Tredje Mosebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tredje Mosebog, også kendt som Leviticus (hebr. ויקרא Vayikra "Og Han kaldte", gr. (το) Λευιτικόν Leviticus, latin (sprog) Liber Leviticus "Levitbogen") er den tredje bog i den hebraiske hellige bog, tanakh, i den tredjedel der hedder torahen (Mosebøgerne). I kristen sammenhæng er bogen det tredje skrift i Bibelen og en del af det gamle testamente. Hovedindholdet i bogen koncentrerer sig om retsregler og leviternes (præsternes) ritualer. Bogen er en fortsættelse af lovstoffet som Moses fik ved Sinai i Anden Mosebog. I bogen pointeres det at præsterne kun må nedstamme fra ypperstepræsten Aron, som er af Levis stamme, og derfor skiller Levis stamme sig ud fra alle de andre stammer i Israel, som den præstelige slægt.

Bogen kan opdeles i syv afsnit som behandler hver sit afgrænsede lovstof. Offerloven (3 Mos 1-7); Præsteloven (3 Mos 8-10); Renhedsloven (3 Mos 11-15); Forsoningsdagen (Yom Kippur) (3 Mos 16); Hellighedsloven (3 Mos 17-24); Sabbatår og jubelår, løn og straf (3 Mos 25-26); Løfter og afgifter (tiende) (3 Mos 27).

Religiøs kontekst

Israelitterne er udvandret af Egypten og Gud følger folket som en skysøjle om dagen og som en ildsøjle om natten på deres vej gennem ørknen. Folket er nået til Sinaibjerget hvor Gud først åbenbarede sig for Moses i den brændende tornebusk og nu igen åbenbarer sig for Moses og giver Moses loven (Torah), som blandt andet indeholder De ti bud.


Indhold

Ud over stentavlerne med dekalogen (de ti bud), indeholder Anden Mosebog lovstof om retsregler for samfundslivet, sabbat og festforordninger, afgifter til helligdommen og udførlige beskrivelser om hvordan telthelligdommen skal indrettes. Tredje Mosebog fortsætter denne præsentation af loven og fortsætter med brugen af templet.

Offerloven (3 Mos 1-7)

I begyndelsen af bogen præsenteres offerinstitutionen for israelitterne. Gud taler til Moses og Moses bringer budskabet videre til folket.

BibelSpire
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion