Thorshavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Thorshavn
Tórshavn
Tórshavn kommune
[[Fil:|115px|center]]
Map-position-torshavn-kommuna-2005.png
[[Fil:{{{billede}}}|250px]]
{{{billedtekst}}}
Overblik
Land: Færøerne Færøerne
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Heðin Mortensen
:
Kommune: Tórshavn kommune
:
Grundlagt: 9. - 10. århundrede
Postnr.: FO 100
Demografi
Indbyggertal: 18.550 (2007)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
I kommunen: 19.873 (2010)
 - Areal: 158 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: 24 m
Hjemmeside: www.torshavn.fo
Oversigtskort
Tórshavn (Færøerne )
Tórshavn
Tórshavn
Tórshavn beliggenhed på Færøerne

62°0′0″N, 6°46′0″W

Koordinater: 62° 0′ 0″ N, 6° 46′ 0″ V

Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger blot nævnt Havn er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af disses største, Streymoy, i læ af øen Nólsoy. Byen er med 18.000 indbyggere (2005) desuden Færøernes største by og landets kulturelle, økonomiske og trafikale centrum. Byen består af centrum samt bydelene Argir i den sydlige ende af byen og Hoyvík og Hvítanes i den nordlige ende, der er beliggende på et fladt område omkranset af bjerge og hav.

Byen voksede meget langsomt i de følgende 600 år, og først efter udnævnelsen til handelsplads i 1909 steg befolkningstallet fra færre end 1000 til de nuværende ca. 19.000.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Uddybende Uddybende artikel: Vikingetiden på Færøerne.
Uddybende Hovedartikel: Færøernes historie.

Byens navn betyder Thors havn opkaldt efter guden for torden og lynild i nordisk mytologi og det nordiske ord for havn. Tórshavn bliver af færingerne oftest kaldt "Havn". Byvåbenet viser Thors hammer, Mjølner, hvilket viser, at Tórshavn kan dateres tilbage til tiden før kristendommen.

I året 1075 blev byen første gang nævnt på skrift og er dermed formodentlig en af Nordeuropas ældste hovedstæder. Tinget Lagtinget på halvøen Tinganes blev sandsynligvis grundlagt omkrimg år 850, hvormed det er en af verdens ældste lovgivende forsamlinger. I vikingetiden var der tradition for at placere tinget et neutralt og ubeboet sted, sådan at ingen havde fordele af beliggenheden. Der var på den tid meget begrænset beboelse på Tinganes, men det var det mest centrale sted på hovedøen. Vikingerne mødtes på de flade klipper på Tinganes hver sommer. Vikingetiden endte i 1035 og tinget blev efterfulgt af et marked, som gradvist etablerede sig som et permanent handelsområde.

I 1075 blev Tórshavn første gang nævnt på skrift og betragtes dermed som en Nordeuropas ældste hovedstæder. Gennem hele middelalderen udgjorde halvøen hovedparten af Tórshavn. Den tilhørte to bønders yderområder, selvom Tórshavn, ulige resten af de færøske landsbyer, aldrig var et bondesamfund. I 1271 blev det kongelige handelsmonopol etableret i Tórshavn af det norske kongerige og flere, hvor flere embedsmænd slog sig ned. Gennem det 12. århundrede blev al handel mellem Norge og Færøerne centraliseret i Bergen. Ifølge et dokument fra 1271 sejlede to skibe regelmæssigt til Tórshavn fra Bergen med last af salt, tømmer og korn. Tórshavn havde derfor mere kontakt med den omkringliggende verden end de andre byer på øen. Under det norske og derefter senere danske herredømme gjorde regeringens udsendte Tórshavn til deres hjemsted. Alle disse faktorer medvirkede til at Tórshavn udviklede sig i en anden retning end andre byer på øen.

