Trondheim

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Trondheim
Våben Kort
{{{kommunevåben}}}s kommunevåben Trondheims beliggenhed
Fakta om Trondheim
Koordinater: 63.4171° N 10.3755° E
Kommunenummer: 1601
Fylke: Sør-Trøndelag
Kommunesæde: Trondheim
Areal: 341 km²
Indbyggere: 200.004 (2012)
Politik
Borgmester: Rita Ottervik
Sprog: Neutral
Websted: www.Trondheim.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 1601.svg
Commons-logo.svg Trondheim på Commons

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Sør-Trøndelag. Det er den tredjemest folkerige kommune i Norge med sine 181.513 indbyggere. Kommunen fik sin nuværende udstrækning i 1964, da Trondheim blev slået sammen med nabokommunerne Byneset, Strinda, Tiller og Leinstrand. Byens centrum (Midtbyen) ligger mellem Nidelven og Trondheimsfjorden. Kommunen grænser i øst mod Malvik, i syd mod Selbu, Klæbu og Melhus, og mod Rissa og Leksvik i Trondheimsfjorden

Byen blev ifølge sagafortællinger etableret af Olav Tryggvason i 997 og var Norges hovedstad mellem 1030 og 1217 (som den anden i rækken). Byen fejrede sit 1000-årsjubilæum i 1997.

Trondheim er administrationscentrum for Sør-Trøndelag fylke og et etableret regionscenter for hele Midt-Norge. Trondheim huser blandt andet landets næststørste universitet (NTNU), Nidarosdomen, Kristiansten fæstning, St. Olavs Hospital, Trondheim Kunstmuseum og Rockheim.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Trondheim anno 1800
Malet af John William Edy.
Uddybende Uddybende artikel: Trondheims historie

Man regner med, at byen blev grundlagt i år 997 af Olav Tryggvason. Arkæologiske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse på stedet rundt Nidelvens udløb, heriblandt gårde og pakhuse.

I slutningen af 1000-tallet voksede byen hurtigt. I 1070 startede bygingen af en stenkirke, der senere udviklede sig til Nidarosdomen over Olav den Helliges grav. Kirken stod færdig for første gang ca. 1320. Trondheim blev sæde for den norske ærkebiskop, da Norge blev en selvstændig kirkeprovins i 1152, hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra 1200-tallet kender man til næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor dagens Elgeseter bro ligger og en række klostre, blandt andet på Elgeseter, Bakke og Munkholmen. I 1219 oplevede Trondheim den første kendte bybrand, og nogle år senere; i 1295 blev store dele af byen lagt i aske af endnu en brand.

Reformationen blev fuldført, da den sidste katolske ærkebiskop, Olav Engelbrektsson, måtte flygte fra landet i 1537.

Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.

Fra 1600-tallet kom øget handelsvirksomhed byen til gode. Byen begyndte at vokse vestover, og den første bebyggelsen på Bakklandet opstod. I 1681 lagde den såkaldte Hornemansbrand igen store deler af Trondheim i grus, noget som førte til at Christian V bestemte, at der skulle lægges en helt ny byplan for Trondheim for at forhindre fremtidige brande i at skabe lige så store ødelæggelser. Opgaven blev givet til den Luxembourgske generalmajoren Johan Caspar de Cicignon, som fremstillede en byplan med brede og rette gader med et centralt torv. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på barokkens byplanidealer i Norge.

Til trods for dette opstod der flere store brande gennem 1700- og 1800-tallet (særlig i 1708, 1841 og 1842), hvilket medførte murtvang i byens centrum. Inden dette blev vedtaget blev byen hurtigt genopbygget med træbebyggelse. Meget af dagens træbygninger i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.

Efter 2. verdenskrig måtte store dele af den gamle bebyggelsen vige til fordel for ny næringsvirksomhed. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.

Bynavn og byområde[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Nidaros.
Trondheims byflag. Flaget viser en hybenrose, som er byens kommuneblomst. Rosen har været et symbol for instanser og kirke i byen helt fra 1500-tallet, og det antages det er en gengivelse av rosevinduet i Nidarosdomen.

