Tjerkasy

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Tjerkasy - Tjerkassy
Черкаси - Черкасси

Navn	Tjerkasy
Land	Ukraine
Oblast	Tjerkasy oblast
Befolkning 2007	290 700
Areal	78 km²
Befolkningstæthed	3727 indbyggere/km²
Geografiske koordinater 49°25' N, 32°04' Ö
Tidszone	Kiev tidszone UTC+3
Postnummer	18000-499
Telefonområde nummer	+380 472
Borgmester	Serhij Olehovytj Odarytj

Tjerkasy (ukrainsk: Черкаси, translittereres som Tjerkasy; russisk: Черкассы, translittereres som Tjerkassy; engelsk: Cherkasy; tysk: Tscherkassy) er en by med cirka 290 700 indbyggere (2007) i det centrale Ukraine. Hovedstad i Tjerkasy oblast (amt) og administrativt centrum for det omkring liggende Tjerkasky rajon (distrikt) i oblastet. Selve Tjerkasy by er et separat administrativt område (rajon) i Tjerkasy oblast.

Byen ligger på stranden af Krementjukdammen i floden Dnepr cirka 160 kilometer sydøst for den ukrainske hovedstad Kiev. Jernbanelinjen mellem Moskva og Odessa går gennem Tjerkasy og passerer Dnepr på en 12 km lang kombineret tog- og vejdæmning/bro.

"Tjerkasy" var den russiske betegnelse for kosakerne.

Byens navn

Efter den Ukrainsk selvstændighed 1991 har mange byer skiftet navn fra russiske til ukrainske navneformer. Byens officielle navn er i dag Черкаси, translittereres som Tjerkasy. Under sovjettiden var det russiske navn Черкассы mest brugt, translittereres som Tjerkassy. De øgede kontakter med vest har gjort behovet af translittering fra det kyrilliske alfabet nødvendigt; man ser derfor ofte ukrainske firmaer, universiteter, idrætsklubber med mere bruge engelsk translittering af navne, Черкаси/Черкассы bliver da Cherkasy/Cherkassy.

Historie

Storfyrstendømmet Litauen

Den Gyldne Horde, 1389.

Arkæologiske fund viser at det som i dag er Tjerkasy var beboet af skyterstammer for over 4 000 år siden.

Byen Tjerkasy grundlagdes under Kievrigets tid. Byen nævnes første gang 1286. Det gamle Tjerkasy nævnes i gamle russiske annaler og i brev fra Krims khan Meñli I Giray. Under 1300-tallet og frem til 1600-tallet udsattes området flere gange for fjendtlige angreb. Først af Den Gyldne Horde senere fra tyrkerne og krimtatarerne. Som et forsvar mod fjender byggede man en træborg; Tjerkasyborgen, på den plads som i dag er et stort monument over sejeren i anden verdenskrig. Byen fortsatte at vokse rundt om borgen. Fra 1400-tallet boede kosakker i Tjerkasyområdet. Byen var fra 1300-tallet en del af Storfyrstedømmet Litauen frem til 1569 hvor Ukraine blev en del af Den polsk-litauiske realunion.

Under det polske styre begyndte zaporozjjekosakkerne at udgøre en del af den kongelige kroner. Kosakkernes første hétman var E. Dasjkovitj, han bistod Polen stort og for sin støtte gav den polske konge Sigismund 3. store landområder bl.a. Tjerkasy til zaporogerne. Stefan Báthory som ville trygge landets sydlige dele mod krimtatarerne, gav zaporozjjekosakkerne en hærorganisation.

Bogdan Chmelnitskij

Fra 1589 begynder en periode af konflikter mellem Den polsk-litauiske realunion og kosakkerne. Polakerne begyndte trakassere kosakkerne for deres angreb mod tatarerne og tyrkerne som havde en fredsaftale med realunionen, indførte en kirkelig union mellem de katolske og ortodokse kirker. Dette medførte mange militære konflikter mellem kosakkerne og den polske hær, hvilket ledte til den ukrainske frihedskrig (1648- 1654); oprøret mod den polske undertrykkelse Under frihedskrigen havde Tjerkasy en vigtig rolle i forsvaret mod de polske styrker. Et forsvar som anførtes af nationalhelten Bogdan Chmelnitskij. Han står nu som statue på Sjevtjenko-boulevarden i Tjerkassy. Frihedskrigen førte til en næsten 200 år lang forening mellem Ukraine og Rusland, 1793 blev byen en del af det russiske imperium og fik købstadsrettigheder 1795.

