Titandioxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titandioxid.

Titandioxid (TiO2) er et naturligt forekommende mineral, der findes i tre former: rutil (mest udbredt), anatas og brookit. Rutil har et højt brydningsindeks og bruges derfor i hvidt farvepigment, bl.a. i lud. Som farvepigment markedsføres det under navnet titanhvidt. Titandioxid har været brugt til levnedsmiddelfarve og i slik, kosmetik og medicin (E171), men det blev forbudt via en EU forordning fra starten af 2022, pga. frygt for at det er kræftfremkaldende og muligvis påvirker DNA.[1] Titanhvidt er et godt dækkende hvidt pigment, der ikke påvirkes af sollys eller af luften. Det kan bruges i alle maleteknikker. Det leveres sommetider blandet med zinkhvidt og bariumsulfat. Farvestoffet har været produceret siden 1919.[2]

Selvom Titandioxid i 1934 blev anset for ugiftig, er titandioxid i dag mistænkt for forskellige sundhedsmæssige skader.

Citat "»Man kan blandt andet se på titaniumdioxid og carbonblack, som findes i adskillige af vores madprodukter. Celle- og dyreforsøg viser, at de har mange tydelige skadevirkninger. De kan f.eks. give betændelsesreaktioner, lungeskader og celleskader, ...Titaniumdioxid bruges som et hvidt farvestof i solcreme, bestemte typer af slik og dressinger, for at nævne nogle eksempler." « Citat
Steffen Loft, Institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab[3]

.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ EU forbyder muligt kræftfremkaldende farvestof i dit fredagsslik Simon Andersen Nielsen 13. oktober 2021 dr.dk, hentet 29. januar 2022
  2. ^ Peder Hald, i Maleriets Teknik. – København 1934, Side 56
  3. ^ Henrik Vinther d. 25. sep 2017 kl. 16:36 hentet fra Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler


KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.