Beliggende ved udmundingen af elven Nid (Nidelven) var stedet først kendt under navnet Nidaros, som betyde byen ved udløbet af Nid. Ved oprettelsen af Nidaros ærkebispedømme i 1152 førte en fejltolkning til at byens navn blev til Trundum (Trundensis) i Vatikanet. Dette blev rettet af Eirik Ivarsson og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i Rom. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1600-1700-tallet.

Trondheim(en) var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, altså nutidens Trøndelag. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet) der vokser frodigt».[1] I senmiddelalderen blev Kaupangen i Trondheimen, altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen Trondheimen blev brugt parallelt med Nidaros. Under unionen med Danmark blev dette fordansket til T(h)rondhjem og Trondhjems len for Trondheims len, så dette navn var i brug fra 1500-tallet.

Folkemøde ved rådhuspladsen og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).

I perioden 1925–1930 blev flere bynavn fornorsket som led i den sproglige nationalisme som var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: Oslo, 1927: Halden, 1930: Stavern). Ved lov 14. juni 1929 blev det bestemt at byen Trondhjem fra 1. januar 1930 skulle have Nidaros som officielt navn. Det var tidligere, i 1928, afholdt en folkeafstemning om bynavnet: 17.163 stemte mod ændring og 1508 for. Befolkningen og bystyret, som ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og folk protesterede i vid udstrækning.

Etter en foruroligende navnestrid blev sagen taget op på ny i Stortinget. Dette endte med et kompromis: ved lov 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen Trondheim indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af Ivar Lykke, en lokal købmand, statsminister 1926–28 og stortingsrepræsentant 1915–35.[2]

Trånnhjæm (-em) er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.[3] Så sent som i 2007 ønsket en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.[4]

Trondheim hedder på sydsamisk Tråante. Tidligere blev skrivemåden Drontheim brudt på tysk, idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.

Træhusbyen[redigér | redigér wikikode]

Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelsen i Norden, og kaldes derfor træhusbyen. Fra fisker- og arbejderstrøget i Ilsvikøra i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og Løkkan, bryggerækkerne og træhusbebyggelsen i Nerbyen, bryggen i Kjøpmannsgata, træhusene i Bakklandet, Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i Lademoen og Reina i øst, kan man trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser.

De er bygget i forskellige perioder, fra tidligt i 1700-tallet, med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Midtbyen og Trondheimsfjorden.

Undergrunden i kommunen består hovedsageligt af metamorfe bjergarter, med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af kaledonske skiferbjergarter.

Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord, og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange som dannes ved elvens udløb ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og kulturlandskab, som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om Jonsvatnet i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven finder man Heimdalsplateauet, og videre vestpå finder man flade og frugtbare områder med lerjord, hvor der findes store landbrugsområder.

Omkring Bymarka findes de højeste tinder i kommunen, med blandt andre Gråkallen (552 moh.) og Storheia (566 moh.).

Klima[redigér | redigér wikikode]

Trondheim har et mildt og fugtigt klima, som præges af byens beliggenhed i udkanten af Vestenvindsbæltet. Byen ligger indenfor den tempererede klimazone, men ikke så langt fra polarklimazonen. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kalde i nord giver et noget ustabilt klima.

'Vejr for Trondheim'
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Gennemsnitlig maks 0.1 °C 1.0 °C 4.7 °C 7.8 °C 14.1 °C 17.3 °C 18.4 °C 17.8 °C 13.6 °C 9.1 °C 3.7 °C 1.5 °C
Gennemsnitstemperatur -2.3 °C -1.4 °C 1.2 °C 4.3 °C 9.4 °C 12.1 °C 14.4 °C 13.2 °C 10.0 °C 6.4 °C 1.4 °C -1.1 °C
Gennemsnitlig min -6.5 °C -5.7 °C -3.0 °C 0.3 °C 5.0 °C 8.8 °C 10.3 °C 9.8 °C 6.6 °C 3.3 °C -2.0 °C -4.0 °C
Gennemsnitlig nedbør 63 mm 52 mm 54 mm 49 mm 53 mm 68 mm 94 mm 87 mm 113 mm 104 mm 71 mm 84 mm
Kilde: worldweather.org

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Trondheims demografi
Byområdet Trondheim (grønt), med centrumsområder (gråt).

