Træsmed
Træsmed kaldes en håndværker der fortrinsvis arbejder i træ, eksempelvis snedker, tømrer, bødker, karetmager, pianosnedker, ligkistesnedker, bådebygger, orgelbygger, guitarbygger, sløjdlærer m.fl., men også håndværkere der kun delvis arbejder i træ, er medtaget i denne kategori, eksempelvis glarmester, delvis murer og maler, som alle arbejder tæt sammen med træmændene.
Der knytter sig nogle slangudtryk til forskellige fag inden for træsmedene: En bræddebisse og en bæslingsnedker er jysk for en tømrer, idet bæsling bl.a. betyder spiltov, eller skillerummet mellem båse, både i hestestald og svinesti. Bæslingsnedker eller bæslingtømrer er i Jysk Ordbog forklaret som en klamphugger, en håndværker der ikke har drevet det videre end til at slå simple brædder sammen. En menneskekonvolutmager, eller blot konvolutmager laver ligkister; det samme gør en menneskefutteralmager.
Ordet og dets oprindelse
Træsmed er et gammelt nordisk ord, der ikke helt er gået i glemmebogen om det end har levet en noget tilbagetrukket tilværelse de sidste mange år. Ordet er brugt på, på Vikingeskibmuseet i Roskilde, hvor det optrræder på linje med stævnsmed og andre smede, herunder både skosmede, stensmede og ølsmede.
Ordet smed betyder altså i grunden blot håndværker, ikke kun på dansk, men også på de klassiske sprog, latin og græsk. Grækerne havde et andet udtryk dædalus eller daidalus, der betyder kunstner mere end håndværker. Det er efter legenden ham der har opfundet høvlen.
Historisk kan det være vanskeligt at følge udviklingen, men der har givet været træsmede til lige siden menneskehedens oprindelse. Træ er altid for hånden, men det bevares kun under særligt gode omstændigheder i jorden.
I vikingetid – og måske også senere – var smeden en universalhåndværker. Det fremgår bl.a. af det værktøj der er fundet ved forskellige lejligheder både her i landet og i andre dele af Skandinavien.
Skriftlige vidnesbyrd
De skriftlige kilder tier om hvornår der fandt en egentlig specialisering sted mellem de forskellige grene, men man kan gå ud fra at tømreren, der på landet i meget lang tid blev kaldt hugger, meget tidligt har været en der især havde med fx tagkonstruktioner at skaffe, og måske også har haft fingre med i spillet ved rejsning af bul- og stavhuse. Skibs- og bådebyggere har heller ikke været de rene amatører, eller tilfældigt sammenløbne husflidsfolk. Vikingetidens skibe er højt udviklede og bygger på stor erfaring og tradition der går henved 1000 år tilbage – århundrederne efter Kristi fødsel. Drejere har vi ligeledes haft, i hvert fald i byerne, der udviklede sig fra 800-tallet, hvorimod snedkere sikkert først er kommet til i løbet af middelalderen, da der opstod behov for møbler, hvoraf de første bestod af især kister til opbevaring af bl.a. tøj. Hjul- og vognmagere har i nogen grad været til; det kræver ekspertise at fremstille et hjul, med det udelukker ikke at eksperterne har haft mere end ét arbejdsområde. Hvorvidt der har været tale om en egentlig faglig uddannelse af disse håndværkere er usikkert, ja vel i grunden usandsynligt, men på en eller anden vis har de fået lært deres virke.
Eksempler på træhåndværk
Træskomageri kræver ikke nogen egentlig uddannelse, blot lidt værktøj som den lokale smed har kunnet fremstille, og så naturligvis en smule håndelag der har kunnet erhverves efter en forholdsvis kort oplæring. Til gengæld vides for nærværende ikke hvornår man begyndte at fremstille træsko.
Billedskæreri, derimod er et kunsthåndværk der nærmere sig billedhuggeri mere end snedkeri. Hvordan det er blevet udviklet vides ikke, men det havde blomstrende vilkår allerede i middelalderen.
I dag er mange træsmedefag uddøde eller på vej bort fra det de var engang. Maskiner har inden for det sidste århundredes løb overtaget meget af det der før blev fremstillet ved høvlebænken.
Men mange pessimistiske spådomme er blevet fremsat i tidens løb. En af dem stod i den hedengangne Snedkeren, organ for Snedkerforbundet. På en tegning af en gravsten stod:
Her hviler de sidste snedkere. De levede af træ og døde af plastic
Ekstern Henvisning
 | Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |