Tyske grevekonger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Grevekonger er betegnelse, som den tyske middelalderhistoriker Bernd Schneidmüller (født 1954) bruger om de tyske konger fra 1273, og indtil habsburgerne endeligt overtog kronen i 1438.

Der var ti grevekonger:

Betegnelsen grevekonger er dog ikke generelt accepteret i videnskaben om historien. Faktisk så var kun Rudolf 1., Adolf af Nassau og Henrik 7., der var rigsgrever. De andre tyske konger i perioden var enten hertuger, kurfyrster eller konger af Bøhmen.


Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bernd Schneidmüller: Die Kaiser des Mittelalters, C. H. Beck, München 2006, ISBN 3-406-53598-4.