Trondheim har 181.513 indbyggere (1. oktober 2013, den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.[5] Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertallet væsentligt højere.[6] I 2011 var det i alt 31.133 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU (21.913), Høgskolen i Sør-Trøndelag (HiST) (8.035) og Dronning Mauds Minne (DMMH) (1.125)[7] . I tillæg kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim.[8] Altså bor der pr. 2011 mindst 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officiel folketal. Det reelle indbyggertal (pr. 2012) er derfor omkring 200.000.

Trondheim er den tredje mest folkerige kommune i Norge, men blive af SSB regnet som den fjerdestørste bymæssige bebyggelse, da Stavanger og Sandnes regnes som et fælles område. Byen Trondheim har 167.598 indbyggere per 1. januar 2012. Byen har en befolkningstæthed på 2622 indbyggere per kvadratkilometer, hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. Trondheimsregionen har 267.132 indbyggere (1. oktober 2013.

Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 12-1300 i 2008 og 2009, mens det var mellem 700 og 1.000 pr. år i perioden 1997-2007. Netto indflytningen er også positiv, og har været over 1.000 personer pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med hhv. 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født ca. 2.600 barn i Trondheim, det højeste tal i 35 år.[9] 8,4% af byens befolkning har indvandrerbaggrund.[10]

Et anslag er at Trondheim vil have over 200.000 registrerede indbyggere inden 2020, men medregnet alle studenterne er det faktiske befolkningstal omkring 200.000 allerede i 2012.

Samfund[redigér | redigér wikikode]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Politik i Trondheim

Kommunevalget 2011[redigér | redigér wikikode]

Rita Ottervik har været ordfører i Trondheim siden 2003.
Parti Stemmetal  %
Arbeiderpartiet 35.438 39,5
Høyre 24.367 27,2
Fremskrittspartiet 8.002 8,9
Sosialistisk Venstreparti 5.129 5,7
Venstre 5.189 5,8
Miljøpartiet De Grønne 2.336 2,6
Kristelig Folkeparti 2.638 2,9
Senterpartiet 1.861 2,1
Rødt 2.660 3,0
Pensjonistpartiet 1.139 1,3
Valgdeltagelse/Total 89605 66,7

Stortingsvalget 2013[redigér | redigér wikikode]

Trond Giske (Ap) fra Trondheim blev tildelt stortingsmandat nr. 1 for Sør-Trøndelag.

Ved Stortingsvalget 2013 var der 131.527 stemmeberettigede vælgere i Trondheim. Det blev afgivet 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen:[11]

Parti Stemmetall  %
Arbeiderpartiet 38.889 36,8
Høyre 25.560 24,2
Fremskrittspartiet 13.225 12,5
Sosialistisk Venstreparti 7.572 7,2
Venstre 6.690 6,3
Miljøpartiet De Grønne 4.298 4,1
Kristelig Folkeparti 3.233 3,1
Senterpartiet 2.695 2,6
Rødt 1.302 1,2
Pensjonistpartiet 912 0,9
Piratpartiet 641 0,6
De Kristne 231 0,2
Demokratene i Norge 136 0,1
Kystpartiet 70 0,1
Det Liberale Folkepartiet 68 0,1
Norges Kommunistiske Parti 67 0,1
Kristent Samlingsparti 60 0,1
Blanke stemmer 446 -
Valgdeltagelse/Total 106 095 80,7

Offentlige organer[redigér | redigér wikikode]

Trondheim er sæde for Fylkesmannen i Sør-Trøndelag, Sør-Trøndelag fylkeskommune, Nidaros bispedømme, Domstoladministrationen, Norges geologiske undersøgelse, Direktoratet for arbejdstilsynet, Direktoratet for naturforvaltning, Norsk Institut for Naturforskning og regionale kontorer for mange offentlige etater.

Hospitalsvæsen[redigér | redigér wikikode]

Sykehuset St. Olavs Hospital ligger på Øya. Byen har seminarium inden for sundhedsvidenskab og universitetsuddannelserne i medicin og medicinsk teknologi.

Militær[redigér | redigér wikikode]

I Trondheim findes følgende militærafdelinger:

Tidligere havde Trondheim følgende militære afdelinger: Distriktskommando Trøndelag, Befalingsskolen for Infanteriet i Trøndelag, Sør-Trøndelag Regiment og radarstationen Luftforsvarets station GråkallenGråkallen.

