Toyota Carina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Toyota Carina
Producent Toyota
Model Carina
Type Stor mellemklassebil
Produktionsår 19702001
Forgænger Ingen
Efterfølger Toyota Avensis
Toyota Allion

Toyota Carina var en serie af store mellemklassebiler bygget af den japanske bilfabrikant Toyota mellem 1970 og 2001 i talrige generationer, og som senere blev afløst af Toyota Allion og Toyota Avensis. Allerede den første Carina-serie fra 1970 dannede basis for sportscoupéen Toyota Celica.

Carina A12 (1970−1975) [redigér | redigér wikikode]

Toyota Carina A12 (1970–1975)

Den første generation af Carina blev bygget mellem 1970 og 1975. I starten fandtes modellen kun i to karrosserivarianter, en 2- eller 4-dørs sedan og to benzinmotorer på 58 kW (79 hk) og 63 kW (86 hk). Carina fandtes i udstyrsvarianterne DX og ST. Alle modeller havde 4-trins T40-gearkasse, undtagen ST-modellerne som havde fem gear.

I 1972 fik A12 et facelift, hvor bl.a. tankpåfyldningsstudsen ikke længere var placeret bagpå bilen. I 1973 kom den første Carina med dieselmotor, og i 1975 fik Carina det sidste facelift før modelskiftet.

Udover sedanmodellen, som blev solgt i alle lande, solgtes i Japan også en todørs hardtopcoupé. På basis af Carina opstod Celica A20 og A35.

Carina A14 (1975−1978) [redigér | redigér wikikode]

Ligesom forgængeren fandtes A14 både med to og fire døre. Dog fandtes Carina nu kun med 55 kW (75 hk)-motor. Den sportslige ST-variant udgik.

Denne generation var dog ikke kun optisk og teknisk meget anderledes end forgængeren. Med anden generation voksede også akselafstanden. Den todørs hardtopcoupé kunne stadigvæk kun fås i Japan.

Carina A4 (1978−1982) [redigér | redigér wikikode]

Toyota Carina A4 (1978–1980)

For første gang kunne Carina nu fås som femdørs stationcar. Samtidig udgik todørsmodellen, som nu kun kunne fås i Japan. Udstyrsvarianterne fik nye navne, grundmodellen hed blot Carina, derudover fandtes der Deluxe og GL. Deluxe fandtes kun med automatgear.

I januar 1980 kom der et facelift, og fra oktober samme år kunne den femtrins gearkasse fås til alle modeller, herunder Deluxe. Grundmodellen blev samtidig omdøbt til DX. På basis af Carina blev Celica A40 bygget, ligesom en firedørsmodel med tilnavnet Camry.

Carina A6 (1982−1988) [redigér | redigér wikikode]

Modelserien A6 fik kun et kort liv. Karrosseriet var i forhold til A4 tydeligt glattere og mere kantet.

I Japan blev forgængeren fortsat solgt som Celica A60 og Celica Camry.

Selv om efterfølgeren allerede blev introduceret i 1983, blev den sidste baghjulstrukne Carina-modelserie fortsat bygget i bestemte udførelser frem til 1988.

Carina T150/T160 (1984−1988) [redigér | redigér wikikode]

Toyota Carina T160
Toyota Carina II T15 (1984–1987)

Fra 1984 delte Carina sin forhjulstrukne platform med Corona, men var dog sportsligere udlagt end Corona.

Carina II T15 (1984−1987)[redigér | redigér wikikode]

Til det europæiske marked blev Carina i 1984 afløst af Carina II. Den var i modsætning til Carina identisk med den japanske Toyota Corona. Stationcaren udgik, i stedet kom modellen som femdørs combi coupé. Motorprogrammet gik fra 63 kW (86 hk) til 75 kW (102 hk). Udover DX fandtes modellerne GL, XL, SX og GLi. Combi coupé kunne fås med automatgear.

I december 1985 fik modellen et facelift. Der kom nye motorer, herunder en toliters dieselmotor, som på det tidspunkt var den største motor i Carina-historien.

I 1986 fik 1,6-litersmotorerne katalysator, og i 1987 kom en til 1,6-litersmotor og 1,8'eren udgik.

Carina ED ST160[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Toyota Carina ED

Carina T170/T180 [redigér | redigér wikikode]

Carina T170

Carina II T17 (1988−1992) [redigér | redigér wikikode]

I 1988 kom Carina-serien med modelkode T17. I starten fandtes den ikke med 2,0-motor, men i stedet med en 2,0 16V-motor med 89 kW (121 hk). Der var kun to udstyrsvarianter, XL (1,6) og GL (1,6 og 2,0).

I 1989 introduceredes den ventede 2,0-motor, som sågar var udstyret med katalysator. I september fik også 1,6'eren med 66 kW (90 hk) katalysator. Samtidig kom Carina 2000, en sportslig combi coupé specialmodel.

I marts 1990 fik Carina T17 et facelift. 1,6 16V-motoren med 66 kW (90 hk) fik nu multipoint-indsprøjtning i stedet for karburator, hvorved effekten steg til 72 kW (98 hk).

Ud over de nævnte motorer fandtes Carina T17 også med en 2,0-liters sugedieselmotor med 51 kW (69 hk).

Carina T190 [redigér | redigér wikikode]

Carina T190

Carina E T19 (1992−1998) [redigér | redigér wikikode]

Carina E (E for Europa) hhv. Carina T19 var udviklet specielt til det europæiske marked, og produktionen blev fra december 1992 flyttet fra Japan til Burnaston i England. Modellen var fortsat teknisk identisk med Corona. På grund af en Magermix-motor fik bilen et benzinforbrug, som med 6,5 liter pr. 100 km (sedan og combi coupé med 1,6 og 1,8-benzinmotor med 79 kW (107 hk)) lå under flere minibiler. Karrosseriet var i modsætning til Carina II tydeligt større. Bilen fandtes ligesom forgængeren i tre karrosserivarianter (sedan, combi coupé og stationcar); udover flere forskellige benzinmotorer solgtes fra 1996 også en 2,0-liters dieselmotor med 61 kW (83 hk), hovedsageligt i Belgien og Østrig.

I midten af 1996 fik modellen udover et facelift forbedret passiv sikkerhed (airbags, etc.)

Carina E fandtes med følgende motorer:

Benzin
  • 1,6 liter 79 kW (107 hk) Magermix (senere 73 kW (99 hk))
  • 1,8 liter 79 kW (107 hk) Magermix
  • 2,0 liter 98 kW (133 hk) (fra 1995 93 kW (126 hk))
  • 2,0 liter 116 kW (158 hk) GTI
  • 2,0 liter 129 kW (175 hk) GTI (senere 124 kW (169 hk))
Diesel
  • 2,0 liter 54 kW (73 hk) (fra 1996 61 kW (83 hk))

På basis af Carina E introduceredes i 1996 en MPV med navnet Toyota Picnic.

Carina T210 [redigér | redigér wikikode]

Carina T210

I 1996 introduceredes den sidste generation af Carina. Den var identisk med Corona Premio, og blev i 2001 afløst af Toyota Allion.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]