Tjernobyl-atomkraftværket
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
| Tjernobyl-atomkraftværket | |
|---|---|
| Land | Ukraine |
| Start af kommerciel drift | 1977 |
| Reaktorer | |
| Aktive reaktorer | 0 (0 MW) |
| Slukkede generatorer | 4 |
| Aflyste generatorer | 2 (2,000 MW) |
| Effekt | |
| Total effekt genereret i 2010 | 0 GW-h |
| Genn. årlig generering (sidste 5 år) | 0 GW-h |
| Netto genereret | 0 GW-h |
| Status | Nedlagt |
| Andre detaljer | |
| Webside | www.chnpp.gov.ua |
Tjernobyl Atomkraftværk (ukrainsk: Державне спецiалiзоване пiдприємство "Чорнобильська АЕС", russisk: Чернобыльская АЭС) er et nedlagt atomkraftværk beliggende nær byen Prypiat, 18km nordvest for byen Tjernobyl i Ukraine.
Kraftværket ligger desuden 16 km fra grænsen til Hviderusland og cirka 110 km nord for hovedstaden Kiev.
Kraftværket blev i 1986 ramt af Tjernobylulykken, der ødelagde reaktor 4, men på grund af stor mangel på strøm efter ulykken blev værket holdt kørende til 2000, hvor den sidste reaktor blev slukket.
Der arbejder fortsat folk på værket, da resterne af brændslet i reaktor 1, 2, og 3, stadig skal køles og derfor overvåges døgnet rundt. Der bliver også udført vedligeholdelsesarbejde på den gamle sarkofag, samtidigt med at der bliver bygget på den nye.
Indholdsfortegnelse |
Konstruktionen [redigér]
V.I. Lenins atomkraftværk (russisk: Чернобыльская АЭС им. В.И.Ленина) som det blev kaldt i sovjetunionen, bestod af fire kernereaktorer af typen RBMK-1000, der hver havde en effekt på 1000 megawatt (3.2 GW Termisk effekt). Det var det tredje atomkraftværk i Sovjetunionen af typen RBMK (efter Leningrad og Kursk), og det første kraftværk nogensinde på ukrainsk jord. I starten af 1986 producerede kraftværket 10% af al Ukraines strøm.
Opbygningen af værket startede i 1970, samtidig med at man begyndte at bygge byen Prypiat, der skulle huse arbejderne og deres familier. Reaktor nr. 1 kom i kommerciel drift i 1977, nr. 2 i 1978, nr. 3 i 1981og nr. 4 i 1983. Reaktor nr. 5 og 6, som også var af typen RBMK-1000, var under konstruktion, da Tjernobyl-ulykken indtraf. Reaktor nr. 5 var omkring 70% færdig, og det var planlagt, at den skulle tages i brug den 7. november 1986.
Efter ulykken fortsatte arbejdet langsomt, men man valgte dog at droppe byggeriet den 1. januar 1988, og efterlade byggekranerne, som stadig står der i dag.
Reaktor 1 og 2 var førstegenerationsreaktorer og meget forskellige fra reaktor 3 og 4, som var andengenerationsreaktorer. Anden generation RBMK-1000 havde et mere sikkert system til at lokalisere fejl. Kontrolrummene i reaktor 1 og 2 var placeret på siden af reaktorene, uden en ekstra betonvæg eller stålkonstruktion. Kontrolrummene i reaktor 3 og 4 var placeret bag reaktorene, med en tyk betonvæg imellem.
Mange a-krafteksperter påstår på grund af dette, at hvis Tjernobyl-ulykken havde ramt reaktor 1 eller 2, ville ulykken have været meget værre. [Kilde mangler]
Mange tidligere medlemslande i sovjetunionen er senere blevet betalt af EU for at lukke deres førstegenerationsreaktorer ned, så de ikke er til fare for miliøet.
Forsyningsnetværk [redigér]
Kraftværket er koblet til 330-kV-nettet og 750-kV-nettet. 330-kV-nettet bliver under normale forhold ikke brugt af kraftværket, men bruges i stedet som en ekstern strømkilde i tilfælde af strømsvigt på værket. I tilfælde af at værket mister al forbindelse til ekstern strøm, kan de mest nødvendige systemer køres af dieselgeneratorer.
Ulykker [redigér]
1982 [redigér]
I 1982 ramte en nedsmeltning af reaktor nr. 1 værket. Pga. sovjetunionens regler for beskyttelse blev ulykken ikke offentliggjort før flere år efter. Reaktoren blev repareret og aktiveret igen efter få måneder.
