Tetragrammaton
Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHWH, hvilket på dansk i forskellige sammenhænge gengives som Jehova eller Jahve. Det er langt det hyppigst forekommende egennavn i Bibelen, idet det forekommer omkring 7.000 gange; hvilket er henholdsvis seks og syv gange oftere end navnene David og Jesus.[1] I danske bibeloversættelser fra de seneste hundrede år er egennavnet som regel erstattet med titlen Herren.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Hebraisk form
JHWH er Guds personlige navn, som det står skrevet i den hebraiske bibel (Tanakh / Det Gamle Testamente). I de hebraiske håndskrifter er navnet skrevet med de fire konsonanter י (jod) ה (he) ו (waw) ה (he) eller יהוה JHWH og derfor kaldes det tetragrammet (af græsk tetra- "fire", og gramma "bogstav").
Ordets etymologi og oprindelige udtale er usikker, og der er en række forskellige tolkninger. Én udbredt tolkning er, at det er en kausativ bøjningsform (wayyiqtol hifil) af det hebræiske verbum הָבָה hāwāh "at være/blive", og i så fald ville det betyde "han får til at være". Denne form forekommer ikke på bibelsk hebræisk, men regelmæssigt dannet skulle man dog forvente, at den ville være יַהְיֶה jahjæh, altså med jod i stedet for det waw, man finder i tetragrammet.
Navnet må ifølge jødisk tradition ikke udtales uden for templet i Jerusalem, men erstattes ved højtlæsning med ordet Adonaj ("Herren"), Hashem ("Navnet") eller lign. Dets oprindelige udtale er derfor usikker, eftersom templet blev ødelagt af romerne i år 70 e.Kr.
I den hebræiske bibels tidlige skrifter bruges navnet hyppigt, medens man kan se en tendens til, at det optræder sjældnere og sjældnere i de senere skrifter, hvor det i stedet erstattes med "Herren" eller lignende. Navnet kendes også fra en række ikke-bibelske dokumenter, fx de såkaldte Lakisjbreve, der viser, at navnet blev anvendt i almindelig korrespondance i Palæstina i sidste halvdel af det 7. århundrede f.Kr..
Tetragrammet forekommer 6828 gange i den hebraiske tekst, der er trykt i Biblia Hebraica og Biblia Hebraica Stuttgartensia.
[redigér] Vokalisering
I anden halvdel af det 1. årtusinde e.Kr. indførte jødiske lærde i den hebraiske konsonanttekst et system af prikker og streger over, under og inden i bogstaverne for at angive, hvilke vokaler skulle benyttes ved oplæsning af den rent konsonantisk skrevne bibeltekst. I forbindelse med tetragrammet satte de imidlertid ikke vokaltegnene for navnets egentlige udtale, men i stedet vokalerne for ordet אֲדֹנָי Ăðōnāj ("Herren") eller אֱלֹהִים Ĕlōhīm ("Gud"), som læseren forventedes at læse i stedet for gudsnavnet.
Leningrad B 19A-kodeksen fra det 11. århundrede e.Kr. har vokalpunkter i forbindelse med tetragrammet, der giver formerne Jehwah, Jehwih og Jehowah. Ginsburgs udgave af den masoretiske tekst har vokalpunkterne i forbindelse med det guddommelige navn, så de giver formen Jehowah.
[redigér] Den jødiske tradition
Indenfor jødedommen er navnet JHWH forbudt at udtale uden for templet i Jerusalem. Når Toraen læses i synagogen, erstatter man som tidligere nævnt konsonanterne med navnet Adonaj ("Herre", "Mester"), eller i nogle specifikke sammenhænge med Elohim. Navnet bruges også i de mange velsignelser (berakhot), som gennemsyrer en udøvende jødes hverdage og helligdage, og bliver i alle disse tilfælde også erstattet med Adonaj. Eftersom også navnet Adonaj regnes som meget helligt, omend ikke underlagt den samme grad af religiøst tabu, læser man oftest "Navnet" ("HaShem" ) i begges sted, når man læser teksterne uden for deres rituelle sammenhæng.
[redigér] Den kristne tradition
Inden for kristendommen er formen Herren, en oversættelse af Adonaj, den mest brugte form, men formerne Jehova og Jahve har også en vis udbredelse. Jehova har tidligere i den kristne tradition været den mest almindelige måde at udtale Guds navn på, men Jahve er den form, der nu foretrækkes af de fleste teologer og hebraiskkyndige.
