Ting (folkeforsamling)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Ting.
Et ting (af oldnordisk: þing) var i Vikingetiden og middelalderen en folkeforsamling hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt. Ordet lever videre i politiske forsamlinger som folketing eller landsting. I tinget kunne enhver bonde fremsige en klage, og dommen blev afsagt efter en dybtgående diskussion. Nægtede man at efterkomme tingets dom ville man blive dømt fredløs.
Vikingerne kendte ikke til fængselsstraf. Dømmelserne bestod hovedsageligt i bøder, fredløshed og halshugning.
Se også [redigér]
| Stub Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |