Tour de France 2006

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
2006 endelige resultater
I alt Óscar Pereiro 89h 40'27"
Anden Andreas Klöden +32"
Tredje Carlos Sastre +2'16"
Point Robbie McEwen 288
Anden Erik Zabel 199
Tredje Thor Hushovd 195
Bjerg Michael Rasmussen 166
Anden David de la Fuente 113
Tredje Carlos Sastre 99
Ungdom Damiano Cunego 89h 58'49"
Anden Markus Fothen +38"
Tredje Matthieu Sprick +1h 29'12"
Hold T-Mobile Team 269h 08'46"
Anden Team CSC +17'04"
Tredje Rabobank +23'26"


Tour de France 2006 var nr. 93 i rækken af verdens hårdeste cykelløb. Løbet startede den 1. juli i Strasbourg tæt ved den tyske grænse. Ruten løb over 3639 km og passerede igennem Holland, Tyskland, Belgien, Luxemborg, Frankrig og Spanien.

For første gang siden 1999 var der ikke en holdtidskørsel.

Allerede før løbets første etape blev det ramt af en doping-skandale kendt som Operación Puerto. Ni ryttere blev udelukket da spansk politi havde fundet belastende materiale mod dem hos en læge. Blandt de udelukkede ryttere var to af favoritterne: Jan Ullrich og Ivan Basso. Det betød også, at der for første gang siden 1999 – og før da 1956 – ikke var en tidligere tour-vinder til start.

Løbet blev vundet af Floyd Landis, der dog senere blev frataget sejren som følge af at han blev afsløret i at bruge doping. Efterfølgende blev den oprindelige toer, Oscar Pereiro Sio, derfor noteret for sejren med Andréas Klöden og Carlos Sastre på de følgende pladser. Michael Rasmussen vandt den prikkede bjergtrøje og Robbie McEwen den grønne pointtrøje.

Oscar Pereriro Sio kom, efter tidligere at være blevet kørt næsten en halv time bagud i forhold til favoriterne, ind i løbet igen på 13. etape, da han kom hjem sammen med en udbryddergruppe 29 minutter og 57 sekunder foran feltet med bl.a. den gule trøje, Floyd Landis. Sio holdt herefter fast i sin placering i toppen, men Landis generobrede den gule trøje efter 15. etape. Dagen efter gik Landis dog ned på 16. etape, hvor Michael Rasmussen vandt, og røg med sin placering som nr. 23 på dagens etape helt ned på 11. pladsen i løbet, langt efter de øvrige favoriter. For Sio betød det, at han generobrede den gule trøje.

Den følgende dag begav Landis sig imidlertid ud på et 120 km langt soloudbrud og kom i mål 5 minutter og 42 sekunder foran Carlos Sastre og 7 minutter og 8 sekunder foran Sio på 17. etape, så Landis herefter var på en samlet 3. plads, 30 sekunder efter Sio og 18 sekunder efter Sastre på 2. pladsen. Efter enkeltstarten på 19. etape havde Landis igen den gule trøje, som han beholdt resten af løbet, mens Andréas Klöden på samme enkeltstart erobrede 3. pladsen.

Efter Tour de France kom det den 27. juli frem, at Landis havde afleveret urinprøve efter 17. etape med et usædvanligt højt indhold af testosteron i forhold til epitestosteron, hvilket tydede på doping med syntestisk testosteron. Resultatet af B-prøven forelå 5. august og bekræftede resultatet fra den første prøve. Landis har under hele forløbet nægtet brug af doping.

Historik[redigér | redigér wikikode]