Administrative bydele og distrikter[redigér | redigér wikikode]

Trondheim set fra Singsaker

Trondheim havde tidligere seks administrative distrikter: Sentrum, Strinda, Byåsen, Nardo, Saupstad og Heimdal. Den 1. januar 2005 blev der indført bydelsinddeling baseret på NAVs organisering.

De nye bydelene er:

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

 

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er Reitangruppen (omsætning 2005 28.178 mio.), TINE, Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 mio.), Gilde (omsætning i 2005 3.006 mio.), Coop (omsætning i 2005 2.798 mio.) og Felleskjøpet (omsætning i 2005 2.508 mio.). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder, samt kontorfællesskaber. Flere virksomheder som Fokus Bank, supermarkedskæden Bunnpris og slikproducentetn Nidar har ligeledes hovedsæde i Trondheim.

Byen har flere storcentre, hvor af Byhaven, Mercursenteret og Trondheim Torg er beliggende i centrum, mens Solsiden er placeret just øst for Nideleven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger City Lade, City Syd, Moholt Storsenter, Nardocenteret og Sirkus Shopping. Detailhandelen ligger især i centrum af byen på Munkegata og sidegade samt langs havnefronten.

I centrum findes en lang række hoteller, heraf flere fra hotelkæderne Comfort Hotels, Thon Hotels, Rica Hotels og Radisson Hotels. Et af de ældste og største hoteller er Britannia Hotel i Dronningens gate, der blev opført i 1870. I dag har det næsten 250 værelser og er en del af Thon Hotels.

Infrastruktur og transport[redigér | redigér wikikode]

Trondheim havn set fra luften.

Trondheim er knudepunkt mellem jernbane, Hurtigruten og europavej 6. Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midt-Norge. I middelalderen kom folk langs vejene ind til Nidarosdomen og kongsgården som lå i Trondheim. Igennem 1500-tallet og 1600-tallet aftog trafikken ind til Trondheim, i stedet blev byen en et stop på vejen for både mennesker og gods på vej mod Christiania og resten af Europa.

Trondheim havn[redigér | redigér wikikode]

I Trondheim havn transporteres både gods og passagerer, fra ind- og udland. I 2008 var der 4.717 anløb i Trondheim havn.[13]

Hurtigruten lægger til to gange dagligt i Brattøra, i tillæg fragter hurtigbådene passagerer til og fra byområder så langt syd som Kristiansund.

I 2008 gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim. Yderligere transportaktiviter i havneområdet tælder jernbane-og vejtransport og omladning mellem de tre transportformer tilknyttet logistiske knudepunkter i Brattøra.

Havnen drives og forvaltes af Trondheim Havn IKS.

Nordlige omfartsvej[redigér | redigér wikikode]

Nordlige omfartsvej er en ny øst-vest forbindelse under opbygning i Trondheim. Krydset i Ila-området stod færdig i april 2007, mens forbindelsen over Brattøra først blev åbnet i slutningen af maj/begyndelsen af juni 2010.

Bus[redigér | redigér wikikode]

Busserne i Trondheim har siden efteråret 2009 været administreret gennem det fylkeskommunale selskab AtB. De forskellige busruter udliciteres og den faktiske kørsel udføres af bl.a. af Nettbuss Trondheim (det tidligere kommunale busselskab) og Trønderbilene og Tide. Lokalbusserne i Trondheim bruger Nordsøgas som brændstof, og så snart som muligt overgår til klimaneutral biogas.

Jernbane[redigér | redigér wikikode]

En af Gråkallbanens sporvogne på holdepladsen i St. Olavs gate.

Jernbanen kom til Trondheim i 1864 da Trondhjem–Størenbanen blev åbnet for trafik. Den gang lå jernbanestationen på Kalvskinnet lige ved nutidens Elgeseter bro. I forbindelse med anlæggelsen af Meråkerbanen i 1883 blev der åbnet en ny jernbanestationBrattøra. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.

Sporvogne[redigér | redigér wikikode]

Sporvognslinjen Gråkallbanen har i mange år været et omstridt tema i Trondheims lokalpolitik. Den kommunale drift blev nedlagt i 1988 efter at over 100 millioner kroner var investeret i nye sporvogne og vognhaller. I 1990 blev driften på en mindre strækning genoptaget af et idealistisk græsrodselskab. I 2005 blev Gråkallbanen overtaget af den internationale koncern Veolia.

