Transistorradio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Verdens første kommercielt tilgængelige transistorradio; Regency TR-1. Kunne kun modtage mellembølge.
Transistorradio

En transistorradio eller blot transistor er en forkortelse for transistorradiomodtager eller transistorradioapparat.

Den første kommercielt tilgængelige transistorradio blev præsenteret 18. oktober 1954 af Regency Division of Industrial Development Engineering Associates of Indianapolis, Indiana. Den hed Regency TR-1 og blev sat til salg november 1954.

Transistorradioen blev oprindeligt introduceret af Texas Instruments (TI) for at demonstrere transistoren. TI tabte interessen, og transistorradioen blev populariseret af Totsuko (omdøbes senere til Sony).

Anvendelsen af transistorer (af den bipolare variant) i stedet for elektronrør som forstærkerelement, betød af apparatet var meget mindre og behøvede betydeligt mindre energi end lommeradioer med elektronrør. Den typiske bærbare lommeradio fra 1950'erne var på størrelse og vægt som dagens (2005) bærbare computere og indeholdt adskillige tunge (ikke genopladelige) batterier; en eller flere "A" batterier til rørenes glødestrøm og et stort 45–90 volt "B" batteri til anodespænding. Til sammenligning var lomme transistorradioen på størrelse med en Walkman og blev i starten strømforsynet af et lille 22,5V batteri og senere af det kendte 9V batteri som faktisk blev specielt designet til transistorradioen.

Transistorradioer blev først alment populære i de tidlige 1960'erne, da prisen her faldt meget. Datidens transistorradioer blev normalt kun designet til mellembølgebåndet (ca. 540–1610 kHz) og først senere til kortbølgebåndet (mellem ca. 1.700–30.000 kHz) og FM-båndet (ca. 87,5–104 MHz).

Der regnes for i dag 2005 at være ca. 7 milliarder transistorradioer i verdenen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]