Tinganes
Tórshavn med Nólsoy i baggrunden
Skansin
Vestaravág i Tórshavn

[redigér] 1500-1800

Kilder nævner først faste bebyggelser i Tórshavn efter reformationen i 1539. I anden halvdel af det 16. århundrede blev Færøerne relativt ofte udsat for sørøvere, og det blev derfor en høj prioritet at beskytte byen og dens handel, hvormed der blev oprettet en garnison og forsvarsanlæg. Omkring 1580 blev en lille skanse, Skansin, bygget af den færøske søhelt og handelsmand Magnus Heinason ved den nordlige ende af havnen. Denne bebyggelse gjorde ham til nationalhelt, eftersom byen for en tid blev fri for sørøvere. Senere blev små fæstninger bygget på Tinganes.

1584 havde Tórshavn 101 indbyggere. Indbyggerne var delt i tre lige store grupper af henholdsvis bønder med deres familier og hjælpere, handels- og administrationsfolk samt folk der hverken ejede land eller andre goder. De sidstnævnte inkluderede det landløse proletariat fra landsbyerne, som i denne periode kom til Tórshavn for at søge arbejde, der blev pålagt vagthold på Skansin uden at få løn og hvad angik tøj og mad afhang af gavmildhed fra landmændene. Pga. dette blev fattige mennesker i Tórshavn ofte nedladende omtalt som tiggere og blev ikke regnet for noget – fiskeriet blev deres levebrød.

1655 tildelte kong Frederik III af Danmark Færøerne til sin foretrukne statsmand Christoffer Gabel. Det er det mest dystre kapitel i Tórshavns historie. Gabels administration undertrykte Thorshavns beboere på forskellige måder: Danmarks monopolhandel på Færøerne var i familiens hænder, og det var ikke designet til den færøske befolknings behov. Folk fra hele landet kunne kun handle og sælge i Tórshavn til priser som monopolhandelen fastsatte. Samtidig var importerede varer begrænset og dyre. Der kom mange klager fra øernes befolkning for uretfærdig behandling af den civile administration i Tórshavn. Klagerne omhandlede ikke kun de personer, der var ansvarlige for handelsmonopolet, men også fogeden og andre. Det var i denne periode, i 1673, at Tinganes blev raseret af en brand: Et lager af krudt var sprunget i luften; mange huse var brændt helt ned; og gamle færøske optegnelser forsvandt sammen med Gabels dokumenter.

Betingelserne forbedrede sig i Tórshavn, da handelsmonopolet igen overgik til kongeligt monopol i 1708. Monopolet blev forsynet med varer fra København tre gange om året.

1709 blev Tórshavn ramt af en kopperepidemi, som dræbte næsten hele befolkningen. Byen havde på det tidspunkt nået et indbyggertal på omkring 300 og hele 250 døde.

Det var først i anden halvdel af det 18. århundrede, at Tórshavn begyndte at udvikle sig til en lille by. Dette var mens Niels Ryberg stod for handelsmonopolet. Fra 1768 og tyve år fremad udførte Ryberg eksport af importerede varer, som primært baserede sig på smugling til England, som grundet den engelsk-franske konflikt var muliggjort. Ryberg var den første person, der tænkte på at få finansiel profit fra fiskeri, hvilket senere blev en vigtig økonomisk faktor for øerne.

[redigér] 1800 til i dag

1801 var befolkningsantallet vokset til 554 indbyggere og i 1856 blev den fri handel indført på Færøerne, hvilket åbnede øen for andre lande og forandrede økonomien, og Tórshavn stod i spidsen herfor. Landbrugsjorden var udlejet til landsbyboerne, som senere kunne købe den, hvis de ønskede. Disse små stykker jord lettede folks eksistensgrundlag betydeligt, da de nu var i stand til at holde ko eller måske nogle får. Befolkningen voksede derfor betydeligt. I

1866 blev byrådet i Tórshavn grundlagt. Lige siden da har byen været Færøernes hovedstad, og senere, i 1909, blev Tórshavn en handelsplads med de samme rettigheder som danske handelspladser. I 1929 blev en moderne havn bygget ved Tórshavn, hvilket gjorde det muligt for større skibe at lægge til.

Törshavn 1839

Under den britiske belejring af Færøerne i anden verdenskrig blev Skansin brugt som hovedkvarter for Royal Navy og to kanoner som havde været om bord på det engelske krigsskib HMS Furious før den anden verdenskrig, blev monteret på Skansin. 2. verdenskrig forskånede generelt Tórshavn rent materielt på trods af flere mindre bombardementer foretaget af tyskerne.