Gåkallbanen er verdens nordligste sporvognslinje.

Fly[redigér | redigér wikikode]

Trondheims lufthavn, Værnes lufthavn, ligger i Stjørdal kommune i Nord-Trøndelag, øst for byen. En række flyselskaber betjener Trondheim, bl.a. SAS, Norwegian, Widerøe, KLM, Icelandair, Wizz Air og Estonian Air.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

NTNU, hovedbygningen på Gløshaugen campus.

Videregående skoler[redigér | redigér wikikode]

I Trondheim er der 11 videregående skoler: Charlottenlund videregående skole, Bybroen videregående skole (privatskole), Byåsen videregående skole, Gerhard Schønings skole, Heimdal videregående skole, Ladejarlen videregående skole, Skjetlein videregående skole, Strinda videregående skole, Thora Storm videregående skole, Tiller videregående skole, Trondheim katedralskole, Kristen videregående skole Trøndelag (privatskole), Sonans Privatgymnas og Steinerskolen i Trondheim (privatskole).

Universitet og læreanstalter[redigér | redigér wikikode]

Medier[redigér | redigér wikikode]

Adresseavisens gamle lokaler i Nordre gate i Trondheim centrum.

Trondheim er Midt-Norges mediecentrum. Byen er domineret af to medievirksomheder: den børsnoterede mediekoncern Adresseavisen, som har hovedkontor i Heimdal, og NRK, som har et af to hovedkontorer samt redaktionen for to landsdækkende radiokanaler i Tyholt.

Aviser[redigér | redigér wikikode]

Trondheim havde tidlig en række aviser. Af disse er det kun Adresseavisen som har overlevet. Adressa udkom første gang i 1767 og er landets ældste. Avisa Trondheim (oprindeligt Arbeider-Avisa) lukkede i 1996. Trondheimsavisa ophørte i 1991 (som dagblad under navnet Nidaros i 1957), Dagsavisa i 1954, Ny Tid i 1947 og 1939, og byens største avis frem til 2. verdenskrigs afslutningen, Dagsposten i 1945.

Gratisavisen Byavisa blev etableret af tidligere ansatte i Avisa Trondheim i 1996 og udkommer hver tirsdag. Mellem januar og august 2008 udkom den nye ugeavis, Arbeideravisa, i 2011 blev denne relanceret som netavis med LO i Trondheim som udgiver. Studentavisen Under Dusken udkommer hveranden tirsdag.

TV[redigér | redigér wikikode]

Trondheim har én TV-station, NRK1 som sender den lokale nyhedudsendelse Midtnytt. NRK Trøndelag producerer også programmer til landsdækkende tv-udsendelser. Adresseavisen havde tidligere en TV-kanal kaldet TV-adressa. De sendte lokale nyheder og TVNorges programmer. Den er nu overgået til udelukkende at være internetbaseret uden faste sendetider i æteren. Borettslaget Risvollan har også en egen TV kanal, TVRisvollan.

Radio[redigér | redigér wikikode]

NRK har lagt hovedsædet for to af sine nationale radiokanaler (NRK P1 og NRK P3) samt musikkanalen NRK mP3 i Trondheim. Foruden NRKs lokale udsendelser har Trondheim også en række lokale radiostationer, blandt andet Radioadressa, som er ejet af Adresseavisen. Studentradion i Trondheim er studerende i trondheims egen radiokanal, med nære bånd til Studentersamfundet og Studentsamskipnaden i Trondheim.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Gamle Bybro og Bryggen i Trondheim

Trondheim har en rigt kulturliv med mange museer en stærk musiktradition og flere sportshold og klubber der konkurrerer på internationalt niveau. Udover dette kan andre seværdigheder som Stiftsgården i Munkegata, Gamle Bybro, Tyholttårnet, Walk of Peace og Bryggen, der er de mange gamle træhuse ud til Nidelven.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Trondheim Kunstmuseum har Norges tredjestørste offentlige samling af kunst, som hovedsageligt består af norsk kunst fra de sidste 150 år.[14] Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum har en stor samling kunsthåndværk og design, hvilket inkluderer et stort antal vægtæpper af den norske kunstner Hannah Ryggen og Norges eneste permanente udstilling af japansk kunsthåndværk.[15]

Munkholmen set fra syd.