De henviser til, at en forkortet form af navnet er Jah, som blandt andet forekommer i Salme 89:8 og i udtrykket הַלְּלוּ־יָה hallĕlû-Jâh (der betyder "lovpris Jah!"). Formerne Jo og Jah, der forekommer i den hebraiske stavemåde af navne som Josafat og Sjefatja, er sandsynligvis også alle kortformer af Jahve. Oldkirkelige forfatteres græske translitterationer af navnet peger i samme retning med stavemåder som Ιαβε Jabe og Ιαουε Jaoue, der på græsk udtales nogenlunde som "Jahve". I andre navne forekommer formerne Jeho og Jahu, som i Josva og Jesus (hebraisk: יהושע Yehoshua, der betyder "Jehova er frelse").[2][3] De lærde er dog langtfra enige om sagen — særlig på grund af den forudsatte atypiske fonologiske struktur med shevá nach under det ikke-finale ה he og det mere sandsynlige, at ו vav her skal have en vokalisk udtale både af interne fonologiske grunde og ud fra navnets alternative former i sammensætninger, og nogle går derfor ind for en helt anden udtale, som for eksempel Jahuwa, Jahuah eller Jehuah.
[redigér] Jehovas Vidner
Jehovas Vidner og andre, der holder fast i udtalen "Jehova", argumenterer for, at der - eftersom udtalen alligevel ikke kan fastslås med sikkerhed - ikke er nogen rimelig grund til at forlade den gængse form "Jehova" til fordel for en anden form, ligesom stort set alle også stadig bruger navne som David og Jesus selv om den oprindelige hebraiske udtale var helt anderledes.
[redigér] Anvendelse i Danmark
Den Danske Salmebog fra 2003, som anvendes i Den Danske Folkekirke, benytter egennavnet Jehova i salme 3: "Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!". Salmen er af N.F.S. Grundtvig, 1836.[4]
De fleste nutidige bibeloversættere går ind for at erstatte tetragrammet i oversættelsen med den traditionelle mundtlige repræsentation – således oversættes det i danske bibeloversættelser fra det 20. og 21. århundrede som regel med titlen "Herren" og kun i få tilfælde med egennavnet Jehova eller Jahve. Den autoriserede oversættelse fra 1992 bruger således navnet Jahve 13 steder.[5] I den forrige autoriserede oversættelse (GT 1931), skrev man titlen "HERREN" med store typer så man kunne se hvor egennavnet JHWH oprindeligt stod.[6]
Jehovas Vidner mener derimod, at når oversættere har fjernet Guds navn fra de fleste bibeloversættelser, er det en alvorlig overtrædelse af Guds eget bud til Moses, hvor Gud siger om sit navn Jehova eller Jahve: "Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt".[7][8] De mener også det er i modstrid med Jesu bøn Fader vor om at 'hellige Guds navn'. De har derfor udarbejdet deres egen oversættelse fra oldtidsprogene[9] hvor tetragrammet gengives med "Jehova" 6.973 steder i det gamle og 237 steder i det nye testamente, hvor der citeres fra Det Gamle Testamente.
Christian 4. lod mange af sine kendte bygningsværker, f.eks. Rundetårn, Holmens Kirke m.m., smykke med bogstaverne "JHWH". Rebussen på Rundetårn har dog i tetragrammet udover bogstaverne "JHWH" også indsat vokalpunkter, så der står "JEHOVAH". Det samme gør sig gældende på mange af de mønter (også kaldet "Hebræere") som Christian 4. lod fremstille.
