Tjuvasjer

Tjuvasjer чӑваш
Tjuvasj på frimærke
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland:	1.637.094 (2002)
* Tjuvasjien:	889.000 (2002)
* Tatarstan:	126.500 (2002)
* Basjkortostan:	117.300 (2002)
* Uljanovsk Oblast:	111.300 (2002)
* Samara Oblast:	101.400 (2002)
Kazakhstan:	22.305 (1989)
Ukraine:	10.593 (2001)
Uzbekistan:	10.074 (2002)
Turkmenistan:	2.281 (1989)
Hviderusland:	2.242 (1999)
Letland:	752 (2002)
Moldavien:	1.204 (1989)
Kyrgyzstan:	848 (1999)
Georgien:	542 (1989)
Estland:	495 (2000)
Azerbaijan:	489 (1989)
Etnografi
Race:	mongolid
Sprog:	Tjuvasjisk, russisk
Religion:	Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis:	Jægere, landbrugere;
Udbredelse
Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt

Tjuvasjer (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland. De taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.

Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjer i Rusland. Omtrent 889.000 af disse boede i selve den tjuvasjiske republik, resten hovedsagelig i Tatarstan, Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjer i Kasakhstan.

Tjuvasjerne taler tjuvasjisk (men de, som bor i byer, kan også russisk). 1.325.000 personer opgav at de mestrede tjuvasjisk i 2002.

Organisationer

I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, som holder kontakten til Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (vårfest). I 1990-erne oprettedes den tjuvasjiske nationalkongres, som fungerer endnu i dag. Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer så som sprogolympiader, "Miss Chuvashia" og lignende. Kongressen repræsenterer Tjuvasjien i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)

Sproget

Tjuvasjisk er et tyrkisk sprog, som sammen med russisk er officielt sprog i Tjuvasjien.

Tjuvasjiske navne

Nu om stunder er de fleste navne i Tjuvasjien russificerede. Med tvangskristningef under Ivan 4. måtte tjuvasjer lade deres børn døbe og antage ortodokse navne. Efternavne dannedes som patronymikon efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Sønnen til Ivan blev Ivanov. Datteren fik endelsen -ova i enden. Arvede slægtsnavne toges i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af ryssiske, officielle navne anvendes tjuvasjiserede navne uformelt: Stappan Ivane (Stepansen Ivan).

Familier, som af nogen grund ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne. Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".

Religion

Majoriteten af tjuvasjer tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder gik mange tjuvasjer over til islam i zarrusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning. Resultatet heraf blev "tatariseringen".

En lille del ser sig troende i den tjuvasjiske tro. Hvert år mødes man i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.

I øvrigt påpeges ofte, at man i Tjuvasjien har en blanding af ortodoks lære og gamle animistiske forestillinger.

Kendte tjuvasjer

• Andrijan Nikolajev, tjuvasjisk kosmonaut
• Gennadij Ajgi, tjuvasjisk forfatter, som skrev både på tjuvasjisk og på russisk
• Nikita Bitjurin, tjuvasjisk geograf og sinolog

Eksterne henvisninger

• Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1892), bind 16, sp. 409; Tjuva’sjerna
• Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1919), bind 29, sp. 213; opslag: Tjuvasserna
• András Róna-Tas: "Nutshell Chuvash" (Erasmus Mundus Intensive Program. Turkic languages and cultures in Europe (TLCE)) (engelsk)