Den nordlige bydel blev planlagt i 1826 af den skotske arkitekt William Hastie.. Byplanen er udformet som et rudemønster med brede lige gader og offentlige parker. Byen Tjerkasy udvikledes på grund af jernbanen, der blev anlagt 1912 samt dampskibene, som trafikerede Dnepr. I byen byggedes blandt andet Ukraines første sukkerraffinaderi, en tobakfabrik og en mekanisk fabrik. Tjerkasy blev en af de vigtigste om lastningspladser for træ som blev transporteret på Dnjepr fra flodens nordlige dele. Tilgangen til træ er årsagen til byens mange møbelfabriker.

I perioden 1922-1991 var Tjerkasy officielt en del af Sovjetunionen, men kom under sovjetisk kontrol allerrede 16 (29) januar 1918. Under borgerkrigen overgik byen under en kort tid til tyske tropper og lokale antikommunister. Den røde hær tilbageerobrede byen i december 1919. Fra 1932 var byen centrum i Kiev oblast. Under anden verdenskrig fra 22 august 1941 til 14 december 1943 var byen besat af nazityske tropper. 1943-1944 blev et antal tyske divisioner in ringet og i praktikken tilintetgjort af to sovjetiske fronter vid byen, den så kaldet Korsun-Tjerkassy-lommen). 1954 blev Tjerkasy hovedstad i et nydannet oblast (Tjerkassy oblast), det yngste oblast i Ukraine), siden da har indbyggertallet øget til det firdubble. Den relative levestandard øgede for byens indbyggere under 1950-, 60- og 70'erne. Under denne tid opførtes nye boligområder og offentlige bygninger og mange kultur institutioner indrettedes Eksempel på offentlige bygninger er Sovjethuset (1959) Tjerkasy togstation (1965), Tjerkassy central stadion (1957), Sjevtjenko musik- og dramateater (1964) samt indendørsmarkedet (1971). Nye virksomheder inden for kemisk industri etableredes

1954 påbegynde man byggeriet af Krementjukdammen og Krementjuks vandkraftværket i Krementjuk disse stod klar 1959. Dette betød samtidigt at de dele af byen som låg lavt og nær floden måtte rømmes for at gøre plads til den nye dam. 9 november 1965 fik byen sine første trolleybusser. I november 1986 tildeles Tjerkassy ”Order of the Red Banner of Labor” efter et dekret af præsidiet i den Øverste Sovjet.

Geografi og klima

Tjerkasy ligger på den vestlige bred af Krementjukdammen og floden Dnepr som flyder fra Rusland via Kiev i nord og helt ned til Sortehavet. I Tjerkasy råder fastlandsklima hvilket medføre varme sommere og kolde vintre De varmeste månederne er juni, juli og august da temperaturen ligger mellem 25 og 30 °C. Sommertid er tordenvejr meget almindeligt. Sne kommer oftest mellem november og marts hvor temperaturen kan falde til under -20 °C. Når man bortser fra de områder som ligger helt nedtil floden Dnjepr er terrænet i og omkring Tjerkasy fladt

Demografi

Hovedgaden i Tjerkasy ca 1910

Samme bygning det tidligere ”Slafjanskeja Hotel”, nu ”Ukrainian bank” ca 2005

Ifølge folketællingen 2004 havde Tjerkasy 291 708 indbyggere.

