Thit Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Marie Kirstine Dorothea Jensen, bedre kendt som Thit Jensen (19. januar 1876 i Farsø – 14. maj 1957 i Bagsværd^[1]) var en dansk forfatter.

Hun voksede op i et dyrlægehjem, som et af de ældste børn i en søskendeflok på tolv. Begge forældre var stærke og inspirerende personligheder; bl.a. faderens interesse for spiritisme smittede af på Thit Jensen, som voksen troede hun på reinkarnation. Men også moderens mange fødsler fik betydning for Thit Jensens senere holdninger til moderskab. Under en fødsel fik moren Marie Kirstine sprængt begge trommehinder og blev svært tunghør. En anden fødsel påførte hende så svær en rygskade, at hun måtte bære et jernkorset så tungt, at det ødelagde hofterne. Men Marie Kirstine var også den første danske kvinde, der nægtede at lade sig fremstille i kirken, som det krævedes efter en fødsel. Dengang skulle den afkræftede barselkone stå i kirkedøren og vente, til det passede præsten at forlade prækestolen og løse hende fra den urenhed, fødslen havde påført hende. Thit Jensen fortæller om sin mor: "Når hun træt og fortvivlet over de mange svangerskaber (...) gik på loftet og så på tværbjælkerne, og kom ned igen med fornyet herredømme over sig selv, så var det det selvstændige, der havde sejret. Hun sagde en gang til mig med tårer i øjnene: "Jeg vil at mine børn skal kunne sige, hvad deres mor døde af. Jeg vil." Ellers var hendes holdning til børnene meget ubehagelig. Da broren en gang fik en lidt uheldig kæreste, forsvarede Thit Jensen pigen med, at hun dog gjorde broren lykkelig. Moren svarede: "Jeg har ikke opdraget mine børn til at blive lykkelige, men til at blive dygtige - så kommer det andet nok." Da Thit Jensen ikke brød sig om at få fløde i sin te, satte moren hende på plads: "Du bruger fløde, for det gør alle andre mennesker, jeg skal ikke have noget af at have originale børn." Hun bebrejdede også datteren hendes "skrivenykker", for hendes døtre skulle ikke "emancipere" sig med skriveri. Thit Jensen måtte så gå med papir og blyant skjult i sine højskaftede støvler.

Der var 11 børn i hjemmet og aldrig ro. Thit Jensen flikkede derfor en bænk sammen, som hun stillede på Farsø kirkegård på sin lille søster Annas grav. Derhen søgte hun, når hun måtte have fred, og som 12-årig mente hun at have mødt en afdød her, en gammel bonde, der nærmede sig hende forsigtigt. Hun var sidenhen overbevist spiritist, mente at stå i kontakt med afdøde familiemedlemmer, og var også et skrivende medium. Da hun blev opfordret til at skrive en biografi om Margrethe den første, forklarede hun at Margrethe ikke ville: "Det endte med, at mit halvfærdige manuskript blev ødelagt ved en ildebrand, efter mange andre genvordigheder! Ingen har kunnet skrive den! For hun vil ikke! (...) Derimod går der en person i rummet og taler til mig, for han vil skrives. Det er Filip den onde af Spanien. Men det vil jeg ikke! Jeg vil ikke skrive om onde mennesker."

Blandt Thit Jensens søskende var Johannes V. Jensen, der ligesom søsteren valgte at bruge sine kunstneriske evner. Forholdet mellem de to søskende blev i deres voksne liv modsætningsfyldt.

Thit Jensen debuterede med romanen To søstre i 1903. Som ung pige kaldtes hun "Himmerlands skønhed", men ca 1900 flyttede hun til København for at skrive om tidens problemer. Hun lejede et pulterkammer i Ole Suhrsgade gratis mod at servere værtinden morgenkaffe og ellers gå ærinder. Derved fik hun også en skive rugbrød og et glas mælk - hendes eneste daglige måltid gennem flere år, til hun, radmager og afkræftet, fik sin første roman antaget. Herefter udgav hun en strøm af bøger. De første bøger var kvindepolitiske, de senere bøger historiske. Hendes engagement i samfundsforhold bragte hende rundt i landet på foredragsvirksomhed. Blandt hendes mærkesager var frivilligt moderskab og kvinders ligeret. Hun var så lille af vækst, at hun måtte stå på en tyk telefonbog når hun stod på talerstolen. Men hun imponerede ved sit vid. En gang råbte en tilhører vedrørende historen om Adam og Eva og æblet: "Og dermed sørgede kvinden for, at den første synd kom ind i verden!" Thit Jensen replicerede straks: "Javist, men da Adam skød skylden på Eva, kom den første kujon ind i verden!" En af hendes hårdeste modstandere var professor K. Wieth-Knudsen. En gang råbte hun til ham: "Nu går De for vidt, Wieth!" hvortil han råbte tilbage: "Det gør De så tit, Thit!"

