Tidslinje for Romerriget

Dette er en tidslinje for Romerrigets historie, der omfatter vigtige juridiske, territoriale og politiske begivenheder i Romerriget. Tidslinjen indeholder begivenheder for det Romerske Kongerige (753 f.Kr. – 509 f.Kr.), den Romerske Republik (509 f.Kr. – 27 f.Kr.), det Romerske Kejserrige (27 f.Kr. – 395 e.Kr.) samt det Vestromerske Rige (395 e.Kr. – 476 e.Kr.) og Østromerske Rige (395 e.Kr. – 1453 e.Kr.)..

8. og 7. århundrede f.Kr[redigér | rediger kildetekst]

År	Begivenhed
753 f.Kr.(21. april)	I henhold til de romerske legender grundlægges byen Rom i dette år af de ulve-opfostrede tvillingebrødre Romulus og Remus. Dermed etableres det Romerske Kongerige.
752 f.Kr.	Romulus, den første konge af Rom, fejrer den første romerske triumf efter sin sejr over Caeninenses, efterfulgt af Kidnapningen af Sabines kvinder. Senere på året fejrer han endnu en triumf efter sejren over Antemnates.^[1]
752 f.Kr.	Roms første kolonier etableres.^[1]
715 f.Kr.	Numa Pompilius bliver den anden konge af Rom.
673 f.Kr.	Tullus Hostilius bliver den tredje konge af Rom.
667 f.Kr.	Byzans bliver grundlagt af megariske kolonister.
642 f.Kr.	Tullus Hostilius dør.
642 f.Kr.	Kurieforsamlingen, en af Romerrigets lovgivende forsamlinger, vælger Ancus Marcius til konge af Rom.
617 f.Kr.	Ancus Marcius dør
616 f.Kr.	Kurieforsamlingen vælger Lucius Tarquinius Priscus til konge af Rom.

6. århundrede f.Kr[redigér | rediger kildetekst]

År	Begivenhed
575 f.Kr.	Senatet accepterede regenten Servius Tullius som konge af Rom.
535 f.Kr.	Servius Tullius blev myrdet af sin datter Tullia Minor og hendes mand Lucius Tarquinius Superbus, som derefter erklærede sig selv som konge af Rom på trappen til Curia Hostilia.
509 f.Kr.	Patricieren Lucretia blev voldtaget af Lucius Tarquinius Superbus' søn Sextus Tarquinius.
	Det romerske kongerigs fald: Efter Lucretias selvmord kaldte Lucius Junius Brutus kurieforsamlingen sammen. Her gik man med til at vælte og udvise Lucius Tarquinius Superbus, ligesom man samtidig fremlagde en midlertidig forfatning, hvor to konsuler fungerede som en fælles udøvende magt, mens kurieforsamlingen havde den lovgivende magt. Man svor samtidig, at man aldrig igen ville lade en konge herske over Rom. Endvidere valgte man Lucius Junius Brutus og Lucius Tarquinius Collatinus – Lucretias mand – som konsuler.
	Slaget ved Silva Arsia: Tarquinske og veientinske styrker, der var loyale over for Lucius Tarquinius Superbus, blev besejret i Silva Arsia af en romersk hær. Lucius Junius Brutus blev dræbt. Publius Valerius Publicola, der vendte tilbage til Rom med krigsbyttet, blev tildelt den første romerske triumf den 1. marts.
	Konsulen Publius Valerius Publicola promulgerede en række liberale reformer, herunder at åbne konsul-embedet for alle romerske borgere og placere statskassen under administration af udpegede kvæstorer.
	13. september: Jupiter Optimus Maximus-templet blev ceremonielt dedikeret til den kapitolinske triade.
508 f.Kr.	Romersk-etruskiske krige: En clusisk hær formåede ikke at indtage Rom.
504 f.Kr.	Romersk-sabiske krige: Romersk sejr over sabinerne i slaget i 504 f.Kr. af konsul Publicus.
501 f.Kr.	I lyset af en potentiel sabinsk invasion vedtog Senatet et senatus consultum, der bemyndigede konsulerne til at udpege en diktator, en magistrat, der havde den absolutte magt under en national nødsituation. Diktatoren ville udnævne magister equitum, chefen for kavaleriet. Konsulerne Titus Larcius og Postumus Cominius Auruncus valgte førstnævnte som diktator.