• I begyndelsen af 1800-tallet var indbyggeretallet cirka 4 000.
• 1897 – 29 600 indbyggere
• 1910 – 39 600 indbyggere
• 1926 – 39 500 indbyggere
• 1939 – 51 600 indbyggere
• 1959 – 85 000 indbyggere
• 1970 – 158 000 indbyggere
• 1977 – 229 000 indbyggere
• 1984 – 267 000 indbyggere
• 2001 – 295 414 indbyggere
• 2004 – 291 708 indbyggere
• 2005 – 293 000 indbyggere
• 2007 – 290 700 indbyggere

1926 folketælling:

• Ukrainer – 61,9%
• Jøder – 27,6%
• Russer – 8,6%

1959 folketælling:

• Ukrainer – 70%
• Russer – 22%
• Jøder – 6%

Trods at Ukrainsk er Ukraines officielle sprog kan den største del af befolkningen i Tjerkasy også forstå russisk. Dette ser man blandt andet på at mange parabolantenner i Tjerkasy peger mod satellitter med russisksprogede tv-kanaler.

Transport

Tjerkasy har et slidt men fungerende netværk af 135 trolleybuser på 15 linjer. Sammen med et stort antal private minibuslinjer (marshrutki) gør de det let at tage rundt i byen i dagtimerne. Om natten stopper al kollektivtrafik og man er henvist til taxi.

Minibuslinjer og almindelige busser har tætte afgange til andre byer i Tjerkasy oblast. Det findes også buslinjer med afgange flere gange dagligt til Kiev, Kharkiv, Poltava og Dnepropetrovsk.

Byen ligger på jernbanelinjen mellem Moskva og Odessa, med dagliga afgange i begge retninger. Det findes også togforbindelser til andre byer i nærheden som Smila og Zolotonosja.

Tjerkasy har en flyveplads, men den er nu lukket for persontrafik. Nærmeste flyveplads er Boryspil i Kiev som har både indenrigs- og udenrigstrafik.

Tidligere var der en omfattende persontrafik på floden Dnepr. Denne er nu ophørt og havneterminalen som tidligere var byens stolthed er forfalden.

Den øgede privatbilisme har de seneste år medført en mangel på parkeringspladser samt et øget antal trafik ulykker. Vejene er slidte og umoderne og der findes ingen motorveje som passere Tjerkasy. Respekten for trafikregler er lav.

Uddannelsesinstitutioner

I Tjerkasy findes flere højre læreanstalter.

Universitet

• Det Nationele Bogdan Chmelnitskij Universitet i Tjerkasy (navngivet efter nationalheltenBogdan Chmelnitskij)

• Det Nationelle Teknologiske Universitet i Tjerkasy.

Andre højre læreanstalter

• Sjevtjenko landbrugshøjskole (navngivet efter digteren Taras Sjevtjenko)
• Tjerkasy nationels handelshøjskole

• Tjerkasy Polyteknisk højskole

• Tjerkasy Medicinske højskole

• Tjerkasy Institut for forvaltning

• Institutet for socialforvaltning, økonomi og jura

• Volhynia Instituttet for økonomi og forvaltning

Detaljeret liste over Tjerkasy´s Universiteter og højre læreanstalter.

Sport

Basketball

BK Tjerkasy Monkeys (ukrainsk: "БК Черкаські Мавпи / Cherkassy Monkeys) spiller i den Ukrainsk Superleague. Spillede i Europe Cup Challenge 2006/7. Hjemmebane er Sport Palace Budivelnyk med en tilskuerkapacitet på cirka 1 500. I 2007 NBA Draft, blev Tjerkasy Monkeys center Kyrylo Fesenko valgt som nummer 38 af Philadelphia 76ers, som solgte sine rettigheder til Utah Jazz.

• Tjerkasy Monkeys webbplads

Volleyball

Rjativnyk-Krug og Chimvolokno-Spartak Tjerkasy (kvinder) samt Azot-Spartak Tjerkasy (mænd) spiller i den højeste Ukrainsk serie. Hjemmebane for alle tre eliteklubber er Sport Palace Budivelnyk

• Ryativnyk-Krug:s webbplads
• Khimvoloknos-Spartak:s webbplads
• Azot-Spartak:s webbplads

Fodbold

FC Dnipro Tjerkasy (Ukrainsk: ФК Дніпро Черкаси) spiller i den næst højeste Ukrainske serie Persja Liga (ukrainsk: Перша Ліга). Hjemmebanen Tjerkasy central stadion (ukrainsk: Черкассы Центральный стадион) blev bygget 1957 og kan tag 10 321 tilskuer. (Billede)

• FC Dnipro Tjerkasys webbplads

Landhockey

"Spartak Tjerkasy" (mænd) spiller i den højeste Ukrainske landhockey serie.

