Tunneldiode
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En tunneldiode eller Esaki-diode er en diode som på en lille del af sin overføringsfunktion har en negativ differentiel modstand. Leo Esaki opdagede diodetypen i 1957, heraf navnet Esaki-diode. [2]
Strøm- Spændingskarakteristik for en tunneldiode. Den grønne grafstrækning er der hvor tunneldioden udviser negativ differentiel modstand.
Forspændes en tunneldiode til at arbejde, hvor den har negativ modstandskarakteristik, vil den f.eks. kunne ophæve en svingningskreds tabsmodstand og derved forstærke, så resultatet er en oscillator eller en superregenerative modtager.
Kilder/henvisninger[redigér]
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ↑ datasheetarchive.com: Datablad 1N3716
- ↑ jspsusa.org: The Global Reach of Japanese Science Speaker: Leo Esaki Citat: "...This environment stimulated me, encouraged me, and eventually lead me to my thesis work of the Esaki Tunnel Diode in 1957...the root of this development was the tunnel diode, which I made in 1957..."
Se også[redigér]
Eksterne henvisninger[redigér]
- 11 February 2004, isa.org: New, faster diode leads to next era of electronics Citat: "...Under the rules of quantum physics, an electron on one side of a barrier can travel through to the other side, "which would be like a tennis ball coming out the other side of a brick wall," said Paul Berger of Ohio State University in Columbus, Ohio..."
- By Nyle Steiner K7NS 2001. Hjemmelavede dimser med negativ modstandskarakteristikker:
