér Paleo-Tethys tidligere lå.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Rögl, F.: Mediterranean and Paratethys. Facts and hypotheses of an Oligocene to Miocene paleogeography (Short Overview). (1999), Geologica Carpathica 50(4), p. 339– 349.
  2. Palaeos Mesozoic: Triassic: Middle Triassic