1974 blev Hvítanes en del af Tórshavn Kommune, Hoyvík fulgte 1978, Argir 1997, Kollafjørður 2001 og 2005 kommunerne Nólsoy, Hestur og Kirkjubøur.

[redigér] Geografi

Tórshavn ligger geografisk i centrum af arkipelaget ved den sydlige østkyst af den største ø, Streymoy, og er foruden den naturlige grænse, som udgøres af Atlanterhavet, også begrænset af fjeldene Húsareyn (374 m) mod nord og vest samt Kirkjubøreyn (350 m) mod syd.

Øen Nólsoy, der ligger umiddelbart ud for kysten ved Tórshavn, danner en ekstra beskyttelse af den naturlige havn. Det siges, at Torshavns udvikling til den havneby, den er i dag, ville have været utænkelig uden Nólsoy. Byen er placeret på Færøernes eneste større flade område og det er kun byens vestlige bosættelser, der ligger på bakken Húsareyn, som er cirka 200 m.o.h.. Byen er sammenvokset med de to tidligere forstæder Argir og Hoyvík.

I Tórshavn findes der også en plantage kaldet Viðarlundin. Omkring den er byen vokset med de tidligere bygder. Desuden findes der en lille plantage i Hoydal ved siden af Tórshavns gymnasium. Der findes adskillige små skovplantager rundt om i andre dele af landet.

Klima

På de allerede fugtige Færøerne er Tórshavn specielt præget af tåge. Klimaet er tempereret og den årlige mængde nedbør overstiger altid 1000 mm, mens temperaturen kan nå op omkring 20 °C. Den varmeste måned er normalt august, hvor den gennemsnitlige lufttemperatur ofte overstiger 10 °C, hvorimens den koldeste måned er januar, hvor temperaturen ligger omkring 0-1 °C. Der kan dog være stor svingninger i nedbørsmængderne fra år til år.

Måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årssnit
Temperaturnormal °C) 3,4 3,6 3,8 5,0 7,0 9,1 10,3 10,5 9,1 7,4 4,6 3,7 6,5
Nedbørsnormal (mm) 133 95 132 88 70 61 70 83 128 155 127 142 1 284
Kilde: Hagstova Føroya

Demografi

Befolkningen er for det meste færøsk, men der er også et mindretal af danskere. Samfundet er forholdsvist ungt: Den største gruppe af personer er i intervallet 10-20 år (2.007), efterfulgt af folk fra 40-49 år (1.794), mens tredjepladsen går til 0-9-årige. Thorshavn har været tyndtbefolket indtil for relativt nyligt med kun 554 indbyggere i 1801. Først i 1990'erne oplevede Thorshavn sammen med resten af Færøerne en negativ befolkningstilvækst. Befolkningen er sammensat af lige mange mænd og kvinder. Hele hovedstadsområdet inklusiv Argir, Hoyvík og Hvítanes huser omkring 19.000 personer.

Tórshavn Insigna.svg

Indbyggere i Tórshavn

[redigér] Politik og administration

I midten af havnen er halvøen Tinganes, hvor Lagtinget oprindeligt lå, er i nutiden hjemsted for Færøernes Landsstyre. Dette blev forflyttet i 1856 til bymidten. Den bygning, som nu tjener som Thorshavns rådhus, blev oprindeligt bygget som kommuneskole i 1894. Rigsombudet på Færøerne har sit sæde i bycentrum og repræsenterer Danmark i landet. Dette sammen med Færøernes Kommando udgør de danske institutioner på øen, mens alle landets øvrige nationale institutioner ligeledes er beliggende i byen. Desuden er 12 andre lande repræsenteret med konsulater: Brasilien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Norge, Rusland, Storbritannien og Sverige.

[redigér] Undervisning

På Færøerne tages de fleste uddannelser efter folkeskolen i Tórshavn bl.a. på Færøernes Universitet, Handilsskúlin (handelsskolen) og Føroya Studentaskúli og HF-skeið. Sidstnævnte var det første gymnasium på Færøerne

I folkeskolen (fólkaskulin) er undervisningssproget færøsk, mens fremmedsprogene dansk, engelsk og tysk indføres i hhv. 3., 4. og 8. klasse.

