Sjællands Symfoniorkester
Sjællands Symfoniorkester (også kaldet Tivolis Symfoniorkester og Copenhagen Philharmonic) er et symfoniorkester, der dels fungerer som landsdelsorkester og dels er "husorkester" i Tivoli. Orkestret består af 74 musikere (2010).
Indholdsfortegnelse |
[redigér]
Orkestrets tre navne er knyttet til hver deres funktion. I sommerhalvåret, mens Tivoli har åbent, har orkestret base i Tivolis Koncertsal under navnet Tivolis Symfoniorkester. I vinterhalvåret fungerer orkestret som landsdelsorkester for Sjælland under navnet Sjællands Symfoniorkester. Navnet Copenhagen Philharmonic anvendes når orkestret er på turné i udlandet.
Historie[redigér]
Sjællands Symfoniorkesters historie starter i 1843, da Georg Carstensen ved åbningen af Tivoli engagerede H. C. Lumbye til at forestå musikken i haven. Lige siden har orkestret spillet hver eneste sommer i Tivoli. I 1846 blev orkestret udvidet til 33 musikere, og de begyndte at give symfonikoncerter under navnet Tivolis Orkester.
Komponisten Niels W. Gade begyndte fra 1848 at arrangere koncerter i København, og musikerne fra "Tivolis Orkester" udgjorde grundstammen ved vinterkoncerterne. I 1965 blev det nuværende Sjællands Symfoniorkester grundlagt med musikere ansat hele året. Det var med Sjællands Symfoniorkester, at den berømte dirigent Mariss Jansons havde sine første koncerter i Skandinavien. De første 20 år, fra 1965 og frem, var violinisten Anton Kontra orkestrets vitale koncertmester, som initierede en usædvanlig smuk strygerklang.
Dirigenter[redigér]
Udvalgte chefdirigenter for orkestret
- Heinrich Schiff (1996-2000)
- Giordano Bellincampi (2000-2005)
- Lan Shui (2007-)
Andre dirigenter
- Okko Kamu (1. gæstekapelmester, 1988-1995)
- Cristian Mandeal (1. gæstekapelmester, 2007-)
Eksterne links[redigér]
| Danmarks landsdelsorkestre |
| Odense Symfoniorkester | Sjællands Symfoniorkester | Sønderjyllands Symfoniorkester | Aalborg Symfoniorkester | Aarhus Symfoniorkester |