Hendes indsats for børnebegrænsning forargede borgerskabet, der gennem tre år ville have hende strøget af Finansloven. Forfatterforeningens bestyrelse protesterede i 1929 gennem Ritzau, men det var statsminister Stauning, der til sidst afgjorde sagen i Rigsdagen ved at udtale, at Thit Jensen jo ikke var angrebet for sine litterære kvaliteter, og det var for dem, hun var på Finansloven. Hun har selv fortalt om de hadefulde angreb, hun kom ud for: "Mit renommé var som en drages, og hvad jeg kom ud for og måtte bide i mig, vil ingen tro muligt nu. Jeg måtte skjule mig bag en avis i et kupéhjørne, for mennesker gik ustandseligt forbi ude i korridoren, grinede og fnisede, pegede som om de aldrig i deres liv havde været ude for opdragelse. På et hotel i Fredericia blev jeg anmodet om at flytte, de handelsrejsende truede med at forlade hotellet, hvis jeg var der. I en lille by i Nørrejylland gik jeg fra foredraget, og sten susede ind mellem mine ben, og højlydt råbte man: "Der går svinet..." Præstefruer satte store annoncer i aviserne med advarsel til kvinder om, for deres sjæls frelses skyld, ikke at gå til mine foredrag."

Hun blev i 1912 gift med kunstmaleren Gustav Fenger, men ægteskabet blev opløst ved skilsmisse i 1918. Fenger var 11 år yngre end hende, og forlod hende for hendes bedste veninde. For at gennemleve smerten tegnede Thit Jensen med kridt en lem på sit stuegulv og forestillede sig, at hun spærrede Fenger inde i hullet under lemmen og satte en krog på. Når minderne overvældede hende, stillede hun sig på lemmen og råbte: "Krogen ER sat på!" Hun skrev også romanen "Den erotiske hamster" (udgivet 1919) om sit havarerede ægteskab, med budskabet "hav aldrig nære veninder". Thit Jensen var meget jordnær i sin opfattelse af livets realiteter: "Vi gør allesammen foragtelige ting for at leve - det må være, fordi der er en magt, der er stærkere end vi, der får os til det..." for "det koster at leve - ikke penge alene - hver dags liv koster en sum af ens sjæl..."

I 1927 rejste Thit Jensen til New Zealand og Australien. I Wellington mødte hun på biblioteket en mand, der til forveksling lignede H.C.Andersen. Han fortalte, at hans far faktisk havde været skomager i Odense, og hans mor skulle være i slægt med H.C.Andersens mor. Selv skrev han også eventyr - og Thit Jensen oversatte flere af disse fra engelsk og fik dem trykt i Berlingske Tidendes søndagstillæg 1927-28.

I 1949 modtog Thit Jensen Den Kongelige Belønningsmedalje i guld. I 1954 Dannebrogordenen. Hun var æresmedlem i Dansk Forfatterforening fra 1940, Dansk Husmoderforening fra 1946 og Spiritistisk Mission fra 1954. Da hun talte for sidstnævnte i Danielskirken om "Hvad kan vi give menneskene at leve på?" i februar 1954, var tilstrømningen så stor, at politiet måtte rykke ud for at regulere færdslen - ligeså, da hun talte i Studenterforeningen. ^[2]

[redigér] Udvalgte værker

• 1903 - To Søstre
• 1905 - Martyrium
• 1907 - Prins Nilaus af Danmark
• 1913 - Højeste Ret
• 1915 - Stærkere end Tro
• 1916 - Jydske Historier
• 1918 - Gerd - det tyvende Aarhundredes Kvinde
• 1919 - Den erotiske Hamster
• 1924 - Frivilligt Moderskab
• 1925 - Aphrodite fra Fuur: den moderne kvindes udviklingshistorie
• 1926 - Børnebegrænsning. Hvorfor - hvordan?
• 1929 - Storken
• 1931 - Jørgen Lykke: rigens sidste ridder
• 1934 - Nial den Vise
• 1936 - Stygge Krumpen
• 1940-53 - Romanserien: Valdemar Atterdag, Drotten, Rigets arving og Atter det skilte
• 1950 - Erindringerne: Hvorfra? Hvorhen?
• 1954 - Den sidste Valkyrie

[redigér] Eksterne henvisninger/kilder

http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/821/