Det hebraiske tetragram, eller forskellige former af navnet Jehova, findes også på mange andre gamle bygninger. En gennemgang af danske kirker og andre gamle bygninger viser mere end 25 bygninger hvor egennavnet Jehova eller Iehova forekommer i inskriptioner, og mere end 200 bygninger hvor det forekommer som de fire hebraiske bogstaver.[10]
[redigér]
Nogle vigtige Bibeloversættelser på otte sprog
| Sprog | Oversættelsens navn: | Udgivet første gang: | Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: |
Guds navn gengives: | Grundtekst til De Græske Skrifter: |
|---|---|---|---|---|---|
| Danske | Resen-Svaning | 1647 | ? | Jahve | ? |
| Kalkar | 1847 | ? | Jehova | - | |
| Det Gamle Testamente Frants Buhl | 1910 | ? | Jahve | - | |
| Det Gamle Testamentes Apokryfer Frants Buhl | 1920 | ? | Jahve | - | |
| Ny Verden-oversættelsen | 1985 | M (BHK, BHS) | Jehova | Westcott & Hort, Bover, Merk, Nestle | |
| Den autoriserede oversættelse[11] | 1992 | M[12] | Herren (13 x Jahve)[13] | Septuaginta | |
| Bibelen på hverdagsdansk | 1992 | ? | Herren | ? | |
| Den Nye Aftale | 2007 | ? | Herren | ? | |
| Engelsk | Rheims-Douay[14] | 1582-1610 | Vulgata | Lord (to steder: ADONAI) | Vulgata |
| King James Version[14] | 1611 | M | LORD (få steder: Jehovah) | Textus Receptus | |
| Young | 1862-1898 | M | Jehovah | Textus Receptus | |
| English Revised[14] | 1881-1895 | M | LORD (få steder: Jehovah) | Westcott & Hort[15] | |
| Emphasised Bible | 1878-1902 | M | Yahweh | Westcott & Hort, Tregelles | |
| American Standard | 1901 | M | Jehovah | Westcott & Hort | |
| An American Translation (Smith-Goodspeed)[14] | 1923-1939 | M | LORD (få steder: Yahweh) | Westcott & Hort | |
| Revised Standard[14] | 1946-1952 | M | LORD | Westcott & Hort, Nestle | |
| New English Bible[14] | 1961-1970 | M (BHK)[16] | LORD (få steder: Jehovah) | Ny eklektisk tekst | |
| Today’s English Version | 1966-1976 | M (BHK) | LORD | UBS[17] | |
| New King James Bible/Revised Authorised Version | 1979-1982 | M (BHS)[18] | LORD (få steder: YAH) | Majoritetsteksten | |
| New Jerusalem Bible[14] | 1985 | M | Yahweh | G[19] | |
| Franske | Darby | 1859, 1885 | M | Eternel | G |
| Crampon | 1894-1904 | M | Jéhovah | Merk | |
| Jérusalem[14] | 1948-1954 | Vulgata | Yahvé | Vulgata | |
| TOB[14] | 1971-1975 | M (BHS) | Seigneur | Nestle, UBS | |
| Osty[14] | 1973 | M | Yahvé | G | |
| Segond (revideret) | 1978 | M (BHS) | Eternel | Nestle-Aland, Black, Metzger, Wikgren | |
| Français courant | 1982 | M (BHS) | Seigneur | Nestle, UBS | |
| Italienske | Diodati | 1607, 1641 | M | Signore | G |
| Riveduta (Luzzi) | 1921-1930 | M | Eterno | G | |
| Nardoni[14] | 1960 | M | Signore, Jahweh | G | |
| Pontificio Istituto Biblico[14] | 1923-1958 | M | Signore, Jahve | Merk | |
| Garofalo[14] | 1960 | M | Jahve, Signore | G | |
| Concordata[14] | 1968 | M (BHK) | Signore, Iavè | Nestle, Merk | |
| CEI[14] | 1971 | M | Signore | G | |
| Parola del Signore[14] | 1976-85 | M (BHS) | Signore | UBS | |
| Nederlandske | Statenvertaling | 1637 | M | HEERE | Textus Receptus |
| Leidse Vertaling | 1899-1912 | M | Jahwe | Nestle | |
| Petrus-Canisiusvertaling[14] | 1929-1939 | M | Jahweh | Nestle | |
| NBG-vertaling | 1939-1951 | M | HERE | Nestle | |
| Willibrordvertaling[14] | 1961-1975 | M | Jahwe | Nestle | |
| Groot Nieuws Bijbel[14] | 1972-1983 | M | Heer | Nestle | |
| Portugisisk | Almeida | 1681, 1750 | M | Jehovah | Textus Receptus |
| Figueiredo[14] | 1778-1790 | Vulgata | Senhor | Vulgata | |
| Matos Soares[14] | 1927-1930 | Vulgata | Senhor | Vulgata | |
| Pontifício Instituto Bíblico[14] | 1967 | M | Javé | Merk | |
| Jerusalém[14] | 1976, 1981 | M | Iahweh | G | |
| Spansk | Valera | 1602 | M | Jehová | Textus Receptus |
| Moderna | 1893 | M | Jehová | Scrivener | |
| Nácar-Colunga[14] | 1944 | M | Yavé | G | |
| Evaristo Martín Nieto[14] | 1964 | M | Yavé | G | |
| Serafín de Ausejo[14] | 1965 | M (BHK) | Yahvéh, Señor | Nestle-Aland | |
| Biblia de Jerusalén[14] | 1967 | M | Yahveh | G | |
| Cantera-Iglesias[14] | 1975 | M (BHK) | Yahveh | G | |
| Nueva Biblia Española[14] | 1975 | M | Señor | G | |
| Tyske[20] | Luther[14] | 1522, 1534 | M | HErr | Erasmus |
| Zürcher | 1531 | M | Herr, Jahwe | G | |
| Elberfelder | 1855, 1871 | M | Jehova | Textus Receptus | |
| Menge | 1926 | M | HErr | G | |
| Luther (revideret)[14] | 1964, 1984 | M | HERR | G | |
| Gute Nachricht_Bibel[14] | 1967 | M (BHS) | Herr | Nestle-Aland, UBS | |
| Einheitsübersetzung[14] | 1972, 1974 | M | Herr, Jahwe | G | |
| Revidierte Elberfelder | 1975, 1985 | M | HERR, Jahwe | G |
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- bibelundervisning.net Navnet i forskellige oversættelser.