I byen ligger flere højere uddannelsesinstitutioner. I 1937 blev der oprettet et studenterkursus. I 1964 blev kurset udvidet til et reelt gymnasium, der stadig findes i Hoyvík, nemlig Færøernes Gymnasium og HF-kursus, der har det højeste antal gymnasieelever på øerne. Foruden gymnasium og HF findes der i Torshavn Færøernes handelskole, der tilbyder en bred række uddannelser, en teknisk skole, samt Færøernes navigations- og maskinmesterskole (Vinnuháskúlin).

En anden meget vigtig instituition i uddannlses henseende er Færøernes Universitet (Fróðskaparsetur Føroya). Det er muligt at studere naturfag, færøsk sprog, samfundsfag og historie. Færøernes lærer-, pædagog- og sygeplejerske skoler er underordnede universitet.

Andre skoler er Færøernes Folkehøjskole, som blev grundlagt i 1899. Dens grundlægger var Símun av Skarði, som er kendt på øerne som politiker, forfatter og skaberen af Tú alfagra land mítt, Færøernes nationalmelodi. Hovedstaden er også centrum for landets musikskole.

Infrastruktur

Færgen Norröna ved kaj i Tórshavn

Den relativt gode infrastruktur (taget resten af landet i betragtning) medvirker også til megen turisme, hvilket udgør den anden største erhvervsgruppe i byen ud over fiskeri. Turismen trives også idet kulturlivet er udviklet i Tórshavn med blandt andet flere arkitektoniske seværdigheder og Nordens Hus med koncerter, udstillinger m.m.

Tórshavn, som er den vigtigste havn på Færøerne, har færgeforbindelse til Nólsoy og Suðuroy. Hertil kommer man også fra udlandet, hvis man vel at mærke vælger søvejen. Tórshavn Havn er hjemhavn for Norröna, som er en færge, der sejler til Danmark og Island, og af og til ligger krydstogtsskibe også til i havnen. Havnen har omkring 2 km kajplads.

Det eneste offentlige transportmiddel er bus. Foruden trafikken inden for byens grænser, forbinder busser også Tórshavn med andre bebyggelsesområder i hele øhavet. Bustrafikken varetages af to selskaber – hhv. de røde og de blå linjer – hvor de røde, Bussleiðin, har fire linjer inden for byens grænser og til forstæderne samt en skolelinje, mens de blå linjer, Bygdaleiðir, varetager buslinjer til andre byer. Fra januar 2007 er bybustransporten i Tórshavn kommune gratis. Busserne kører på vej til Færøernes enste lufthavn Vágar Lufthavn igennem Vágartunnelen, som forbinder Streymoy med Vágar. I Tórshavn er der også et lille taxanetværk bestående af selskaberne Bil-Mini Taxi og Havnar Taxi. Der er helikopterforbindelse fra Tórshavn til Færøernes afsidesliggende bygder og øer, som varetages af Atlantic Airways.

Byplan

Fra midten af 1800-tallet, hvor indbyggerantallet steg, stod det klart, at byen måtte udviddes. En plan fra 1888 tog udgangspunkt i to nye gader, Tróndargøta og Tórsgøta, som blev bygget omkranset af småpladser og gaderum. I dag står gaderne som meget tætbebyggede, men dette opvejes op af de grønne områder, som er bevarede.

Niels Finsens gøta

[redigér] Venskabsbyer

[redigér] Økonomi og erhverv

Tórshavn er centrum for industri og handel på Færøerne og afspejler også landets største erhverv fiskeri ved at have en fiskerihavn, flere fiskefabrikker og et skibsværft.

Derudover indeholder byen flere maskinfabrikker, bryggeriet Okkara, Færøernes eneste mejeri såvel som servicevirksomheder og to store butikscentre. Gågaden Niels Finsens gøta, som er den eneste af sin slags på Færøerne, er centralt placeret. Ved bunden af gaden ligger torvet Vaglið med H.N. Jacobsens Boghandel. I byen er postvirksomheden Postverk Føroya, som er berømt for sine frimærker, hvoraf en del eksporteres. Virksomheden beskæftiger ca. 290 medarbejdere.

