The Washington Post

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 18:11 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
For andre betydninger af ordet Washington, se Washington (flertydig).

The Washington Post er en amerikansk avis med base i Washington D.C. og er klart både den ældste og største avis i byen. Den blev verdenskendt i forbindelse med Watergate, hvor de to journalister Bob Woodward og Carl Bernstein med artikler i Washington Post spillede en stor rolle i at vælte Richard Nixon.

Avisen blev stiftet i 1877 af Stilson Hutchins og blev i 1880 den første avis i Washington D.C. der blev udgivet dagligt. I 1905 købte Washington McLean og hans søn John Roll McLean avisen. Da John døde i 1916 lod han avisen overgå til en fond, fordi han ikke stolede på sin playboy af en søn, Edward "Ned" McLean, til at styre avisen. Det lykkedes dog for sønnen at få opløst fonden så han alligevel kom til at styre avisen. Og det gik da også som hans far havde forventet, inden for en forholdsvist kort årrække gik avisen konkurs. Resterne af avisen blev i 1933 købt af Eugene Meyer, som fik bragt avisen tilbage på fode. I 1954 overtog Washington Post den eneste anden morgenavis i Washington D.C. og fik dermed lov til at side alene på markedet for morgenaviser indtil 1982, hvor avisen The Washington Times startede.

I 2009 var avisens oplag 582.844 på hverdage og 822.208 søndage. Det er dermed på et år faldet med 6,6 hhv. 5,1%.[1]

Den 5. august 2013 købte Jeff Bezos, stifteren af, og adm. direktør for internet-handelsfirmaet amazon.com, personligt avisen for 250 mio. dollars kontant af selskabet The Washington Post Co.[2][3]

Igennem tiderne har The Washington Post vundet Pulitzerprisen 24 gange, i 2008 alene seks.[4]

Eksterne henvisninger

  1. ^ http://www.nytimes.com/aponline/2009/10/26/business/AP-US-Newspaper-Circulation-List.html?_r=1
  2. ^ Farhi, Paul (5. august 2013). "Washington Post to be sold to Jeff Bezos, the founder of Amazon". The Washington Post. Hentet 5. august 2013.
  3. ^ "Amazon-rigmand køber Washington Post". DR.dk. 6. august 2013. Hentet 6. august 2013.
  4. ^ Washington Post Wins 6 Pulitzer Prizes – New York Times