1986 [redigér]
Uddybende artikel: Tjernobylulykken.26. april 1986 opstod en ulykke ved reaktor nr. 4, som er blevet kendt som den værste ulykke i atomkraftens historie. Denne ulykke kaldes Tjernobylulykken. Resultatet blev, at reaktor nr. 4 blev totalt destrueret og lukket inde i en betonsarkofag, for at forhindre radioaktivt udslip. Befolkningen i værkets nærhed blev evakueret. Store områder af Europa blev også ramt. Strålingseksponeringen uden for Ukraine, Hviderusland og den russiske Føderation "kan sammenlignes med en årlig dosis fra den naturlige baggrundsstråling og er derfor af ringe radiologisk betydning" i følge United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation.[1] Konstruktionen af en nyt sarkofag til reaktor nr. 4 er på vej.
 |
To eksplosioner løftede det tonstunge cementlåg af reaktoren og sendte en haglbyge af radioaktivt kernemateriale op i luften |  |
| Øjenvidne[2] | ||
1991 [redigér]
I Tjernobyl-kraftværket, havde man indrettet en åben turbinehal, uden nogen form for skillevægge. Hver reaktor havde to turbiner. 11. oktober 1991 udbrød der brand i turbinehallen i reaktor 2. Branden begyndte i reaktor 2's turbine 4 (ТГ-4 på russisk) pga. af et hydrogen lækage, der forsagede skade på turbinen og turbinehallens loft. Efter branden i 1991, var der diskussioner om at udskifte den beskadige turbine 4 fra reaktor 2, med turbine 7 fra reaktor 4 (reaktoren der blev skadet i 1986), da turbine 7 ikke var blevet skadet i eksplosionen, var efterfølgende ubrugt, og fungerede optimalt. Dette ville betyde en lavere udgift på udskiftelsen, i stedet for et total udskift af turbinen. Ukraines uafhængighed fra den sovjetiske union i 1991 betød en større diskussion omkring Tjernobyl emnet, da Rada (Ukraines nye parlament), besad af et flertal af unge reformpolitikere. Diskussioner omkring Ukraines fremtid vedrørende til atomenergi endte i en politisk enighed om at lukke ned for reaktor 2.
Nedlukningen af værket [redigér]
Fra 1991, pressede nationerne fra vesten på Ukraine i håb om at de ville nedlukke værket. Efter branden i reaktor 2, blev det besluttet at man ville tage værket igennem 2 stadier, hvor den ene af de to tilbageværende reaktorer vil blive lukket ned i 1996 og den anden i 2000. Det blev besluttet at reaktor 1 skulle lukkes først, da reaktor 1 var ældre end reaktor 3, og derved mere økonomisk tilsvarende.
Reaktor 3 var den sidste reaktor der kørte i Tjernobyl værket. 15. december 2000 lukkede man reaktor 3, under den officielle nedluknings-ceremoni der blev fulgt af den daværende Præsident Leonid Kuchma der befandt sig i kontrolrummet under nedlukningen. Omkring 13:20 (lokal tid), trykkede de på knappen AZ5. Knappen til hurtig nedlukning, som skulle slukke reaktorerne uden ventetid, hvilket resulterede i at strøm måleren ramte nul få sekunder efter. Det skete som planlagt.
Selv efter lukningen, fortsættede folk med at arbejde på værket for at uskadeliggøre reaktorerne 1-3, hvilket man forventer kommer til at tage år. Det første stadie på total nedlukning inkludere alt fjernelse af stærkt radioaktivt atomiske væsker, hvilket er placeret i dybt vand afkølings damme. Opbevaringsbygninger til vandet er normalt ikke bygget til at holde længe, og dem der ligger nær værket, kan ikke rumme alt væsken fra reaktor 1, 2 og 3. Et andet lager er planlagt, der vil kunne rumme væskerne i længere tid end de normale bygninger ved at benytte et tørresystem.[3]
Fjernelse af affald er begyndt ved reaktor 1 og dette arbejde forventes afsluttet nær år 2020-2022.[4]
Resterne af reaktor 4 vil være radioaktiv i længere tid. Isotopen der er ansvarlig for størstedelen af de eksterne gamma radiation doser ved værket er Cs-137 hvilket har en halveringstid på omkring 30 år. Det er sandsynligt, at uden yderligere dekontaminerings arbejde, vil gammastrålerne i de næste 300 år ligge på niveau med baggrund radiationens. Men, da det meste af alfa-emittere lever længere, vil jorden og mange overflader i og omkring værket være fortsat forurenet med plutonium og americium, hvilket har længere halveringstid. Det forventes at værket bliver fuldt nedlukket så snart strålerne og radioaktiviteten, er faldet til nær normal niveau, eller til det er muligt for arbejdere at fjerne resterne uden at beskadige sig selv.
Udskiftning af sarkofag [redigér]
Uddybende artikel: Tjernobyl-atomkraftværkets nye sarkofag.D. 17. september 2007 blev det annonceret at en ny stål indeslutnings struktur vil blive bygget til at erstatte det aldrende og hast bygget sarkofag, der i øjeblikket beskytter reaktorkerne nr. 4. Projektet er finansieret og bestyret af European Bank for Reconstruction and Development, det vil blive designet og bygget af den fransk-ledet konsortium Novarka, hvilket inkludere firmaerne Bouygues og Vinci. Novarka vil bygge en gigantisk ark-ligende struktur af stål der bliver 190 m bred og 200 m lang for at dække den gamle og forfaldene sarkofag.
Det forventes at det vil tage et år at designe strukturen, og to at bygge den. Man har omregnet at projektet vil koste cirka $1.4 bn (£700 m, €1bn). En separat aftale er også blevet lavet med det Amerikanske firma Holtec, til at bygge en lagerbygning der skal rumme de mange giftige og radioaktive genstande fra zonen.
Ture til Tjernobyl [redigér]
Ministeriet for atomkraftværker i Ukraine lader nu turister gå på særlige rundvisninger i området.[5]
Se også [redigér]
Kilder & Referencer [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