I 1960'erne skete der en enorm udvikling både økonomisk og infrastrukturelt i Tórshavn. Dette medførte mange nyoprettede skoler samt nye veje og hoteller. Efter 30 år med vækst ramte en økonomisk krise først i halvfemserne Færøerne, og byens virksomheder, særligt inden for fiskeriet var hårdt ramtt. Sidst i 1990'erne blev den økonomiske situation dog igen stabiliseret.

[redigér] Kultur

Den færøske kultur er i højsædet, når der hvert år i slutningen af juli afholdes Færøernes nationalfest Ólavsøka hvor det færøske flag bliver ført gennem byen. Her dyrkes både traditionel færøsk dans og kaproning i traditionelle færøske både, hvilket har været centrum for festlighederne siden sidst i 1800-tallet.

Den 8. maj 1983 blev et kulturhus kaldet Nordens Hus på Færøerne taget i brug efter dets opførelse som resultatet af en arkitektkonkurrence som Nordisk Ministerråd afholdt. Her afholdes koncerter, teaterforestillinger, udstillinger m.v. Af museer kan nævnes Listasavn Føroya, Færøernes Nationalmuseum i Hoyvík med alle sine skatte samt den alternative kunstudstilling i Skipasmiðja, en tidligere værftshal på Tórshavn skibsværft.

I Tórshavn findes et meget livligt musikliv med blandt andet en dynamisk musikskole, Færøernes Symfoniorkester og de årlige musikfestivaller. Selvom der ikke er nogen egentlige spillesteder, er der i weekenderne ofte livemusik på flere barer og caféer i byen. Thorshavn er samlingspunkt for massemedierne i landet og det offentlige fjernsyn, Sjónvarp Føroya, og radio, Útvarp Føroya,og landets to største aviser har hjemsted i byen.

Arkitektur

Vesturkirkjan opført i 1975

Generelt er Tórshavn arkitektonisk præget af meget hurtigt at være vokset frem fra bygt til hovedstad, hvilket har skabt en blanding af gamle og nye stilarter. Den færøske bygningsteknik er dog stadig holdt i hævd, og mange steder benyttes de traditionelle græstage stadig. Dette ses blandt andet på Nordens Hus. Derudover er der i de senere år blevet skabt en stil på Færøerne, hvor man maler husene i mange forskellige iøjnefaldende farver. Et andet eksempel på nyere byggestil ses med kirken Vesturkirkjan opført i 1975, som står som byens vartegn. Også Tórshavn Domkirke (landets næstældste kirke), Mariukirkjan (den katolske kirke, smukt beliggende ved plantagen) og den gamle trækirke fra 1835 i Kaldbak er af arkitektonisk interesse.

I den gamle bydel ved Tinganes er de fleste huser med græstag. I den nyere del af byen ligger det arkitektonisk specielle indkøbscenter SMS med 28 butikker, hvis tag er lavet af glas, som er designet af den kendte færøske kunstner Tróndur Patursson.

Tórsvøllur

Sport

Centrum for sport på Færøerne er området Gundadalur, som er beliggende midt i byen. Dertil er det største nationalstadion, Tórsvøllur, knyttet, hvor der er plads til 6.000 mennesker. Derudover ligger der to andre fodboldbaner, indendørs tennisbaner, badmintonbaner og svømmehal. Byen har flere etablerede fodboldklubber inklusiv to klubber, der spiller i den bedste færøske række Vodafonedeildin, nemlig HB Tórshavn og B36 Tórshavn. Derudover findes fire øvrige klubber med tilknytning til byen Argja Bóltfelag, NÍF, FRAM Ítróttarfelag,FF Giza og Undri FF. Byen er desuden hjemsted for skakklubben Havnar Talvfelag. Herudover er tre håndboldhold tilknyttet kaldet Hondbóltsfelagið Kyndil, Hondbóltsfelagið Neistin og Hondbóltsfelagið Hoyvík.