Sverresborg eller Sion efter Kong Davids borg i Jerusalem var en fæstning, der blev bygget af Sverre Sigurdsson i 1182-1183. Den blev brændt ned allerede i 1188, men Sverres saga indikerer at den blev genopbygget i 1197. Omkring ruinerne er nu bygget frilandsmuseet Trøndelag Folkemuseum, der består af over 60 bygninger, hvoraf den ældste er Haltdalen stavkirke fra 1170'erne.[15] I Trondheimsfjorden ud for byen ligger Munkholmen, der oprindeligt husede et kloster. Det blev siden ombygget til fæstning og fængsel og Peder Griffenfeld tilbragte 18 år i fangeskab på øen. I sommerhalvåret afgår der bådture til øen, hvor der omvisninger i kasematterne og de grønne områder et populært udflugtsmål for indbyggere i Trondheim. Kristiansten fæstning blev bygget til at forsvare Trondheim mod fjenden fra øst - Sverige - og det lykkedes at slå svenskerne tilbage i 1718 under den Store Nordiske Krig. Frem til 2001 var det militært område, men området er nu åben for publikum, og i sommerhalvåret er donjonen (hovedtårnet) åbent, hvor der er udstillet en mindre samling våben og historien om fæstningen.

Ærkebispegården, der ligger lige ved siden af Nidarosdomen har tre mere eller mindre separate museer, men det er dog muligt at købe billet til alle tre, samt domkirken på én gang. Tøjhusmuseet Rustkammeret har våben fra middelalderen til moderne tid, og har også udstilling om hjemmeværnet. Rigsregalieudstillingen har udstillet Norges rigsregalier fra kroningen af Karl 3. Johan i 1818 og frem til Harald 5. i 1991. Museet Ærkebispegården viser kirkekunst og stenskulpturer fra Nidarosdomen og udgravninger i og omkring Ærkebispegården.[15]

Rockheim - Det nationale oplevelsescenter for pop og rock.

Rockheim (Det nationale oplevelsescenter for pop og rock) åbnede ved havnen i august 2010 og udstiller norsk pop- og rockmusik. Museet ligger i en gammel bygning, der har fået en karakteristisk tilbygning på toppen, der er blevet et varemærke for Trondheim. Kassen er dekoreret med med tusindvis af små lys, som variere i farver og mønstre.

Videncenteret i Trondheim er et videnskabeligt science center med mange aktiviteter, hvor publikum kan deltage. Videnskabsmuseet er en afdeling under NTNU og har udstillinger om arkæologi, naturhistorie og naturvidenskab.

I udkanten af byen mod øst ligger Ringve Museum, der udstiller omkring 2.000 forskellige musikinstrumenter fra hele verden, og Ringve botaniske have, der har forskellige norske nytte- og prydplanter. Desuden findes Sporveismuseet i Trondheim, der har sporvogne fra de to tidligere sporvejsselskaber i Trondheim, det maritime museum Trondhjems Sjøfartsmuseum, Det jødiske museum i Trondheim der ligger samme sted som byens synagoge, som er en af de nordligste i verden, Norsk Døvemuseum, der formidler døves sprog og kultur og Norsk Retsmuseum, der er nationalt museum for retshistorie og politi.[15]

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Den norske kirke har 21 kriker i Trondheim kommune. De er alle en del af Nidaros Stift, som har hovedsæde i Nidarosdomen Mange af kirkerne er flere hundrede år gamle, og et par stykker blev bygget for næsten 1.000 år siden.

Kirker i Trondheim
Provsti Sogn Kirkens navn Opført Placering
Nidaros Nidaros Domkirke og Vår Frue Nidarosdomen 1070–1300 Midtbyen
Vor Frue Kirke 1200 Midtbyen
Bakklandet Bakke Kirke 1715 Bakklandet
Lade Lade Kirke 1190 Lade
Lademoen Lademoen Kirke 1905 Lademoen
Byåsen Byåsen Byåsen Kirke 1974 Byåsen
Ilen Ilen Kirke 1889 Ila
Sverresborg Havstein Kirke 1857 Sverresborg
Heimdal Byneset Byneset Kirke 1180 Byneset
Heimdal Heimdal Kirke 1960 Heimdal
Kolstad Kolstad Kirke 1986 Kolstad
Leinstrand Leinstrand Kirke 1673 Leinstrand
Tiller Tiller Kirke 1901 Tiller
Strinda Berg Berg Kirke 1972 Berg
Bratsberg Bratsberg Kirke 1850 Bratsberg
Charlottenlund Charlottenlund Kirke 1973 Charlottenlund
Hoeggen Hoeggen Kirke 1997 Lerkendal
Ranheim Ranheim Kirke 1933 Ranheim
Strinda Strinda Kirke 1900 Strinda
Strindheim Strindheim Kirke 1979 Strindheim
Tempe Tempe Kirke 1960 Lerkendal

