Tyveri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

Tyveri er en betegnelse for det at stjæle eller optræde som tyv. Tyveri dækker over den handling der består i uretmæssig tilegnelse af noget der tilhører en anden.

Forbud mod tyveri indgår f.eks. som et af De 10 bud: "Du må ikke stjæle". Desuden siger ordsproget, at "Tyv tror hver mand stjæler".

I det juridiske fagsprog er tyveri et snævert begreb, nemlig den forbrydelse, der er beskrevet i den danske straffelovs § 276. Det er ikke alt der moralsk eller i daglig tale betragtes eller betegnes som som tyveri, vil falde ind under straffelovens tyveribestemmelse.

Dansk strafferet[redigér | redigér wikikode]

Nugældende straffelov[redigér | redigér wikikode]

§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

Tyveri kan i Danmark straffes med op til 1 års og 6 måneders fængsel efter straffelovens § 285. Dog kan straffen stige til 6 års fængsel under skærpende omstændigheder.

Tyveri adskiller sig fra ulovlig brug/brugstyveri ved at tyveri kræver tilegnelse. Tyven skal altså efter tyveriet behandle den stjålne ting som om den var hans egen. Stjæles tingen kun med henblik på ødelæggelse, er der tale om hærværk. Til tyveri kræves der en uberettiget vinding (subj: berigelsesforsæt og obj: materiel formueforskydning) – derudover kræves forsæt til tilegnelse, men det er ikke nødvendigt for den objektive realisering, at tilegnelse er sket. Det vil også sige, at tyveriets fuldbyrdelse sker ved borttagelsen. Tilegnelsen er således at henføre som subjektivt overskud.

Adskillelsen til underslæb består i, at gerningsmanden ved underslæb har tingen i besiddelse. Ved tyveri borttager tyven tingen fra en anden. Endelig adskiller tyveri sig fra ulovlig omgang med hittegods derved, at hittegods ikke er i en andens besiddelse. Finder man blot noget på gaden, er det ikke tyveri.

Sker tyveriet ved hjælp af vold eller trusler om øjeblikkelig anvendelse af vold, er det retligt set et røveri.

Kopiering af ophavsretligt beskyttede værker eller anden krænkelse af immaterialrettigheder er ikke tyveri i straffelovens forstand, men kan derimod være strafbart efter straffelovens § 299b om ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter eller have andre retsfølger efter ophavsretsloven.

Tyveri sker ofte i sammenhæng med andre forbrydelser. Ved et indbrud med udbytte sker der for eksempel formelt set både en ulovlig indtrængen (og eventuelt hærværk) og et tyveri. I praksis straffes der i sådanne tilfælde kun for tyveriet.

Strafbarhed under tidligere lovgivning[redigér | redigér wikikode]

Tyveri var i tidligere tider en alvorlig forbrydelse, der kunne udløse dødsstraf.

Tyveri i større omfang medførte dødsstraf efter landsskabslovene, hvilket blev videreført med Christian 5.'s Danske Lov fra 1683, der i 6-17-38 under visse betingelser hjemlede dødsstaf for tyveri i gentagne tilfælde. Ellers var straffen "at miste sin hud" (d.v.s. korporlig afstraffelse i form af pisk) og i grovere tilfælde kagstrygning (offentlig piskning og tab af ære). Først i 1771 bortfaldt dødsstraffen for tyveri,[1] og i 1840 blev kagstrygning for tyveri afskaffet.

Ved straffeloven af 1866 bortfaldt de sidste rester af korporlig afstraffelse for tyveri (dog blev børn mellem 10 og 15 korporligt straffet med ris ved tyveri), men tyveri blev fortsat vurderet som en forholdsvis alvorlig forbrydelse, der i grove og gentagne tilfælde kunne give op til 16 års strafarbejde, og i særlige tilfælde strafarbejde på livstid.[2]


Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Flemming Balvig, Den tyvagtige dansker – Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem tre århundreder, fra 1725 til 2025, Borgen, 1987. ISBN 87-418-8208-3. En historisk fremstilling af tyveriets historie i Danmark.