Tysklands demografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ifølge Statistisches Bundesamt havde Tyskland en befolkning på 82 210 000 indbyggere ultimo 2007. Det var 63.000 færre end et år forinden. Fra ultimo 2003 til ultimo 2004 faldt indbyggertallet med 31.000 personer. Fødselsunderskuddet i 2005 var på 143.000 personer. Det blev delvis opvejet af en nettoindvandring på 79.000 personer. Udover den lovligt registrerede befolkning bor der illegalt -uden permanent opholdstilladelse- skønsmæssigt mellem 0.5% og 2%(415.000-1.660.000) af den lovligt registrerede befolkning i Tyskland.

Befolkningen er et blandingsfolk med hovedsagelig germanske, keltiske og slaviske rødder. Sprogligt og kulturelt stammer tyskerne fra de gamle germanske stammer. Friserne bor i nordvest, nedersakserne sydvest for Elben og frankerne, alemannerne og bayrerne i de sydlige dele af Tyskland, men også ikke-germanske folk er blevet assimileret i den tyske kultur. Allerede tidligt kom gallere ind i de vestlige og sydlige dele af dagens Tyskland, og gennem indvandring fra øst fra Middelalderen blev stadig flere slaver assimileret. I nyere tid er der kommet mange indvandrere fra Østeuropa, særlig det tidligere Jugoslavien, fra Rusland, og fra Tyrkiet.

I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 millioner i de fem nye i den del, som tidligere udgjorde DDR. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main-området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen.

Det officielle sprog er tysk. Minoritetssprog som plattysk, frisisk, dansk, sorbisk og Romani er officielt anerkendte, men ikke sidestillede med det nationale sprog. Før 2. verdenskrig var ca. to tredjedele af den tyske befolkning protestanter og den sidste tredjedel katolikker. Ser man til en vis grad bort fra storbyerne, kan man sige, at befolkningens religiøse tilhørshold har fulgt de politiske grænser, for det var de lokale fyrster, som fastslog, hvilken religion befolkningen skulle have. Det store flertal føjede sig efter, hvad der blev bestemt ovenfra. Kun i mindre grad førte den politiske overstyring til folkeforflytninger. I dag tilhører ca. to tredjedele af den tyske befolkning officielt en kristen kirke, jævnt fordelt mellem protestanter og katolikker (med et lille flertal for de førstnævnte). Protestanter dominerer i nord, mens katolikkerne har deres tyngdepunkt i de sydlige delstater og i de vestligste områder. Her må det indskydes, at Tysklands protestanter ikke allesammen er lutheranere, men at der også er regionale landskirker med et reformert ("calvinistisk" præg). Der er også opstået protestantiske, evangeliske grupper af nordamerikansk inspiration.