Teater og musik[redigér | redigér wikikode]

Trøndelag Teater.

Områdets teater Trøndelag Teater ligger i Trondheim. Teatret er det ældste i Skandinavien, og det har været i brug siden 1816. Byen har også et andet teater kaldet Teaterhuset Avant Garden.

Ringve Museum er et museum helliget musik og instrumenter.

Trondheim har en bred musikscene og er kendt for sine lokalsamfund der går op i rock, jazz og klassisk musik, hvoraf de to sidste er anført af ​​musikkonservatoriet ved NTNU og den kommunale musikskole, Trondheim Kommunale Musikk-og Kulturskole, med Trondheim Symfoniorkester og TrondheimSolisterne som de mest kendte navne. Klassiske musikere, der stammer fra Trondheim inkluderer violinist Arve Tellefsen, Elise Båtnes og Marianne Thorsen og også Nidarosdomens Drengekor.

Pop- og rock-kunstnere og bands, der er forbundet med Trondheim omfatter Åge Aleksandersen, Margaret Berger, DumDum Boys, Lasse Marhaug, Gåte, Keep Of Kalessin, Lumsk, Motorpsycho, Kari Rueslåtten, The 3rd og Mortal, TNT, Tre Små Kinesere, The Kids, Casino Steel (fra The Boys), Atrox, Bloodthorn, Manes, vidunderbarnet Malin Reitan og Aleksander With. Den mest populære punkscene er UFFA.

Georg Kajanus, skaberen af de bands Eclection, Sailor og DATA, blev født i Trondheim. Musikproduktions teamet Stargate startede i Trondheim.

Film[redigér | redigér wikikode]

Trondheim har en livlig filmscene, og har tre filmfestivaler Minimalen Kortfilmfestival, Kosmorama Internationale filmfestival i marts og Film Fest in March, and Trondheim Dokumentarfestival i november. Byen har også to biografer; Nova kino og Prinsen kino, der begge drives af det kommunale aktieselskab Trondheim Kino.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Pirbadet i Brattøra.

Granåsen, der er et nordisk skisportssted i Byåsen, er jævlig vært for verdensmesterskaber i skihop, biatlon og langrendsløb, ligesom det blev brugt til Verdensmesterskaberne i ski - nordiske discipliner 1997. Trondheim forsøgte uden held at blive den norske kandidat til Vinter-OL 2018. Vandring og rekreationelt ski er også tilgængeligt rundt om i byen, særligt i Bymarka, hvortil man kan komme med sporvogn. Trondheim Golfklub har en ni-huls golfbane i Byåsen. Verdensmesterskaberne i hurtigløb på skøjter har været afholdt på Øya Stadion i 1907, 1911, 1926, 1933 og 1937.

Rosenborg BK er byens bedste fodboldhold og spiller deres hjemmekampe på Lerkandal Stadion. Holdet har vundet de norske mesterskaber 22 gange mellem 1967 og 2010 og har indtil 2007 spillet i UEFA Champions League 11 gange. Byåsen IL spiller i kvindernes håndboldliga og er regelmæssigt med i EHF Women's Champions League. De spiller deres hjemmekampe på Trondheim Spektrum. Rosenborg IHK spiller i den bedste ishockeyliga og har hjemmebane i Leangen Ishall. I Brattøra lige ud til Trondheimsfjorden ligger Pirbadet, der er Norges mest besøgte svømmehal med omkring 500.00 besøgende om året.[16]

Studieliv[redigér | redigér wikikode]

Studentersamfundet i Trondheims karakteristiske bygning.

