Tjuvasjere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tjuvasjer)
Gå til: navigation, søg
Tjuvasjere
чӑваш
Stamps of the Soviet Union, 1933-431.jpg
Tjuvasere på et sovjetisk frimærke
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland Rusland: 1.637.094(2002) [1]
* Tjuvasjien Republikken Tjuvasjien:
889.000(2002) [1]
* Tatarstan Republikken Tatarstan:
126.500(2002) [1]
* Basjkortostan Republikken Basjkortostan:
117.300(2002) [1]
* Uljanovsk oblast Uljanovsk oblast:
111.300(2002) [1]
* Samara oblast Samara oblast:
101.400(2002) [1]
Flag of Kazakhstan.png Kasakhstan: 22.305(1989) [2]
Ukraine Ukraine: 10.593(2001) [3]
Usbekistan Uzbekistan: 10.074(2002) [4]
Turkmenistan Turkmenistan: 2.281(1989) [5]
Hviderusland Hviderusland: 2.242(1999) [6]
Letland Letland: 752(2002) [7]
Moldova Moldavien: 1.204(1989) [8]
Kirgisistan Kirgisistan: 848(1999) [9]
Georgien Georgien: 542(1989) [10]
Estland Estland: 495(2000) [11]
Aserbajdsjan Azerbaijan: 489(1989) [12]
Etnografi
Sprog: Tjuvasjisk, russisk
Religion: Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis: Jægere, landbrugere;
Udbredelse
Chuvash diaspora in Volga Federal District.png
Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt

Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.

Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjere i Rusland. Omtrent 889.000 af disse boede i den Republikken Tjuvasjien, resten hovedsageligt i republikkerne Tatarstan og Basjkortostan samt Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjer i Kasakhstan.

Organisationer[redigér | redigér wikikode]

I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, der holder kontakten til Republikken Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (forårsfest). I 1990-erne oprettedes den "tjuvasjiske nationalkongres", der fortsat fungerer. Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer som sprogolympiader, "Miss Chuvashia" og lignende. Kongressen repræsenterer tjuvasjerne i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)[13]

Sproget[redigér | redigér wikikode]

Tjuvasjisk, der sammen med russisk er officielt sprog i Republikken Tjuvasien, tilhører den tyrkiske sprogfamilie. 1.043.000 indbyggere i Den Russiske Federation opgav at have tjuvasjisk som modersmål ved folketælling i 2010.[14]

Tjuvasjiske navne[redigér | redigér wikikode]

De fleste tjuvasiske navne er russificerede. Med tvangskristningen under Ivan 4. måtte tjuvasjererne lade deres børn døbe og antage ortodokse navne. Efternavne dannedes som patronymer efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (dansk: ~ Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Ivans søn fik efternavnet Ivanov, Ivans datter fik efternavnet Ivanova. Arvede slægtsnavne blev taget i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af russiske, officielle navne anvendes tjuvasjiserede navne uformelt: Stappan Ivane (dansk: Stepansen Ivan).

Familier, som ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne. Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".

Religion[redigér | redigér wikikode]

Majoriteten af tjuvasjere tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder gik mange tjuvasjere over til islam i Zar-rusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning. Resultatet heraf blev "tatariseringen".

En del af tjuvaserne til den gamle animistiske tjuvasjiske tro. Hvert år mødes de i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.

I øvrigt påpeges det, at tjuvaserne har en blanding af den ortodokse lære og gamle animistiske forestillinger.[15]

Kendte tjuvasjer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]