Tissø
| Tissø | |||||
|---|---|---|---|---|---|
 Oversigt over området |
|||||
| Sted | Danmark | ||||
| Kommuner | Kalundborg Kommune | ||||
| Oplandsareal | 417,89 km² | ||||
| Overfladeareal | 1233 ha | ||||
| Middeldybde | 8,2 m | ||||
| Maks. dybde | 13,5 m | ||||
| Vandvolumen | 100,64 mio m³ | ||||
| Vandspejlskote | 2,0 m over DNN | ||||
| Oversigtskort | |||||
|
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
|
300px|Tissø ({{Kortpositioner {{{landkort}}} | name}})]] <div style="position: absolute; z-index: 2; top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;
[[Image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
|
5x5px|Tissø]]
Tissø
Tissø ({{Kortpositioner {{{landkort}}}
|
name}})
|
|
.svg)
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland. Søen gennemstrømmes af den vandrige Halleby å fra Åmosebassinerne. Via åens nedre løb er der afløb til Storebælt. Der har igennem tiden været et betydeligt ferskvandsfiskeri i Tissø fortrinsvis efter gedder, suder, brasen og frem for alt ål. Langs søens bredder er vanddybden ikke over ca. 1 m. Men ca. 250 m ude går det ret brat ned til 10-12 m.
Søen er dannet som et dødis-hul. Det vil sige, at der under isens smeltning er blevet efterladt en stor isklump. Efterhånden som den smeltede, opstod der en vandfyldt lavning.
Tissø afgrænses mod vest af et fladt morænelandskab med landsby- og gårdbebyggelser. Mod øst dominerer et stærkt kuplet bakkelandskab med mange småskove og herregårde. Af dem har Kattrup, Selchausdal og Sæbygård været middelalderlige hovedgårde. Sidstnævnte ejedes i slutningen af 1100-tallet af Esbern Snare. Han døde i 1204, og det siges at hans tredje kone skubbede ham ned ad trappen for at stikke af med kong Valdemar Sejr. Herregårdskirken ved Sæbygård og landsbykirkerne i Store Fuglede, Lille Fuglede, Jorløse, Hallenslev og Bakkendrup ligger som kendemærker og pejlepunkter rundt om søen.
Ved vestbredden af søen er der siden 1995 gennemført en række arkæologiske udgravninger på baggrund af mange fund gjort med metaldetektor. Udgravningerne har afsløret en stormandsgård, der lå på stedet fra ca. 600 til begyndelsen af 1000-tallet, dvs. germansk jernalder og vikingetid. Gården dækkede omkring 700 ca. 10.000 kvadratmeter og voksede til omkring 15.000 de næste hundrede år. Ca. 900 var den på henved 18.000 kvadratmeter og nåede endelig omkring 1000 et højdepunkt med ca. 25.000 kvadratmeter. Hele tiden lå der centralt en stor halbygning, der voksede i takt med gården. Den største halbygning målte 12,5x48 meter, dvs. ca. 550 kvadratmeter, og gårdens bygninger dækkede i alt over 2.000 kvadratmeter.
Sagnet om Tissø [redigér]
Evald Tang Kristensen beretter i Danske Folkeeventyr om Tissøs oprindelse:
I Kundby (Holbæk Amt), havde en trold sin bolig i den høje bakke, hvor kirken står; men efterdi folket der i egnen var vant til gudsfrygt og gik flittigt i kirke, havde samme trold sin største plage af, at der næsten uafladeligt ringedes med klokkerne i kirketårnet! Omsider blev han derfor nødt til at rejse bort; thi intet har mere bidraget til troldfolkets ud-vandren af landet, end netop det, at folk blev gudfrygtigere og at klokkeringningen tiltog.
Trolden fra Kundby rejste da ud af landet, kom til Fyn og levede der i nogen tid. Da hændte det sig, at en mand, der nylig havde bosat sig i Kundby, kom til Fyn og mødte denne trold på vejen. "Hvor har du hjemme?" spurgte trolden ham. Der var intet på trolden uligt et menneske, derfor svarede han som sandt var: "Jeg er fra Kundby!" "Så?" gentog trolden, "Dig kender jeg ikke! Ellers kender jeg dog hver mand i Kundby! — Vil du ikke," vedblev trolden, "tage brev for mig tilbage til Kundby?" Dertil var manden ikke uvillig, og trolden stak ham det i tasken, men forbød ham, at tage det op, før han kom til Kundby Kirke; der skulde han kun kaste det over kirkegårdsmuren, ”så vilde den få det, der skulde have det”.
Derpå skiltes de ad, og bondemanden forglemte ganske brevet. Men, da han var kommen over til Sjælland igen, sad han just på den eng, hvor Tiissø nu er, da troldens brev kom ham pludselig i tankerne.
Han tog det da ud af tasken og sad en stund med det i hånden, men pludseligt begyndte der at pible vand ud af seglet, brevet foldede sig ud, og det var med nød og næppe, at bonden reddede sit liv, for trolden havde indesluttet en heel sø i brevet, for ved sådan ødelæggelse at hævne sig på Kundby Kirke. Men Gud afvendte det, så at søen kom til at skylle ud i det store engdyb, hvor den nu flyder.
Litteratur [redigér]
- Lars Jørgensen: "Storgården ved Tissø. Tolkning af aktivitetsområder og anlæg på baggrund af detektorfundene fra pløjelaget" i Mogens Bo Henriksen (red.): Detektorfund – hvad skal vi med dem? , Odense Bys Museer:Odense 2000 (ISBN 87-87162-74-1), s. 61-67 (online udgave)
- Evald Tang Kristensen: "Danske folkeæventyr", optegnede af Folkemindesamfundets medlemmer.(Udkom i tre hæfter). Viborg. 1884-88. 380 s.
Kilder/henvisninger [redigér]