Studerende står for næsten en tredjedel af byens befolkning, og Trondheim er derfor stærkt påvirket af studielivet. Mest nævneværdigt er Studentersamfundet i Trondheim, der er byens største studenterforening. Den karakteristiske runde, røde bygning fra 1929 er placeret ved enden af broen, der krydser Nideleven i sydlig retning fra centrum. Studenterforeningerne bliver f.eks. holdt kørende af mere en 1.200 frivillige.[17] NTNUI, Norges største sportsforening, er blandt andre frivillige organisationer, der er domineret af studerende i Trondheim. Studerende er også bag de to af de største norske kulturfestivaler UKA og den Internationale Studentfestival i Trondheim (ISFiT). NTNU har over 200 studenterorganisation som er registreret med hjemmesider på deres servere.[18]

Tusenårssteder[redigér | redigér wikikode]

Kommunen valgte fem forskellige tusenårssteder, og disse er:

Romaner med handling fra Trondheim[redigér | redigér wikikode]

En røkke romaner har hele eller en del af handlingen i Trondheim. Ikke alle har Trondheim som hovedarena. En samlet oversigt findes i bibliografien En liten provinsby helt oppe under Nordpolen nesten: diktertekster om 1000 år i Trondheim, redigeret af Einar Rædergård, udgivet 1997.

Sange om eller i Trondheim[redigér | redigér wikikode]

Kendte personer fra Trondheim kommune[redigér | redigér wikikode]

Peter Wessel Tordenskiold (1690–1720) var en dansk-norsk søhelt
Panoramabillede af Bryggen og Nidelven. Spiret på Nidarosdomen kan skimtes til venstre.
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Trondheim Panorama 2006.jpg]]
Panoramabillede af Bryggen og Nidelven. Spiret på Nidarosdomen kan skimtes til venstre.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Trondheim Byleksikon. Trondheim.no
  2. Litteratur om navnestriden: Steinar Haga Skjetne: Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: Trondhjemske samlinger 1974; Bjarne Slapgard: Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim (1977); Roger Lockertsen: Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse (2007, Novus, doktoravhandling)
  3. Eksempler: Trondhjems seilforening, Trondhjems kvinnelige studentersangforening, Trondhjems provincialloge, Trondhjems rørleggerlaug, Trondhjems elektromotor as, Trondhjems Hospital, Studentersamfundet i Trondhjem, Trondhjems Kameraklubb.
  4. Trondheim eller Trondhjem?. Adressa.no. Hentet 23/1-2014
  5. Adressa.no - Trondheim med innbygger nummer 170.000. Adressa.no
  6. Trondheim kommune - Trondheim i dag
  7. Studenter etter kjønn, skoleslag og lærested. 1. oktober 2010 og 2011. Foreløpige tall. ssb.no. Hentet 23/1-2014
  8. Trondheim.kommune.no - Prosjektrapport : Studentbosetting - hyblifisering
  9. Adressa.no - Trondheim vokser og vokser
  10. SSB: Trondheim kommune
  11. valgresultat.no: Stortingsvalget 2013: Resultater for Trondheim i Sør-Trøndelag
  12. Trondheim kommune - Trondheims vennskapsbyer
  13. Trondheim Havn – Statistikk over skipstrafikken
  14. Udstillinger. Trondheimkunstmuseum.no. Hentet 22/1-2014
  15. 15,0 15,1 15,2 15,3 Ham, Anthony; Butler, Stuart; Roddis, Miles (2008) Norway Lonely Planet. Link. Hentet 22/1-2014
  16. Fakta. Pirbadet.no. Hentet 22/1-2014
  17. "About Studentersamfundet" (på Norsk). http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php. Hentet 18 February 2008.  Arkiveret 9. november 2007.
  18. "NTNU Student Organisations (på norsk". http://org.ntnu.no/. Hentet 18. february 2008. 
Norge Kommuner i Sør-Trøndelag fylke, Norge

Agdenes | Bjugn | Frøya | Hemne | Hitra | Holtålen | Klæbu | Malvik | Meldal | Melhus | Midtre Gauldal | Oppdal | Orkdal | Osen | Rennebu | Rissa | Roan | Røros | Selbu | Skaun | Snillfjord | Trondheim | Tydal | Ørland | Åfjord

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 63° 25′ 47″ N, 10° 24′ 36″ Ø