Transsylvanien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918
Rumænien med Transsylvanien i gult.
Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890.
Orthodox kapel i Transsylvanien
Landskab i Transsylvanien
Bygninger i byen Sibiu

Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien, nord og vest for Karpaterne.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Transsylvanien, også Transsilvanien eller Transylvanien (rumænsk Transilvania) er et latinsk navn der betyder "hinsides skoven". Andre historiske navne er Ardeal (rumænsk), Erdély (ungarsk), og Siebenbürgen (tysk).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

I dag betegnes hele Rumænien nord og vest for Karpaterne som "Transsylvanien". Tidligere skelnede man det egentlige fyrstendømme Transsylvanien fra de vestlige egne, som var direkte underkastet kongeriget UngarnBanat, Crișana og Maramureș.

Karpaterne dominerer geografien: de danner grænsen til øst og nord (Østkarpaterne) og til syd (de Transsylvanske Alper). De noget lavere Vestkarpater dannede den gamle grænse mellen fyrstendømmet og Ungarn. Det transsylvanske plateau ligger imellem bjergkæderne; området vest for bjergene er lavere. Klimaet er kontinentalt. Alle flodene – de vigtigste er Someș, Mureș og Olt – er bifloder til Donausystemet.

Byen Cluj-Napoca var fyrstendømmets hovedstad. Andre vigtige byer er Brașov, Sibiu og Sighișoara.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I oldtiden var området en del af Dakien. I Middelalderen blev Transsylvanien indlemmet i Ungarn. (Ungarske og rumænske historikere har haft en lang polemik over hvilket folk der levede der først.) I denne periode var der også mange tyske indvandrere. Efter Slaget ved Mohács i 1526 blev Ungarn delt i tre: de nordvestlige egne faldt til Habsburgerne, de centrale til det Osmanniske Rige, og Transsylvanien blev til et autonomt fyrstendømme under tyrkisk herredømme.

For de næste 150 år var Transsylvanien i praksis næsten uafhængigt. Fyrsterne kæmpede mod stormagterns tryk med skiftende succes. Stefan Báthory, den mest effektive, blev også konge af Polen. Michael den Tapre blev kortvarigt hersker af Transsylvanien, Moldavien og Valakiet. Transsylvaniens religiøse frihed vakte opmærksomhed i Europa: katoliker, lutheraner, calvinister og unitarer var alle anerkendt. Men den ortodokse kirke, som det rumænsktalende flertal fulgte, var ikke.

I 1700 led det Osmanniske Rige store tab og Habsburgerne besatte Transsylvanien. I det 19. århundrede begyndte en nationalbevægelse hos rumænerne.

Efter 1. verdenskrig fik Rumænien Transsylvanien, da det havde rumænsk flertal. Men befolkningen var meget blandet: ved folketællingen af 1930 havde området ca. 2,7 millioner indbyggere, deraf 56,4% rumænere, 23% ungarere (madjarer og székler) og 9,4% tyskere. (Andre mindretal var armenere, jøder, Roma og Sinti). Ungarn håbede at generobre området; Nordtranssylvanien blev annekteret i 1940, men tabt igen efter 2. verdenskrig.

I 2002 havde Transylvanien 7.221.733 indb. deraf 74 % rumænere, 19 % ungarere, 3 % Roma og Sinti og 0,73 % tyskere (ca. 60.000).

I romanen Dracula kommer greven fra området hvor "Transsylvanien, Moldavien og Bukovina mødes", men det er blevet forenklet til bare "Transsylvanien".

Siebenbürgen[redigér | redigér wikikode]

"Siebenbürgen" er det traditionelle tyske navn for Transsylvanien. Det henviser til de syv byer hvor tyske indvandrere bosatte sig.

De syv byer var:

Se også[redigér | redigér wikikode]


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Rumæniens geografi Stub
Denne artikel om Rumæniens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi