Tyttebærkrigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tyttebærkrigen var en krig mellem Danmark-Norge og Sverige i august-november 1788.

Danmark-Norge var gennem forsvarspagten Den evige Alliance allieret med Rusland. Da Sverige angreb Rusland i juli 1788 måtte Danmark-Norge i henhold til alliancetraktaten stille med 12.000 mand samt 10 krigsskibe. Rusland bad om, at Danmark-Norge angreb Sverige fra Norge og ind i Bohuslen. Felttoget blev indledt den 23. august ved at et dansk-norsk armékorps på ca. 10.000 mand under ledelse af general, prins Carl af Hessen krydsede Iddefjorden/Svinesund.

De få svenske tropper i Bohuslen forsøgte at standse korpsets fremrykning ved Kvistrum Bro, hvor krigens eneste træfning fandt sted den 29. september. I Slaget ved Kvistrum Bro deltog ca. 7.500 dansk-norske tropper på den ene side og knap 1.000 mand på svensk side. Kampen blev hurtigt afgjort til dansk-norsk fordel og resulterede kun i seks døde og 18 sårede på norsk side og fem dræbte og 62 sårede på svensk. I alt blev der taget godt 800 krigsfanger med samt al deres udrustning.

Det dansk-norske korps fortsatte nu mod Göteborg men blev mødt af den britiske ambassadør/gesandt til Danmark, Hugh Elliott, som på eget initiativ var draget til Bohuslen for at stoppe krigen. Elliott fremsatte et ultimatum, hvor han truede Danmark-Norge med krig med både Storbritannien og Preussen, hvis ikke Carl af Hessen vendte om med sit korps. Efter flere ugers forhandling vendte korpset om og forlod igen svensk territorium den 12. november. Militært var Danmark-Norge det næste års tid i højt beredskab, da man frygtede et svensk gengældelsesangreb.

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.