Tiger (kampvogn)
For alternative betydninger, se Tiger (flertydig).
Panzer VI eller Tiger var en tysk kampvogn i tjeneste fra sent i 1942 til slutningen af 2. verdenskrig. Den havde også navnet Sonderkraftfahrzeug 181 (Sd.Kfz. 181). Kaldenavnet Tiger fik den af Ferdinand Porsche. Tigerkampvognen havde en besætning på 5 mand; vognkommandøren, skytten og laderen sad i tårnet, køreren og en maskingeværskytte/radiooperatør sad forrest i chassiset. På to år blev der fremstillet 1.355.[1]
Den var som et symbol på kvalitet: Den var stor, den var tykt pansret og havde en revolutionerende 88 mm kanon. Oprindelig var den planlagt til en vægt på 50 t, men i konstruktionsfasen blev dens panser (bl.a. efter krav direkte fra Hitler) forøget, så vægten nåede op på 57 tons. Tigeren havde ikke skråt panser, der kunne få granater til at rikochettere. Den var udstyret med en Maybach V-12 motor på 700 hk. Det var den samme motor som anvendtes til Panther (Panzer V), der vejede 45 tons. Hvis tigeren skulle flytte sig med topfarten på 38 km/t, skulle motoren arbejde i høje omdrejninger normalt med mekaniske nedbrud til følge.[1]
Ulemperne ved den var både at den havde et meget højt brændstofforbrug, og at den var teknisk kompliceret. Bl.a. betød dens begrænsede køreegenskaber, at den var Sovjetunionens standardtank T-34 underlegen i køreegenskaberne. Sidstnævnte var således fra start beregnet til at kunne køre på efterårets mudrede veje, der ved den første nattefrost frøs mudder fast i mellem vejhjulene. Frossent mudder plagede de tyske tanks' komplicerede vejhjul i høj grad.[1]
I en defensiv rolle mod de amerikanskbyggede Sherman-tanks på Vestfronten spillede ovennævnte problemer ingen rolle. Selvom de vestallierede kun mødte 90 Tigertanks i Nordfrankrig, skabte disse få tigertanks panik blandt de vestallierede og gjorde, at Tigertanken blev berømt. Højoktanbenzinen gjorde Sherman-tankene letantændelige og mange allierede tankbesætninger hængte sandsække og tømmer udenpå chassiset. Raketbevæbnede Typhoon jagerbombere måtte nedkæmpe de tyske Tigertanks før de mødte Sherman-tankene[1].
Amerikanerne havde udviklet M26 Pershing til at overkomme tyskernes overlegne Tiger-tank, men da Tyskland kapitulerede, var der kun ankommet 10 Pershings til Europa[1].
Tigeren blev videreudviklet til Königstiger eller Tiger II på 70 tons, men med samme 700 hk motor. Den havde dog skrånende panser[1].
Produktionen af tiger-kampvognen var en meget tidskrævende og bekostelig affære, og dette betød at kvantiteten ikke var høj, mens kvaliteten var af yderest exceptionel karakter. For hver Tiger, der blev gjort ukampdygtig, blev det samme gjort for 5 allierede kampvogne, men den højt udviklede allierede industri, der ikke led under bombeangreb i samme omfang som den tyske, kunne nemt opretholde produktionen af nye kampvogne, imens det for Tyskland, hvis industri lå i ruiner, var en uoverkommelig opgave at opretholde produktionen af de tunge kampvogne,
 |
Der mangler kildehenvisninger i afsnittet Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Vedligeholdelsen var bedre medtænkt i designet af de amerikanske vogne end i de tyske. Udskiftning af et indre vejhjul på Tiger I kunne betyde, at op til 5 andre vejhjul skulle aftages først, hvilket ses nemt på billedet. Shermanen havde på den anden side nem udskiftning af gearkasse og diverse bremse/køresystem. Det kan også ses på billeder af denne, hvor man kan se at den i fronten er "skruet" sammen, frem for svejset sammen. Det gav nem vedligeholdelse. Man skruede bare hele forenden af, satte en ny i. Dermed havde man en kampklar tank lynhurtigt, og samtidig havde man god tid til at lave den defekte del i værkstedet.
Nøjere analyser af teknikken har vist, at de tyske gearkasser havde tandhjul, der var runde frem for koniske. Det giver et langt større slid og højere risiko for sammenbrud end hos de amerikanske vogne (der havde koniske tandhjul).
Kvaliteten af motoren var måske for høj. Legeringen og teknikken var der kælet for, for at forlænge levetiden af delene. Dette betød dog, at motoren var teknisk kompliceret skruet, således den tog længere tid at fremstille og det krævede højere evner af teknikerne at håndtere delene, både ved fremstilling og udskiftning. Kvaliteten var så høj, at 60 år efter krigen var det stadigvæk muligt at starte motoren efter et olieskift. Når man sammenholder den forventede levetid for vognen på maksimalt et år, var det måske spild af ressourcer.
Tiger I har derfor måske et bedre rygte end berettiget er.
Den totale tyske produktion af enhver afskygning af pansrede køretøjer kunne ikke engang tangere produktionen af Shermankampvognen alene.
[redigér] Afstande
| Modstander | Tiger sårbar fra | Tiger kan angribe fra | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| front | side | hæk | front | side | hæk | |
| T-34 | 500 m | 1.500 m | 1.500 m | 800 m | 2.000 m | 2.000 m |
| KV-1 | 0 m | 900 m | 900 m | 400 m | 2.000 m | 2.000 m |
| Churchill III | 0 m | 700 m | 700 m | 1.500 m | 2.000 m | 2.000 m |
| Lee | 0 m | 800 m | 800 m | 2.000 m | 2.000 m | 2.000 m |
| Sherman | 0 m | 800 m | 800 m | 800 m | 2.000 m | 2.000 m |
Lt. Josef von Glatter-Goetz: Tigerfibel (Tiger-abc), D656/27 [2]
Tigerens chassis var kasseformet og var stærkest i hjørnerne. I Tigerfibel beskrives retningen som en urskive med klokken 12 som ret for.[3] Hjørnerne er da klokken 10:30 (Frühstuck: formiddagskaffe), 1:30 (Mittag: middagsmad), 4:30 (Kaffee: eftermiddagskaffe) og 7:30 (Abendbrot: aftensmad).[4] Analogien til måltiderne var en mnemoteknik og kaldtes "Auf Mahlzeit". Tigerbesætningerne skulle huske at vende det nærmeste hjørne mod fjenden i en snæver vending for maksimal beskyttelse.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tiger (kampvogn)
[redigér] Kilder
- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Forty, G.: Tank Action - From the Great War to the Gulf, 1995, Sutton Publishing, ISBN 0-86288-044-0.
- ↑ http://tiger1.info/fibel
- ↑ Tigerfibel Mahlzeit 1
- ↑ Tigerfibel Mahlzeit 2
