Thomas Quick
| Sture Ragnar Bergwall | ||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
Thomas Quick (født som Sture Ragnar Bergwall den 26. april 1950 i bydelen Korsnäs i Falun, Dalarnas län, Sverige) er en børnemishandler og påstået seriemorder, som har tilstået over tredive mord, selv om han kun er dømt for otte mord. Han har tilstået at have begået mord og voldtægt, på hovedsagelig mænd i Sverige og Norge. Det første kendte mord, begik han som 14-årig. Han skiftede herefter navn, og tog fornavnet efter sit første offer, Thomas Blomgren, og efternavnet Quick, som er hans mors pigenavn. Han kaldes Sätermannen. Quick tog i 2002 igen sit fødenavn.
I en dokumentarudsendelse på Sveriges Television i december 2008, trak Quick alle sine mordtilståelser tilbage.[1][2] I 2009 blev der afleveret en frikendelsesanmodning angående mordet på Yenon Levi,[3] og frikendelse blev bevilget efter en beslutning i Svea hovrätt den 17. december 2009.[4] Chefanklager Eva Finné besluttede den 28, maj 2010 at opgive retsforfølgelsen,[5] og frikendelsesdommen blev offentliggjort den 3. september 2010 efter krav fra Quick.[6]
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Thomas Quick voksede op sammen med seks søskende, deriblandt en tvillingsøster, i Korsnäs uden for Falun. Som barn fik han tuberkulose og tilbragte en tid på et sanatorium. Ifølge Quick selv, blev han seksuelt misbrugt af sin far som barn og meget strengt behandlet af sin mor. Omkring 14-årsalderen, begyndte hans homoseksuelle og biseksuelle tilbøjeligheder at vise sig, han gjorde tilnærmelser til yngre drenge, hvilket blev anmeldt.[7]
Han udviste kunstneriske evner, blandt andre skuespil, og beskrives som fantastisk, men manipulerede. Efter gymnasiet blev han mere og mere religiøs, og bestemte sig for at blive præst, men i stedet tog han et job på sygehuset i Falun.[7]
[redigér] Forbrydelserne
Sin første dom fik han i 1970, efter at han i 1969, under sin ansættelse på sygehuset, havde prøvet at forgribe sig på fire drenge, som var indlagt på børneafdelingen. Byretten afviste anklagen om drabsforsøg, og han blev dømt til retspsykiatrisk behandling.
I 1974 blev han mistænkt for at have stukket en mandlig elsker ned i Uppsala, men han blev aldrig tiltalt, da han stadig var under retspsykiatrisk behandling.
1990–1991 blev Quick dømt til retspsykiatrisk behandling for et groft røveri. Under den psykoterapeutiske behandling, begyndte han tilstå, at han havde begået flere mord i Sverige og Norge mellem 1964 og 1990, flere af tilståelserne ledte til opklaringer af uopklarede mord, blandt andet et 18 år gammelt mord, der kunne erklæres for opklaret, lige som et mord i Växjö i 1964, nu blev anset for at være opklaret.
Quick er dømt for disse syv mord ved seks forskellige retssager[7], men blev i 2010 frikendt for et af dem.
[redigér] Mordofre
- Charles Zelmanovits, Piteå, 1976 (Quick dømt i 1994)
- Johan Asplund, Sundsvall, 1980 (Quick dømt i 2001)
- Janni og Marinus Stegehuis, Appojaure, 1984 (Quick dømt i 1996)
- Therese Johannesen, Drammen i Norge, 1988 (Quick dømt i 1998)
- Trine Jensen, Oslo, 1981 (Quick dømt i 2000)
- Gry Storvik, Oslo, 1985
[redigér] Frikendelse
- Yenon Levi, Rörshyttan, 1988 (Quick dømt i 1997 og frikendt i 2010)
[redigér] Eksterne henvisninger
- "Han kan inte ha begått morden", Aftonbladet 28 december 2005
- JK Göran Lambertz: "Därför ändrade jag mig om Thomas Quicks skuld", DN 3/12 2006
[redigér] Noter
- ↑ Thomas Quick, del 1 av 2, 2008-12-14, Dokument inifrån, Sveriges Television. Hentet 2008-12-20
- ↑ Quick: Jag har inte mördat. Göteborgs-Posten. Besøgt 2008-12-15.
- ↑ Stefan Lisinski (2008-12-20). Quick begär resning för 20-årigt mord. Dagens Nyheter. Besøgt 2008-12-29.
- ↑ Svea hovrätt beviljar resning i det s.k. Quick-ärendet (Ö 3147-09). Svea hovrätt. Besøgt 2009-12-17.
- ↑ Nedlagt åtal mot Quick (2010-05-28). Besøgt 2010-05-28.
- ↑ Falu tingsrätt i dom 2010-09-03 i mål B 4435-09
- ↑ 7,0 7,1 7,2 "-Quick ljög om morden", Aftonbladet, 27 december 2005.
