Toneart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Som navnet antyder er en toneart en art af toner. Når man ændrer toneart for en sang, skal man som regel systematisk, også ændre de akkorder der indgår. En tone kan som udgangspunkt være følgende:

a, ais/b, h, c, cis/des, d, dis/es, e, f, fis/ges, g eller gis/as.

Tonearten kan være dur eller mol, så der er 24 i alt for uden kirketonearterne. Tonearterne kan i visse tilfælde skrives på en anden måde, men de viste er de mest gængse. Man kan for eksempel skrive sin musik i ais-dur i stedet for b-dur, men det vil kræve mange faste fortegn. Der er kun en forskel for instrumenter, som er stemt i ren stemning, mens der ikke er forskel for et klaver. En violin kan stemmes i ren stemning.

Bemærk at tonen H betegnes B i engelsktalende lande, og tonen B kaldes så Bb. I becifringssystemet anvender man ofte en hybrid hvor det tvetydige B helt undgås – H-akkorder betegnes med H og B-akkorder med Bb for at undgå forvekslinger.

Oversigt over tonearter
Dur Mol Fortegn Antal Placering
af fortegn
C a (♮) 0 -
G e 1 f
D h 2 f, c
A fis 3 f, c, g
E cis 4 f, c, g, d
H gis 5 f, c, g, d, a
Fis dis 6 f, c, g d, a, e
F d 1 h
B g 2 h, e
Es c 3 h, e, a
As f 4 h, e, a, d
Des b 5 h, e, a, d, g
Ges es 6 h, e, a, d, g, c