Tunesersagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tunesersagen er betegnelsen for sagen mod 2 tunesere der var mistænkt for at have planer om at dræbe tegneren af en af Muhammed-tegningerne Kurt Westergaard.

Mordplaner mod Kurt Westergaard[redigér | redigér wikikode]

Den 12. februar 2008 anholdt PET 3 personer, 1 dansk og 2 tunesiske statsborgere, som de mistænkte for at have planer om at dræbe tegneren Kurt Westergaard, som havde tegnet en af Muhammed-tegningerne. Dansk-marokkaneren blev kort efter anholdelsen igen løsladt, og sagen mod ham endelig droppet 9. juli. De to tunesiske statsborgere blev af Integrationsministeriet administrativt udvist af landet på baggrund af "hemmelige beviser" der udelukkende forevistes justitsminister Lene Espersen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og ikke de anklagede eller deres forsvarere. Ved en dom i Københavns byret 14. februar godkendtes en fængsling af disse indtil udvisningen foretages. Dommen blev stadfæstet ved landsretten 21. februar.

Højesteretdomme[redigér | redigér wikikode]

På grund forholdet med de hemmelige beviser blev der anket til Højesteret om fængslingens berettigelse, og denne dømte 2. juli at sagen skulle gå om fordi de anklagede ikke havde fået en korrekt behandling i by- og landsretten. Blandt andet krævedes der flere beviser fremlagt[1]. Ved den efterfølgende retssag i landsretten fremlagde PET lidt flere af de "hemmelige beviser", hvilket medførte en dom 14. juli og igen i landsretten 25. juli. De anklagedes forsvarere ankede igen sagen til højesteret.

Den 20. oktober besluttede flygtningenævnet at de to tunesere ikke kunne udvises til Tunesien da der var begrundet risiko for at de ville blive udsat for tortur i hjemlandet. I stedet kom de på tålt ophold i Danmark hvilket betød at der ikke længere var begrundelse for at opretholde fængslingen. Den ene mand valgte derefter frivilligt at rejse ud af landet. Sagen blev dog stadig behandlet i højesteret og den 19. november faldt rettens afgørelse. Højesteret fandt at PET ikke havde nok beviser til at holde den ene af de 2 anklagede, den 36-årige tuneser der stadig befinder sig i Danmark, fængslet i 8 måneder. Den fandt til gengæld at fængslingen af den anden tuneser, som allerede har forladt landet, var berettiget af hensyn til statens sikkerhed.[2]

Videre udvikling[redigér | redigér wikikode]

Den 36-årige tuneser opholder sig på Sandholmlejren, men har lov til at besøge sin familie i Århus. Dette faktum fik formiddagsbladet B.T. til at bringe en historie søndag den 9. november om, at tuneseren opholdt sig i Århus kun 10 minutters gang fra Kurt Westergaards hjem.[3] Det skete under finanslovsforhandlingerne, hvilket fik Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard til at kræve en særlov, der begrænsede tuneserens bevægelsesfrihed, under trussel om afbrydelse af forhandlingerne.[4]. Regeringen tog truslen alvorligt, hvilket medførte tuneserloven der med et snævert flertal blev vedtaget i Folketinget 19. december.

Mulige fejl i beviser[redigér | redigér wikikode]

B.T. skriver 8. februar 2009 at der muligvis er fejl i de beviser som PET har fremlagt for domstolene.[5] Det drejer sig om to fejl, den ene at PET skrev at der var fundet "en pistol med tilhørende ammunition" i den ene tunesers hjem. I virkeligheden drejede det sig om en gaspistol som muligvis var defekt. Den anden fejl, skriver B.T., var en oversættelsesfejl i den arabiske tekst som blev fundet hos den ene tuneser. PET hævdede at teksten indeholdt en formulering der sagde at de to tunesere ville bruge en bil der indeholdt "sprængstof og detonatorer", men en statsprøvet tolk som B.T. har adspurgt, hævder at formuleringen udelukkende kan tolkes som at bilen er "omstruktureret". PET har endnu ikke ønsket at kommentere B.T.s påstande.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]