Toller
| Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren (dansk: nyskotsk andelokkende retriever, eller blot toller), stammer fra Nova Scotia-halvøen i Canada.
Tollerens historie går langt tilbage i tiden, præcis hvornår det hele startede ved man ikke. Der fortælles flere historier om, hvordan racen opstod. Den mest udbredte er, at en Mr. Allen omkring 1870 krydsede en leverfarvet flatcoated retriever med en labradorlignende hund. Dette afkom blev senere krydset med Spaniel. Racer som Chesapeake Bay retriever og Collie menes også at være blandet i racen.
Formål [redigér]
Toller blev brugt til jagt. Hvor den skulle 'lege' ude på strandbreden for at tiltrække ændernes og gæsnes opmærksomhed, imens jægeren gemte sig. Når dyrene er på skudhold, kan jægeren kalde hunden til sig, hvorefter byttet letter. Efter skuddet bliver nova scotia duck tolling retrieveren sendt ud for at bringe byttet til jægeren; apportere. I Canada kan det meget vel være isfyldt vand, derfor er Tollerens tykke vandafvisende pels meget vigtigt for den.
Tolleren idag [redigér]
I dag bliver Tolleren sjældent brugt til jagt på denne måde, idet det er de færreste steder, det er muligt at drive denne form for jagt. Men i stedet er den 'bare' brugt til almindelig jagt, hvor den apporterer byttet efter skuddet. Tolleren er en god og livlig familiehund. Den er rolig inde og mere livlig, når den kommer ud. Tolleren elsker at arbejde. Arbejdsglæden behøver dog ikke at blive tilfredsstillet ved at bruge Tolleren til jagt. Der er mange andre former for hundesport, som kan tilfredsstille Tollerens behov, f.eks. agility eller flyball. Almindelig lydighedstræning, gerne med spor og rondering er også velegnede ting. Tolleren har en god næse og kan fint bruges f.eks. som Schweisshund. Den er en glimrende svømmer og holder af at være i vandet.
Udseende [redigér]
Hannerne er mellem 48–51 cm og tæverne 45–48 cm. En toller har vand- og smudsafvisende pels. Pelsen er rød eller orange med eller uden hvide aftegninger på halespids, bryst, poterne og blis. Den har kødfarvet eller sort næse (må ikke være klart lyserød). Dens øjne er ravfarvet til brune.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |