Triangulation (samfundsvidenskab)
I samfundsvidenskab er triangulation ofte benyttet som indikator på at mere end to metoder er benyttet i undersøgelsen, således at resultatet er dobbelt- eller trippelttjekket. Det kaldes også for "krydsundersøgelse".[1]
Pointen er at resultatet bliver mere sikkert, hvis forskellige metoder fører til det samme resultat. Hvis en undersøger kun benytter en metode, så er fristelsen til at undersøgeren tror på resultatet stor. Hvis en undersøger benytter to metoder, så kan der være modsatrettede resultater. Ved brug af tre metoder er håbet, at de to ud af tre metoder giver det samme resultat. Hvis alle tre metoder giver forskellige resultater, så ved undersøgeren at det er nødvendigt at omformulere undersøgelsesspørgsmålet og -eller overveje sit metodevalg.
Indholdsfortegnelse |
Triangulation i forskning [redigér]
Triangulation er et kraftfuldt redskab i forskning til brug for datavalidering gennem brug af krydsverificering fra mere end to kilder. Især refererer det til anvendelse og kombination af flere undersøgelsesmetoder i forbindelse med studiet af det samme fænomen.[2]
- Det kan være gennem både kvantitativ validering og kvalitative undersøgelser.
- Det er en hensigtsmæssig metodestrategi til afgøre troværdigheden af kvalitative analyser.
- Det bliver et alternativ til traditionelle kriterier som pålidelighed og validitet.
- Det er den foretrukne retning indenfor samfundsvidenskab.
Ved at kombinere flere observatører, teorier, metoder og empiriske materialer så kan undersøgere håbe at overvinde svagheder eller egentlige bias og de problemer, der kommer ved brug af en enkelt metode, enkelt observation eller enkelt teori.
Formålet [redigér]
Formålet med triangulation i kvalitative undersøgelser er at forbedre pålideligheden og validiteten af resultaterne. Flere lærde har gennem årerne tilstræbt at definere triangulation.
- Cohen and Manion (1986) definerer triangulation som et "attempt to map out, or explain more fully, the richness and complexity of human behavior by studying it from more than one standpoint."[3]
- Altrichter et al. (2008) hævder at triangulation "gives a more detailed and balanced picture of the situation." [4]
- According to O’Donoghue and Punch (2003), er triangulation en “method of cross-checking data from multiple sources to search for regularities in the research data."[5]
Typer af triangulation [redigér]
Denzin (1978) identificerede fire basisformer for triangulation:[6]
- Datatriangulation: involverer tid, rum og personer
- Undersøgertriangulation: involverer flere undersøgere i en undersøgelse
- Teoritriangulation: involverer brug af mere end en teoretisk ramme
- Metodisk triangulation: involverer brug af mere end en metode i dataindsamlingen, såsom interviews, observationer, spørgeskemaer og dokumenter.
Kilder [redigér]
- ↑ Cheng, Liying (2005). Changing language teaching through language testing: a washback study. Cambridge University Press. p. 72.
- ↑ Bogdan, R. C. & Biklen, S. K. (2006). Qualitative research in education: An introduction to theory and methods. Allyn & Bacon. ISBN 978-0205512256.
- ↑ Cohen, L., & Manion, L. (2000). Research methods in education. Routledge. p. 254. (5th edition).
- ↑ Altrichter, H., Feldman, A., Posch, P. & Somekh, B. (2008). Teachers investigate their work; An introduction to action research across the professions. Routledge. p. 147. (2nd edition).
- ↑ O'Donoghue, T., Punch K. (2003). Qualitative Educational Research in Action: Doing and Reflecting. Routledge. p.78.
- ↑ Denzin, N. (2006). Sociological Methods: A Sourcebook. Aldine Transaction. ISBN 9780-202308401. (5th edition).
Eksterne henvisninger [redigér]