Gymnastik

Iryna Krasnianske blev verdensmester på bom ved VM i Århus 2006. Hun deltog i Sommer-OL 2004 og blev nummer 4 i holdkonkurrencen.

Kano

Valentin Demjanenko verdensmester på C1 200 meter og finalist på OL 2004 i Athen.

Arkitektur

Byen har ødelagts et flertal gange og hvergang blevet genopbygget. I dag findes bare nogle få bygninger fra 1800-tallet. Dagens bysplanering udgår fra et rudesystem med brede lange gader. Den overgribende plan blev udformet 1826 af den skotske arkitekt William Hastie.

Scherbinys herregård

I krydset mellem Chresjtjatykgaden og Leningaden ligger den tidligere forretningsmand A Scherbinys herregård. Huset er i jugendstil og bygget i 1892. Fra 1907 til 1912 var bygningen Zemskejas regeringsbygning. Bygningen havde under sovjettiden flere funktioner. Blandt andet var den i staten af 1930'erne den statlige ungdomsorganisation Pionernes Palads. Siden 1970 har bygningen været anvendt som ”bryllupspalads”.

Det gamle "Slafjanskeja-hotel"

I krydset af Chresjtjatykgaden og O Dasjkevitjagaden findes en bygning, opført i slutningen af 1800-tallet i neoklassisistisk stil. Husets facade er udsmykket med mange dekorative detaljer, som kupler og graciøse kolumner. I huset låg tidligere hotellet "Slavyanskaya". I januar 1919 blev bygningen rødrebellernes højkvarter. Efter oktoberrevolutionen og frem til midten af 1970'erne lå hotellet "Dnepr" her, derefter overtoges bygningen af forskellige myndigheder. I dag er bygningen nyrenoveret og rummer "Ukrsotsbank".

Vandtornet

I byen findes en unik bygning, nemlig det hyperboloide vandtårn. (Billede). Det er en af verdens første hyperboloid konstruktioner Tornet tegnedes af ingeniøren og videnskabsmanden Vladimir Sjuchov. Då det var nybygget fandtes der bare nogle få lignende konstruktioner i verden. Den bedst kendte er Sjabolov radiotorn i Moskva. Hyperboloidtekniken har er senere blevet brugt af andre kendte arkitekter som; Gaudi, Le Corbusier og Oscar Niemeyer.

Tjerkasy filharmoni og kammarorkester

Kultur, underholdning og seværdigheder

Teatre og koncertsale

• Sjevtjenko musik- og dramateater her spilles skuespil blandt andet af den lokale forfatter Taras Sjevtjenko. Her afholder man også den årlige teaterfestival. Teateret ligger passande nok på Sjevtjenko-boulevarden.
• Tjerkasy koncertsal besøges af mange af de største ukrainske og russiske artister på sine turnéer. Den ligger på Sjevtjenko-boulevarden.
• Tjerkasy filharmoni og kammerorkester har en ny renoveret koncertsal i det centrale Tjerkasy. Her afholder man også den årlige jazzfestival.

Museer

• Tjerkasy lokalhistoriske museum
• Tjerkasys historiske museum
• Sjevtjenko museum findes i Tjerkasys ældste bygning fra 1852. I dette hus boede Taras Sjevtjenko under sine besøg i byen.
• Tjerkasy kunstmuseum

Monumenter

• Lenin-statuen 15 meter høj statue af sovjetlederen Vladimir Lenin (1870-1924) af skulptøren K A Kuznetsov fra 1969.
• Bogdan Chmelnitskij-monumentet stort monument til minde om nationalhelten Bogdan Chmelnitskij på Sjevtjenko-boulevarden. (Billede)
• Sjevtjenko-monumentet af skulptørerne M K Vronskyj og A P Olejnik fra 1964.
• Ærens bjerg; et stort krigsmonument med en evig flamme, til minde af de mennesker som døde under anden verdenskrig. Monumentet blev bygget 1975 på den plads Tjerkasyborgen tidligere lå. (Billede)
• Afghanistan-monumentet til minde om de af Tjerkasy-regionens soldater som døde i Afghanistankrigen (1979–1989). Det er tradition at nygifte par ligger blomster på monumentet.