5. århundrede f.Kr og frem[redigér | rediger kildetekst]

• 509 f.Kr. – Republikkens indførelse i Rom, altså byen. Dette må ikke forveksles med det egentlige Romerrige som først dannes efter at Rom vinder de tre puniske krige.

• 264 f.Kr. – 1. Puniske krig (264-241 f.kr.). Rom i krig mod Karthago om Sicilien. Rom sejrer.

• 218 f.Kr. – 2. Puniske krig (218-202 f.kr.). Rom i krig mod Hannibal. Rom sejrer igen.

• 149 f.Kr. – 3. Puniske krig (149-146 f.kr.). Rom mod Karthago og Nordafrika. Rom sejrer endnu en gang.

• 133 f.Kr.-121 f.Kr. – Gracchernes reformbevægelse. Magtkamp om plebejernes indflydelse og fordelingen af jord.

• 112 f.Kr.-105 f.Kr. – Jugurthakrigen mellem Romerriget og klientkongedømmet Numidien.

• 107 f.Kr. – Gaius Marius indfører den nye hær-reform, som bestod i brugen af elitesoldater frem for almindelige ukampdygtige bønder, pension efter soldatertiden i form af jord eller penge.

• 102/100 f.Kr. – Julius Cæsar bliver født.

• 91 f.Kr. – Forbundsfællekrigen – En borgerkrig mellem de romerske borgere og de italienske forbundsfæller.

• 69 f.Kr. – Ved sin tantes begravelse proklamerer Julius Cæsar at han er efterkommer af Æneas og dermed Venus.

• 63 f.Kr.- Marcus Tullius Cicero vælges som consul

• 59 f.Kr. – Julius Cæsar bliver konsul. Det første triumvirat blev året før dannet af Cæsar, Crassus og Pompejus.

• 58-49 f.Kr. – Cæsars udstationering i Gallien.

• 49 f.Kr. – Cæsar tager til Rom og udkæmper en krig mod Pompejus. Pompejus flygter til Ægypten, men bliver dræbt der.

• 46 f.Kr. – Cæsar bliver gjort til diktator i foreløbig ti år.

• 44 f.Kr. – Cæsar bliver gjort til diktator for livstid og bliver kaldt ”Roms Landsfader”. Idus martius 15. marts bliver Cæsar dræbt af senatsmedlemmer. Cæsars nieces søn, Octavian, arver Cæsars formue. Octavian og Marcus Antonius fører nu krig mod hinanden om magten i Rom, men de to slår sig senere sammen for at hævne Julius Cæsar.

• 43 f.Kr. – Et nyt triumvirat dannes af Octavian og Marcus Antonius.

• 42 f.Kr. – Cæsars mordere bliver dræbt og nu starter Octavian og Antonius krig mod hinanden igen. Antonius og Cleopatra finder sammen.

• 31 f.Kr. – Slaget ved Actium. Antonius og Kleopatra begår begge selvmord. Octavian skifter navn til det mere kendte navn Augustus, ”Den Ophøjede”, og bliver den første rigtige romerske kejser.

• 27 f.Kr. – Det Julisk-Claudiske dynasti.

• 30 – Ægypten lægges under Rom.

• 64 – Roms brand. Jøder og kristne forfølges og gøres til martyrer.

• 66-73 – Første jødisk-romerske krig; den første af tre jødiske opstande i Iudaea.

• 69 – Det Flaviske dynasti.

• 364 – Valentinians dynasti.

• 395 – Romerriget deles i Vest- og Østromerske rige. Mens Vestromerriget herfra begynder at svækkes og indskrænkes vokser Østromerriget. De to hovedstæder er fra nu af byen Rom i vest og Konstantinopel i øst efter Konstantin den Store.

• 476 – Det Vestromerske Rige opløses.

• 1453 – Det Byzantiske Rige går til grunde.