Tour de France har været afholdt siden 1903 og kaldes cykelløbet over alle cykelløb. Sammen med De Olympiske Lege og VM i fodbold hører Tour de France til de største idrætsbegivenheder i verden. Over tre uger i juni og juli måned danner de franske landeveje ramme om sejre, drømme og frygtelige nederlag. Ruten går gennem alle slags terræner og stiller enorme fysiske og mentale krav til de knap 200 deltagende ryttere. Interessen fra publikum og medier samler sig særligt om løbets bjergetaper. Det er på legendariske stigninger som L'Alpe d'Huez og Mont Ventoux, at rytternes indbyrdes styrkeforhold bliver udmålt, og det er ofte på disse steder, at løbet finder en vinder og en samling desillusionerede tabere. I Tour de France bliver rytterne nærmest til moderne gladiatorer, der med medierne ved vejkanten udkæmper drabelige slag om hæder og vanære. I de senere år er dette drama blevet tilføjet yderligere en dimension, idet mange af sportens vindende ryttere er blevet anklaget og dømt for dopingmisbrug. Det gælder også for Tour de France, hvor hele Festina-holdet i 1998 blev taget ud af løbet, efter at et massivt misbrug af dopingstoffet EPO blev afsløret. I 2006 fik flere af løbets favoritter ikke tilladelse til at starte, da de var under kraftig mistanke for at have benyttet doping.

Etaper[redigér | redigér wikikode]

Tour de France ruten i 2006
Uddybende Uddybende artikel: Etaper i Tour de France 2006

Bjergetaper er skrevet med kursiv. CLM er tidskørsel.

Etape nr. Dato Start/slut km Etapevinder Den gule trøje
Prolog 1. juli Strasbourg-Strasbourg 7 CLM Thor Hushovd Thor Hushovd
1. etape 2. juli Strasbourg-Strasbourg 183 Jimmy Casper George Hincapie
2. etape 3. juli Obernai-Esch-sur-Alzette 223 Robbie McEwen Thor Hushovd
3. etape 4. juli Esch-sur-Alzette-Valkenburg 216 Matthias Kessler Tom Boonen
4. etape 5. juli Huy-Saint-Quentin 215 Robbie McEwen Tom Boonen
5. etape 6. juli Beauvais-Caen 219 Oscar Freire Tom Boonen
6. etape 7. juli Lisieux-Vitré 184 Robbie McEwen Tom Boonen
7. etape 8. juli Saint-Grégoire-Rennes 52 CLM Serhiy Honchar Serhiy Honchar
8. etape 9. juli Saint-Méen-le-Grand-Lorient 177 Sylvain Calzati Serhiy Honchar
9. etape 11. juli Bordeaux-Dax 170 Oscar Freire Serhiy Honchar
10. etape 12. juli Cambo-les-Bains-Pau 193 Juan Miguel Mercado Cyril Dessel
11. etape 13. juli Tarbes-Val d'Aran-Pla-de-Beret 208 Denis Mensjov Floyd Landis
12. etape 14. juli Luchon-Carcassonne 211 Yaroslav Popovych Floyd Landis
13. etape 15. juli Béziers-Montélimar 231 Jens Voigt Oscar Pereiro Sio
14. etape 16. juli Montélimar-Gap 181 Pierrick Fedrigo Oscar Pereiro Sio
15. etape 18. juli Gap-L'Alpe d'Huez 187 Fränk Schleck Floyd Landis
16. etape 19. juli Bourg d'Oisans-La Toussuire 182 Michael Rasmussen Oscar Pereiro Sio
17. etape 20. juli Saint-Jean-de-Maurienne-Morzine 199 Floyd Landis Oscar Pereiro Sio
18. etape 21. juli Morzine-Mâcon 193 Matteo Tosatto Oscar Pereiro Sio
19. etape 22. juli Le Creusot-Montceau-les-Mines 56 CLM Serhiy Honchar Floyd Landis
20. etape 23. juli Antony-Parc de Sceaux-Paris 152 Thor Hushovd Floyd Landis

Deltagere[redigér | redigér wikikode]

Feltet startede usædvanligt med kun 176 ryttere fra kun 20 hold.

Favoritter[redigér | redigér wikikode]

13. etape af Tour de France 2006

Eftersom vinderen fra de sidste 7 år, Lance Armstrong, ikke længere er aktiv som cykelrytter, betragtedes løbet generelt som værende det mest åbne i årevis. Derfor var favoritfeltet også udvidet i forhold til tidligere år.

Hovedfavoritterne var Yaroslav Popovych, Alejandro Valverde, Floyd Landis og Damiano Cunego, efter at de tidligere favoritter ikke stillede til start pga. en dopingskandale umiddelbart før starten. Det betød blandt andet, at Team CSCs Ivan Basso og T-Mobiles Jan Ullrich, Francisco Mancebo og Alexander Vinokurov ikke stillede op.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: