Trossamfund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. jul. 2014, 01:32 af 87.59.231.169 (diskussion) 87.59.231.169 (diskussion) (→‎Buddhistiske menigheder: Tilføjelse af Tendai, som er godkendt menighed)

Trossamfund er religiøse foreninger med dyrkelse af religionen som formål.

Trossamfund i Danmark

Grundlovens paragraf 69 lyder: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

Folketinget har imidlertid aldrig vedtaget en lov om trossamfund. Derfor ordnes trossamfundenes forhold af regeringen. Dette sker dels ved kongelige beslutninger og dels ved administrative afgørelser.

Folkekirken, der har 79 procent af befolkningen (tal fra 2012) som medlemmer, er ikke en forening, men snarere en offentlig forvaltning. I modsætning til trossamfundene er folkekirkens ydre forhold reguleret af lovgivning.

Gennem mange år regulerede Kirkeministeriet trossamfundenes forhold i henhold til Grundloven. I november 2007 overtog Familiestyrelsen under Justitsministeriet administrationen af trossamfundene. Den 3. oktober 2011 kom Familiestyrelsen under Social- og Integrationsministeriet.

Fra 4. januar 2012 administreres trosamfundene af Ankestyrelsens Familieretsafdeling under Socialministeriet. Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund skal udtale sig, inden Ankestyrelsen kan godkende et trosssamfund.

Der findes en lang række trossamfund og menigheder, som er anerkendte i henhold til kgl. resolution. Der findes også en række trossamfund, hvis præster (eller lignende) har fået vielsesbemyndigelse (eller tilsagn om samme) i henhold til ægteskabsloven. Disse trossamfund er dermed godkendt som trossamfund.

For at en præst kan vie folk, skulle han/hun tidligere være godkendt af Kirkeministeriet (i 2007-2011 af Justitsministeriet, fra oktober 2011 af Socialministeriet) – denne godkendelse har som sådan intet med præstens teologi at gøre, men begrundes snarere i at præsten ved vielsen udøver verdslig myndighed.

Desuden findes en del trossamfund, som hverken er godkendt eller anerkendt.

Godkendte trossamfund og menigheder i Danmark

Kristne trossamfund og menigheder

Trossamfund og menigheder, inspireret af kristendommen

Jødiske trossamfund og menigheder

Islamiske menigheder

Buddhistiske menigheder

Hinduistiske og hinduistisk inspirerede menigheder

Øvrige menigheder

Ekstern henvisning