[redigér] Turisme

Som det andet største erhverv på Færøerne efter fiskeriundustrien, tæller også turismen som indtægtskilde i Tórshavn. Der er to store og flere mindre hoteller, samt vandrerhjem i byen. De mange krydstogtskibe, der hvert år besøger Tórshavn er efterhånden blevet en vigtig indtægtskilde.

I Tórshavn er der mange muligheder for transport: regionale og internationale forbindelser inkluderer færgefart samt bustrafik, bl.a. til Vágar Floghavn, Færøernes eneste lufthavn. Bybustrafikken er gratis i hele Thorshavn Kommune.

På Niels Finsens gøta er turistinformationen i samme bygning som H.N. Jacobsens Bókahandil. Kommunen ejer galleriet Smiðjan ved Vesteravág som er åbent for kunstnere der vil udstille deres kunsværker. I nærheden af sygehuset på J. C. Svabosgøtu 16 ligger Færøernes Nationalbibliotek (færøsk: Føroya Landsbókasavn).

Seværdigheder

  • Ólavsøka den 28. og 29. juli, Færøernes nationaldag er øernes vigtigste folkefest
  • Tinganes er en halvø som deler havnen i to dele: Eystaravág og Vesteravág. De smalle stræder og gamle huse er en byens hovedattraktioner
  • Skansin i nærheden af havneterminalen er en gammel fæstning. Se også det karakteriske fyrtårn
  • Tórshavn Domkirke fra 1788. På nordvæggen af midterskibet står et alterbillede fra omkring 1647
  • Niels Finsens gøta er Færøernes eneste gågade. På gågaden ligger bl.a også rådhuset, bybiblioteket, skuespilhuset og Lagtinget
  • Viðarlundin er byens største park og Færøernes største plantage. Parken rummer mange skulpturer, som tilhører det nærliggende Færøernes Kunstmuseum. Også den katolske kirke Mariukirkjan befinder sig i parkens udkant
  • Nordens Hus på Færøerne nord for parken er Færøernes kultur og kongrescenter
  • Vesturkirkjan fra 1975, fungerer som sognekirke for den vestlige del af Tórshavn.
  • Tórsvøllur fodboldstadion har en kapacitet på 6.000 tilskuere er Færøernes fodboldlandsholds hjemmebane
  • Hotel Føroyar ved Oyggjarvegur og Hotel Hafnia i bymidten er byens to største hoteller og har desuden gode restauranter

Omegnen

  • Nólsoy beskytter byen mod storme fra øst. Der er færge fra Tórshavn
  • Kirkjubøur vest for Tórshavn er Færøernes mest betydningsfulde kulturhistoriske sted
  • Oyggjarvegur er den gamle hovedvej mod nord over fjeldet. Fra vejen er der panoramaudsigt ud over byen og til Nólsoy.

[redigér] Billeder

  • Tórshavn havn

  • Domkirken

  • Den gamle bydel

[redigér] Litteratur

  • Gregoriussen, Jákup Pauli: Tórshavn vár miðstøð og borg II: tekningar úr Havn. Velbastað: Forlagið í Støplum, 2000. ISBN 99918-914-4-7 (104 s., tegninger fra Tórshavn, anden bind. Sammenfatning på dansk og engelsk)
  • Heinesen, William og Davidsen, John: Tann deiliga Havn. Tegninger ved Ingálvur av Reyni. Tórshavn: H.N. Jacobsens Bokahandil, 1953; 2. opl. 1986 (på færøsk, 78 sider)
  • Heinesen, William: Fortællinger fra Thorshavn / i udvalg og med forord af Erik Vagn Jensen. København: Gyldendal, 1974 (2. opl., 267 s.) ISBN 87-00-78402-8.
  • Nolsøe, Jens Pauli A.: Havnar søga 1. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 1, 348 sider, billeder) ISBN 99918-62-01-3.
  • Nolsøe, Jens Pauli A.: Havnar søga 2. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 2, 301 sider, billeder) ISBN 99918-62-02-1
  • Trolle, Annette Lerche (2003). Færøerne - et land i Norden, 1. (på dansk), Forlaget Klematis A/S. 87-7905-728-4.

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Thorshavn&oldid=5668082"
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog