Tornado
Denne artikel omhandler meteorologi. For kampflyet Tornado, se Panavia Tornado.
En tornado er en hvirvelsky, der under stærk rotation er i stand til at anrette store ødelæggelser på sin vej. Tornadoer dannes også i forbindelse med orkaner. Ordet tornado er af spansk oprindelse. En skypumpe må ikke forveksles med en støvhvirvel, hvormed den ofte bliver forvekslet på grund af den cirkulære rotation.
Tornadoer bliver efter Fujitas tornadoskala opdelt i en række klasser, F0-F5, hvor F5 er de kraftigste og mest alvorlige. Danske tornadoer eller skypumper er som regel F0 eller F1.
Det sted, hvor der dannes flest tornadoer i gennemsnit pr. år, er det midtvestlige USA på The Great Plains. Tornadoerne forekommer her mest i staterne Nebraska, Oklahoma, Kansas og Texas. Disse fire stater udgør også den såkaldte "Tornado Alley". Højsæsonen for tornadoerne er fra marts til starten af juni, hvor maj er den måned, hvori der opstår flest.
Tornadoer er ligesom lavtryk resultatet af opstigende vinde, der kredser om et lavtryksområde. Tornadoer er kendetegnet ved deres korte levetid (ganske få minutter) og de voldsomme vinde, de genererer. Disse lokale vejrfænomener ved man endnu meget lidt om, og det gør, at mennesket ikke er i stand til at forudsige, hvor de vil opstå. Dette har en meget stor betydning særligt i "Tornado Alley", hvor der findes et varslingscenter i Oklahoma City, "Storm Prediction Center", hvorfra man observerer skyernes rotation og gang og udløser varslingssirener, hvis der er kraftig aktivitet i en tordensky. Luftalarmen udløses typisk kun et par minutter før, tornadoen rører Jorden eller "touchdown", som forskerne kalder det.
De skyer, der danner tornadoer, er typisk cumulonimbusskyer eller cumulusskyer, og det er også de mest imponerende. Cumulonimbusskyen kan nemlig blive op til 15.000 m høj og dermed nå helt op til tropopausen.
En tornados diameter varierer typisk mellem 100 m og 600 m. Den kan blive op til flere kilometer høj. Det meget lave lufttryk inde i tornadoen skaber ekstremt kraftige vinde, og den 3. maj 1999 i Oklahoma City i forbindelse med en yderst forbløffende tornado registrerede en radar vindhastigheder på helt op til 512 km/t. Det var den hidtil hurtigste vind målt på Jorden, og tornadoen, der skabte de kraftige vinde, blev op til 1,6 km i diameter. Det gør tornadoen til den farligste vind på Jorden.
Orkaner er også vinde, men de er "svagere" og meget større i omfang. Mange mennesker forveksler tornadoer med orkaner, men der er tale om to vidt forskellige slags systemer. Orkaner kan for det meste ses fra rummet via et satellitbillede, mens tornadoer ikke er nemme at opdage fra den afstand. I et sådant tilfælde kan man kun se den kraftige sky, som danner tornadoen. Derimod kan man for det meste se en tornado fra Jorden, mens en orkan er "usynlig", da den kun består af kraftige vinde. En tornado kan have mange farver, lige fra sort til rød og hvid, alt efter hvad den suger op i sin hvirvel. Det gør tornadoen synlig med det blotte øje fra Jorden.
Sådan dannes en tornado
Når en kraftig vind højt oppe i atmosfæren møder en svag vind ved overfladen, kan luften begynde at rotere horisontalt. Hvis det sker inde i en tordenbyge, skubber den opstigende varme luft i tordenbygen det roterende rør af luft op i lodret position.
Kombinationen af den opstigende og roterende bevægelse danner en meget stor søjle med turbulent luft, en mesocyklon. Af årsager, der endnu ikke er nærmere afklaret, forekommer der sommetider en hvirvel inde i mesocyklonen. Denne hvirvel, der bliver synlig, hvis luften er fugtig nok til, at den fortættes, strækker sig nedad, indtil den når Jorden, hvor den så endelig kan blive til en tornado.
Tornadoer i Danmark
Der kan forekomme tornadoer i Danmark, dog er de sjældne og er af svag styrke i forhold til, hvad man ser i udlandet. Det er ofte det, man kalder skypumper, man oplever i Danmark. Skypumper er i familie med tornadoer, men de er normalt meget mindre i både størrelse og styrke. Derfor forårsager skypumper heller ikke de samme voldsomme ødelæggelser som tornadoer.
Denne tornado-producerende vejrsituation er den mest almindelige i Danmark, når vi ser skypumper – specielt over havet. Skypumper er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder sandsynligvis skypumper hvert år. Der findes ingen statistik om, hvor de dannes eller hvor hyppigt, men de fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret. De er dog også observeret over land og om vinteren.
Et typisk eksempel kunne være en vejrsituationen i Østersøen i august med en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20°C og vandtemperaturen omkring 20°C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen.
De kraftigste tornadoer kan formodentlig ikke dannes i Danmark, men danske tornadoer/skypumper kan blive alvorlige nok. Den kraftigste der er observeret i Danmark, optrådte den 11. februar 1962 over land nordvest for Holstebro hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rødder i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det var formentlig en kraftig F1 tornado (på grænsen til F2).[2][3][4]
Der var særligt mange beretninger om skypumper i Danmark i somrene 1999 og 2002.
Klassificering af tornadoer
Tornadoer deles ind i seks kategorier, efter hvor stor vindstyrke de har. Til dette formål benyttes Fujitaskalaen.
| Fujita-Pearson Tornado Intensity Scale | ||||
|---|---|---|---|---|
| Klassifikation | Vindstyrke | Skadevirkninger | ||
| F0 | op til 115 km/h | Svage | ||
| F1 | 179 km/h | Moderate | ||
| F2 | 251 km/h | Store | ||
| F3 | 330 km/h | Alvorlige | ||
| F4 | 416 km/h | Ekstreme | ||
| F5 | 509 km/h | Meget ekstreme | ||
Se også
Referencer
- ^ Poul Høi (21. maj 2013). "»Det er væk. Det hele er væk«". Berlingske.
- ^ John Cappelen (maj 2013). "Skypumper". DMI.
- ^ Lars Henrik Aagaard (13. februar 2012). "Dagen Holstebro aldrig glemmer". Berlingske.
- ^ Niels Hansen (11. februar 2012). "Da Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro". DMI.