- Steder i Danmark hvor tetragrammet findes
- Steder i Norge hvor tetragrammet findes (Engelsk)
- Steder i Belgiën og Nederlandene hvor tetragrammet findes (Engelsk, Fransk og Nederlandsk)
- Steder i Norge hvor tetragrammet findes (Norsk)
- Steder i Sverige hvor tetragrammet findes (Svensk)
[redigér] Kilder
- ↑ Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, ISBN 87-89947-70-3
- ↑ The Original Catholic Encyclopedia: Jesus Christ "Jehoshua, meaning 'Jehovah is salvation'"
- ↑ Macquarie Dictionary - Australias National Dictonary Online: Jesus "Yehōshūa`, literally, Jehovah is salvation"
- ↑ Salme 3 i Den Danske Salmebog
- ↑ Jahve i Den autoriserede oversættelse fra 1992
- ↑ 2. Mosebog 3 (Bibelen) - Eksembel på brug af "HERREN" med store typer fra 1. Mosebog, kap. 3, GT 1931
- ↑ 2Mos 3,15 Bibelen på nettet, Det Danske Bibelselskab
- ↑ 2 Mosebog 2:15 Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
- ↑ Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter (online)
- ↑ gudsnavnet.dk "Gudsnavnet i Danmark", se bl.a. "Liste over steder i Danmark med gudsnavnet".
- ↑ bibelselskabet.dk Den Autoriserede oversættelse af 1992.
- ↑ M henviser til den masoretiske tekst. Når det står alene, sigtes der ikke til nogen speciel udgave af den masoretiske tekst.
- ↑ Den autoriserede danske oversættelse af 1931: Navnet "Jahve" er nævnt i en fodnote til Første Mosebog 2:4 og Anden Mosebog 3:14. I ordforklaringen til ,,Det gamle Testamente" oplyses det at HERREN i denne oversættelse er en "omskrivning for navnet Jahveh, Israels Gud, til tider afkortet til Jah eller Jahu. Man udelader gerne det sidste "h" og skriver Jahve".
- ↑ 14,00 14,01 14,02 14,03 14,04 14,05 14,06 14,07 14,08 14,09 14,10 14,11 14,12 14,13 14,14 14,15 14,16 14,17 14,18 14,19 14,20 14,21 14,22 14,23 14,24 14,25 14,26 14,27 14,28 14,29 14,30 14,31 14,32 Apokryferne er med, men muligvis findes de ikke i alle udgaver.
- ↑ Fenton John Anthony Hort (F. J. A. Hort ) (1828-1892) & Brooke Foss Westcott (B. F. Westcott ) (1825-1901)
- ↑ BHK henviser til Rudolf Kittels Biblia Hebraica
- ↑ UBS henviser til The Greek New Testament fra De Forenede Bibelselskaber (United Bible Societies).
- ↑ BHS henviser til Biblia Hebraica Stuttgartensia.
- ↑ G viser at oversættelsen er foretaget fra græsk, men at der ikke er angivet nogen bestemt grundtekst.
- ↑ bibel-online.net Tyske bibeloversættelser online.