Religiøse bygninger

• Sankt Michael Katedralen er en russisk-ortodoks kirke i byzantinsk stil, som blev bygget så sent som 1994. Katedralen er 58 meter lang, 53 meter bred og 72 meter høj, hvilket gør den til den største kirke i Ukraine. Den har en kapacitet på 12.000 stående besøgere. (Billede)
• Det Neo-buddistiske tempel "Hvide lotus". (Billede)

Øvrigt

• Tjerkasy zoopark; en lille zoologisk have på 8 hektar bygget 1980. Har cirka 200 dyr fordelt på 100 arter. Tjerkasy zoopark ligger cirka 4 km fra centrum. Ved den zoologiske have findes et minitivoli for små børn.
• Cirkus; Tjerkasy har intet cirkus, men gæstes ofte af omkringrejsende cirkus. Cirkuspladsen findes på området ved Tjerkasy central stadion.
• Parken til minde af 50-årsjubilæet for Oktoberrevolutionen. Tjerkasys store grønne oase. Parken ligger i den nordvestlige ende af Sjevtjenko-boulevarden.
• Tjerkasy planetarium

Kendte kulturpersoner fra Tjerkasy

Taras Sjevtjenko

• Taras Sjevtjenko (1814-1861) Ukraines nationalskal. Byens hovedgade Sjevtjenko-boulevarden er opkaldt efter ham.
• Maria Zankovetskeja, skuespiller
• Ivan Karpenko-Kariy (Ivan Karpovitj Tobilevitj) (1845-1907) forfatter
• Paflo Tytjyna (1891-1967) forfatter
• Lesj Homin forfatter
• Vasil Symonenko (1935-1963) forfatter
• Konstantin Paustovskij (1892-1968) forfatter
• Louis Golding (1895–1958) britisk forfatter, forældrene var russiske jøder som emigrerede fra Tjerkasy.
• Artem Ivanov (1986-) popmusiker i den russiske gruppe Yin Yang.

Venskabsbyer

• Bydgoszcz, Polen
• Santa Rosa, Californien, USA
• Sumqayıt, Aserbajdsjan

Litteratur

• Anton Meiser: Die Hölle von Tscherkassy. Ein Kriegstagebuch 1943-1944, Verlag Siegfried Bublies, Koblenz 1998, ISBN 3-926584-56-4.
• Ткаченко О., Найдем С. Черкаси. – К., 1956
• Кілессо С. Черкаси. – К. 1966
• Ястребова Л. Пам'ятні місця Черкас. – Дніпропетровськ, 1971
• Icтopiя мicт i ciл Укpaїнcькoї РCP – Черкаськa область (History of Towns and Villages of the Ukrainian SSR – Cherkasy Oblast), Kyiv. (1972)
• Енциклопедія українознавства: В 10 томах / Головний pедактор Володимир Кубійович. — Париж, Нью-Йорк: Молоде Життя, 1954—1989.
• Большой Советской Энциклопедии (Den stora Soviet Encyclopedian) On-line
• Boguslafskij V.V., "Slafjanskeja entsiklopedija. Kijevskeja Rus'-Moskovija", Moskva, Olma-Press, 2005 (i 2 band), band 2, sid. 356. ISBN 5-224-02249-5, ISBN 5-224-02251-7.
• Nordisk familjebok (1904-1926) On-line

Eksterne lænker

• Official webplads
• Unofficial info-portal
• Go2kiev – Cherkassy info
• Cherkasy regional state administration – info
• Cherkasy oblast info
• Tjerkasy kort
• Live webbkamera fra “Centraltorvet"

Wikimedia Commons har medier relateret til: Tjerkasy