Tjuvasjere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tjuvasjer)
Gå til: navigation, søg
Tjuvasjer
чӑваш
Stamps of the Soviet Union, 1933-431.jpg
Tjuvasj på frimærke
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland Rusland: 1.637.094 (2002) [1]
* Tjuvasjien Tjuvasjien: 889.000 (2002) [1]
* Tatarstan Tatarstan: 126.500 (2002) [1]
* Basjkortostan Basjkortostan: 117.300 (2002) [1]
* Uljanovsk oblast Uljanovsk Oblast: 111.300 (2002) [1]
* Samara oblast Samara oblast: 101.400 (2002) [1]
Flag of Kazakhstan.png Kazakhstan: 22.305 (1989) [2]
Ukraine Ukraine: 10.593 (2001) [3]
Usbekistan Uzbekistan: 10.074 (2002) [4]
Turkmenistan Turkmenistan: 2.281 (1989) [5]
Hviderusland Hviderusland: 2.242 (1999) [6]
Letland Letland: 752 (2002) [7]
Moldova Moldavien: 1.204 (1989) [8]
Kirgisistan Kyrgyzstan: 848 (1999) [9]
Georgien Georgien: 542 (1989) [10]
Estland Estland: 495 (2000) [11]
Aserbajdsjan Azerbaijan: 489 (1989) [12]
Etnografi
Etnicitet: mongolid
Sprog: Tjuvasjisk, russisk
Religion: Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis: Jægere, landbrugere;
Udbredelse
Chuvash diaspora in Volga Federal District.png
Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt

Tjuvasjer (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland. De taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.

Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjer i Rusland. Omtrent 889.000 af disse boede i selve den tjuvasjiske republik, resten hovedsagelig i Tatarstan, Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjer i Kasakhstan.

Tjuvasjerne taler tjuvasjisk (men de, som bor i byer, kan også russisk). 1.325.000 personer opgav at de mestrede tjuvasjisk i 2002.

Organisationer[redigér | redigér wikikode]

I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, som holder kontakten til Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (vårfest). I 1990-erne oprettedes den tjuvasjiske nationalkongres, som fungerer endnu i dag. Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer så som sprogolympiader, "Miss Chuvashia" og lignende. Kongressen repræsenterer Tjuvasjien i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)[13]

Sproget[redigér | redigér wikikode]

Tjuvasjisk er et tyrkisk sprog, som sammen med russisk er officielt sprog i Tjuvasjien.

Tjuvasjiske navne[redigér | redigér wikikode]

Nu om stunder er de fleste navne i Tjuvasjien russificerede. Med tvangskristningef under Ivan 4. måtte tjuvasjer lade deres børn døbe og antage ortodokse navne. Efternavne dannedes som patronymikon efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Sønnen til Ivan blev Ivanov. Datteren fik endelsen -ova i enden. Arvede slægtsnavne toges i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af ryssiske, officielle navne anvendes tjuvasjiserede navne uformelt: Stappan Ivane (Stepansen Ivan).

Familier, som af nogen grund ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne. Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".

Religion[redigér | redigér wikikode]

Majoriteten af tjuvasjer tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder gik mange tjuvasjer over til islam i zarrusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning. Resultatet heraf blev "tatariseringen".

En lille del ser sig troende i den tjuvasjiske tro. Hvert år mødes man i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.

I øvrigt påpeges ofte, at man i Tjuvasjien har en blanding af ortodoks lære og gamle animistiske forestillinger.[14]

Kendte tjuvasjer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Russian Census of 2002
  2. 1989 Soviet Census in Kazakh SSR
  3. 2001 Ukrainian Census
  4. Atlas of Uzbekistan's Ethnic Minorities
  5. 1989 Soviet Census in Turkmen SSR
  6. 1999 Belarusian Census
  7. PMLP – Iedzīvotāju reģistrs
  8. 1989 Soviet Census in Moldavian SSR
  9. 1999 Kyrgyzstani Census
  10. 1989 Soviet Census in Georgian SSR
  11. 2000 Estonian Census
  12. 1989 Soviet Census in Azerbaijan SSR
  13. UNPO
  14. narod.ru

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]